Det der med at tie, når man ikke har noget at sige? Det bruger jeg ikke.
Ok – der sker ikke en SKID i disse dage, vel? Så her følger den fuldstændige ligegyldige:
Top 5 over situationer, hvor det er vigtigt, at man ikke taler til mig:
1) Når jeg støvsuger. Var i gang med at støvsuge min måtte udenfor døren, da Mørk, Mystisk stemme (Gud?) pludselig talte til mig. Wolla, jeg sværger: Røg to meter op i luften med et ucharmerende højtpitchet “Uuuiiiii!” og endte med nærmest at skræmme livet af forsigtig, ældre – hilsende – overbo.
2) Når jeg tørrer hår. Samme historie. Jeg bor alene, og er meget uvant med samtale under larmende aktiviteter [indsæt selv klam sex-joke]
3) Når jeg parkerer. Det er meget vigtigt, at AL min koncentration kan gå til forsøget på at gætte, præcis hvor langt der er fra min forskærm til naboens bagskærm. Men du skal ikke være ked af det; det er ikke personligt. Radioen bliver også slukket.
4) Når jeg øver ny koreografi. Jeg holder meget af mine medlemmer (jo jo. Mine.), men når jeg står i en sal med musikken kørende på fuldt drøn, en kuglepen i hånden og en fod på stepbænken, kan det undre mig, at det, de ser, når de kigger ind, er live-installationen Invitation Til Samtale.
5) Når jeg slår masker op. Ja. Masker. På den strikkende måde. Anton skal have et hjemmelavet tæppe, og selvom det foregår med tungen i mundvigen og lodrette rynker i panden af koncentration, skal vi nok få et bikset sammen. (Håber meget, at ungen er vild med det rustikke og … unikke look.)
6. august 2010 @ 07:10
Folk behøver heller ikke forstyrre mig om torsdagen i kantinen – det er jo Se & Hør dag! ;o) Jeg laver også præcist sammen nummer med at skrue ned for musikken i bilen, både når jeg skal parkere, men også når jeg ikke er helt sikker på hvilken vej jeg skal dreje ind af.
6. august 2010 @ 10:27
Folk skal generelt bare holde sig væk fra det sekund mit blodsukker rammer nul… For deres egen skyld – virkeligt!
6. august 2010 @ 12:56
Linda & Gitte: Sjovt … jeg troede, det kun var mænd, der skruer ned for radioen, når de skal parkere eller finde vej.
6. august 2010 @ 14:11
Jeg tilslutter mig den med at skrue ned for musikken. Den er ellers forbeholdt mænd. Det står nemlig i bogen "hvorfor mænd ikke hører efter og kvinder ikke kan læse kort". Til gengæld vender jeg kortet i kørselsretningen, når jeg læser kort. (Det gør mænd ikke). Takker gud for GPS'en 😉
/Heidi
6. august 2010 @ 17:01
He jeg er lige modsat, jeg skal have musik til alt, blev faktisk stoppet af en panser den anden dag, han måtte råbe af mig da han ville se mit styrebrev 🙂
13. august 2010 @ 20:58
Hækl! Hækl som vinden! Det er supernemt og ser vildt blæret ud. Det tog mig godt nok et par måneder at hækle et hæderligt babytæppe, men NØJ, hvor blev det pænt. Og der er kun en pind at holde styr på. Strikling er for svært.