Nej, jeg har ikke købt lyserøde Hello Kitty sparkedragter til Anton. So shoot me.
Engang imellem når jeg åbner mit kommentarfelt, spekulerer jeg på, om jeg egentlig synes, at det er arbejdet værd at skrive bloggen. For somme tider virker det som om, at nogle læsere ligger på lur derude, og bare VENTER på, at jeg skal skrive noget, som man med påtaget undrende intonation kan pege fingre af.
Hvis jeg var ansvarshavende redaktør på en stor, dansk avis, skrev lederen og på den måde meldte mig som en af fortalerne i den offentlige debat, kan jeg forstå, at man følte sig kaldet til at gå i dialog over noget, man ikke var enig i, men det her er en blog. For sjov. Som man på ingen måde er forpligtet til at læse. Der er tusindvis af blogge derude, og jeg er helt sikker på, at man uden at anstrenge sig særligt kan finde en, hvor bloggeren mener det samme, som man selv gør.
Jeg har skrevet 1004 indlæg, og selvom man ikke har læst med fra starten, men måske kun et par måneder, begriber jeg simpelthen ikke, at man ikke engang imellem kan bruge sin sunde fornuft kombineret med det kendskab man trods alt har til mig, og selv nå frem til, at selvom et indlæg kan fortolkes på flere måder, så mente jeg nok ikke, at drenge, der leger med dukker skal stenes, eller at rufferi er et sympatisk erhverv at begå sig i.
Jeg er præcis ligeså fordomsfuld og grim på indersiden som alle andre. Jeg forsøger at forholde mig til alle sider af min personlighed, også dem, som jeg ville ønske, at jeg kunne gemme bagerst i skabet under en lys-, luft- og vandtæt dyne af fornægtelse. På mange måder synes jeg faktisk, at det er de mest interessante at blogge om, for det er sgu da der, jeg allerhelst vil lære noget om mig selv og udvikle mig som menneske.
Jeg kunne såmænd godt konvertere og skrive en politisk korrekt blog. Jeg kunne godt lade som om, at jeg var perfekt, og kun tænkte rummelige og tolerante tanker. Det ville give indlæg a la:
I går købte jeg en rød dukkevogn. Heldigvis spurgte ekspedienten, om det var til en pige eller en dreng. Jeg er meget glad for at leve i et samfund, hvor drenge også leger med dukkevogne. Og rigtig skønt med en ekspedient, der prøver at gøre sit arbejde godt ved at konversere. Det kan jeg godt lide. Plus frisører. Og tandlæger. Og læger. Og alle andre i servicefag. Og det offentlige. Og det private. Og dem, jeg har glemt.
Spørgsmålet er, hvor sjovt det ville være at læse?
Jeg kender mennesker, der har lukket deres blogge, fordi kommentarerne til sidst blev så hellige, at det blev umuligt at blogge om noget som helst uden at blive stemplet som et dårligt menneske. Og hvor mange tæsk gider man at tage som tak for at underholde folk gratis? For synes jeg, at drenge må lege med dukkevogne? Ja, for fanden i satan, da!! Til de bliver blå i hovedet. Eller.. undskyld…røde? Gule? Argh! Hvis Anton vil have englevinger, skal jeg GERNE købe dem til ham. Hvis jeg kender mig selv ret, ender jeg såmænd nok med at sidde og pimpe dem ved at lime ekstra glimmer på, når han er lagt i seng (til politisk korrekt tid, naturligvis). Men jeg kan ikke forstå, at vi skal lade som om, at der ikke er farver og legetøj, som vi umiddelbart associerer med drenge og andet, som vi associerer med piger.
Reaktioner og tanker forsvinder ikke, fordi vi lukker ned for dem eller lader som om de ikke findes. Og der er ingen i dagens Danmark, der er så uoplyste, at de ikke kender til debatten om kønsroller og legetøj; om piger og drenge, dukker og tyl og sværd og soldater. Men ved skinhelligt at påpege, at man i HVERT fald selv er rummelig nok til at mene det rigtige, selvom andre åbenbart er nogle ignorante stenaldereksistenser, fordi de er stadig er farvet af, hvordan samfundet har set ud i århundrede, vil jeg vove at påstå, at man er med til at dræbe dialogen, fordi man på forhånd har vedtaget, hvad der er Det Rigtige. Uanset om det drejer sig om kønsroller, integration eller seksualitet.
At ændre holdninger og tankemønstre tager tid, men jeg tror, at man kan flytte meget ved at kunne tale åbent om det. Uden fordømmelse. Og jeg tror, at man når rigtig langt med humor.
Men engang imellem når jeg åbner mit kommentarfelt, stivner smilet altså lidt.
27. september 2010 @ 19:51
åh altså hvor er folk for meget ind imellem, selvfølgelig kan drenge lege med dukkevogn, det gør min søn fint. Hvad med de mødre, der kun har deres pige i lyserødt, for gug forbyde, hvis man skulle tro, det var en dreng.
Håber at du bliver ved med at skrive, jeg nyder at læse din blog hver dag:-)
27. september 2010 @ 19:54
Hej Jeg tror ikke jeg har været her før men du er sgu sjov og sej, selvfølgelig er det din blog og du må mene og skrive hvad du vil. Jeg synes det er fantastisk når nogen tør være en lille smule politiisk ukorrekte (det tør jeg nemlig ikke selv ;))
Jeg kommer igen mange hilsner Heidi
27. september 2010 @ 19:59
Vi er ved at planlægge Krabbes julegave. Vi ved godt, hvad han skal have – min mand og jeg. Ved bare ikke om det skal være køkkenet fra Brio eller det fra Ikea.
Han kommer til at synes det er kodylt fedt at gemme sine instrumenter og bamser i køkkenskabene. Og jeg glæder mig til at han skal fodre os alle sammen – hele tiden. "(s)mage?"
Det er underligt at de der hellige kommentatorer ikke har blogs selv. sys ikke rigtigt, at jeg støder på dem..
27. september 2010 @ 20:00
SÅDAN!!!!! Kunne ikke have sagt det bedre selv!
27. september 2010 @ 20:01
Kære Linda.
Jeg er ofte kommet forbi din blog – men har ikke været så flittig med kommentarer. Jeg bøjer mig i støvet over din skønne humor og NETOP dine nogle gange politisk ukorrekte meldinger og din ærlighed og din sårbarhed og ja jeg kunne blive ved. Håber altså ikke du mister modet pga de lamme kommentarer. YOU ROCK! Mamma-to-be! Mange hilsner fra Lene
27. september 2010 @ 21:09
Ville også være blevet gnaven. Folk er er for uintelligente til at l-æ-s-e nogle gange. Som fx i det forrige indlæg. I'm sorry, men det er sandheden. Jeg haaaader den der smålige, politisk korrekte forargelse, som kvinder har det med at udvise. Jeg kender den alt for godt. Jeg er mester i politisk ukorrekte udsagn, og speltmødrene hader mig for det.
Men hvis vi endelig skal tage den med pigelegetøj og drengelegetøj: I langt, langt de fleste tilfælde, vil piger vælge pigelegetøj og drenge vil vælge drengelegetøj. Piger er simpelthen mere interesseret i at sidde og kigge på noget med et ansigt, og drenge er mere interesserede i mekanik, våben og den slags. Man kan godt forsøge at ændre på det, og sidde og forsøge at bruge sin tid på at tro, at man gør lille Tobias en tjeneste, og at man nurser hans "omsorgsgen" ved at lege med en dukke, men problemet er bare, at lille Tobias meget hellere vil pløkke sine drengekammerater med et trægevær og grave skyttegrave. Det er en underlig misforstået idé om såkaldt ligestilling at tro, at man kan tvinge tingene anderledes, og at der til at starte med skulle være noget problem i de forskelle der er mellem piger og drenge. At lige = ens. Det er sløv, doven og nem tænkning. Intellektuel dovenskab med fordømmelse og pegende neglelakfrie morhænder ovenpå.
Minder mig lidt om de dér kvinder, der bliver feministiske i filten, bare nogen siger "amning". Og hidser sig op over, at det bare er så pisseulige osv., og så snyd at vi stakkels kvinder skal trækkes med den slags. Get. Over. It. Der er så mange kampe, der er værd at tage. Men det dér er bare ikke én af dem …
Kat
(hvis søn hellere end gerne må lege med tranny-tøj, glimmer, Hello Kitty og perlekæder, hvis han skulle få lyst. Bare hvis nogen skulle læse det her som en vis herre læser bibelen. Hvilket jeg lidt har på fornemmelsen. Og neeeej. Jeg hader ikke feminister. Jeg er selv en.)
27. september 2010 @ 21:10
*interesserede
27. september 2010 @ 21:11
– og ved du hvad! Når Anton kommer er jeg sikker på, at Hjalte hjertens gerne inviterer på skovtur. Serverer lyserøde muffins og pandekager med chokolade lavet i hans (på 5. år) favorit legekøkken.
Er ret sikker på, at du har været giver af de mest lyserøde kager fordi det var dem han ønskede mest.
Eller hvad med Miksens Barbapappa lyskæde som vist er den de i butikken betegner som pigefarvet?!
Linda sveske – dem der på nogen måde tror at du er sådan en der har så gammeldags holdninger til den slags ting har jo bedømt dig ud fra et indlæg som lyser langt væk af humor og ironi!!
Vi andre ved bedre og det er sgu det der tæller!!!
27. september 2010 @ 21:19
Hey Linda!
Lad aldrig smilet stivne helt, please! Jeg har lige læst dit forrige indlæg, medsamt kommentarer. Altså, for fanden hvor kan man få lange, trætte tasker (ELLER løg, for nu at være politisk korrekt og hverken udelukke det ene eller det andet køn) af at læse fornærmede kommentarer, altså…. Jeg er HELT med på din humor, og hold ALDRIG op med at flashe den her! Jeg gnækker mig igennem det du skriver; knivskarpt, klogt og skidesjovt. Du er supercool, fortsæt! 🙂 Tak fordi vi må læse med.
Bedste hilsener
Lene K
28. september 2010 @ 02:16
HØRT!
Linda jeg syntes du er cool og mega sjov. Har kun læst med herinde et par uger og skrald griner af dine indlæg… Keep up the good work og blæs på hvad de andre mener!
28. september 2010 @ 05:11
Jeg tror desværre, du har haft dit første møde med speltkusserne! Dem bør du næsten forberede dig på at møde irl, når du er på barsel: der er altid én i mødregruppen eller andre babyklubber, og du kan genkende dem på, at de som det første forsøger at missionere for deres slynger og vikler! Sæt Anton i en Babybjörn, og de flokkes om dig…
Hilsen Caroline
28. september 2010 @ 05:52
Holddaheltop, der fik du da vist lokket nogle frustratøser ud af skabet. Jeg læser din blog dagligt, men jeg har den på et feed, så det er altså sjældent, at jeg får kommentarerne med.
Jeg vil bare gerne kvittere for god læsning og oftest daglig eftertænksomhed og/eller grin.
Jeg håber bestemt ikke, du lægger bloggen på hylden – den der forståelsesfacisme i de kommentarer gør mig altså ikke noget for mig.
28. september 2010 @ 06:13
Også jeg siger: Lad for alt i verden ikke nogens hellige pegefingre lægge en dæmper på noget som helst!
For, som du også selv er inde på, så ville indlæggene da blive netop blive kedelige…. ja, måske endda ligefrem kønsløse!
OG…. kommentarerne ville aldrig blive NÆR så underholdende og tankevækkende!
PS: jeg gætter i øvrigt på at Anton sgu' nok selv ska' finde ud af at blive til en rigtig mand en dag… uanset om du pakker ham ind i army eller Hello Kitty
Fnis!
28. september 2010 @ 06:31
Go Linda! Du skal bare køre på, og skrive videre, som DIG. Det er jo derfor vi kommer tilbage efter mere. Altid!
28. september 2010 @ 06:41
Thumbs up!
28. september 2010 @ 07:18
Hey – så måtte jeg lige en tur tilbage til sidste indlæg for at følge med – og jeg tænker fluks, at udgangspunktet må være, at man ikke kan diskutere med personer, der er anonyme – ej heller bekymre sig om kommentarerne 🙂
28. september 2010 @ 07:40
Hahaaaa, Caroline! Fed kommentar!!
Men desværre har hun ret, Linda – de er alle vegne, de der kæ… kvinder, der bare er så korrekte, at man ikke kan slå sig frem for lutter kamphormoner og politisk korrekthed. Jeg var i mødregruppe med mit første barn. Det skræmte mig så meget, at jeg frabad mig det med nr. to. Det var nemlig en HEL gruppe af de der… spelt… nogen. Eller – nogle var nok bare medløbere, men det bliver de kutte mere sympatiske af!
Hvis man har læst med på bloggen her, så 'kender' man Linda godt nok til at vide, hvordan dét indlæg skal læses. Og det er god humor! Hvis man har læst med på bloggen her, så må man synes om Lindas indlæg og skrivestil. Hvorfor ellers læse med? Og hvis man ikke har læst med, så skulle man måske lige afholde sig fra at kaste en kommentar i fjæset på hende på baggrund af et enkelt indlæg, mn? Der er noget, der hedder research, venner. Læs dog lidt mere om vedkommende først, hvis der er noget, der generer.
Undskyld, Linda. Du har ikke brug for at blive forsvaret. Men jvf. toppen af min kommentar, så har jeg udviklet en skrækkelig allergi over for de der typer, så jeg måtte lige deltage 😉
– Signe
28. september 2010 @ 07:57
Jeg holder med Rue des Paquis… anonyme kommentarer er for tabere og skal ikke tages seriøs. Tit ville jeg faktisk ønske at man ikke kunne være anonym når man skulle ytre sig om andre gøren og laden.
Det er kujon-agtigt og skal altså i min bog ikke tages seriøst.
Og ved du hvad? Vi eeeeeer maaaaaaange, der ææææælsker din måde at skrive på. Og heldigvis kan 98 pct af dine trofaste læsere læse mellem linierne og lure pointen uden at få den tværet ud! Grønt papir… hæhæhæhæ….tsk-tsk…
28. september 2010 @ 09:20
Jeg har nu læst flere af de her mor er muligvis sur, men i hvert fald skuffet over kommentarfeltet.
Selvom du opfordrer de sure til at stoppe med at læse med, hjælper det åbenbart ikke. Så mon ikke man bare skal ignorere, når man kan se,at folks tilgang til debat er at uddele "dumme blondinepriser"?
Du kan selvfølgelig vælge gang på gang at skrive om dumme kommentarer, hvorefter folk som vanligt tiljubler forfatteren (med god grund).
Min pointe er bare: Man VED at der er idioter alle vegne, så hvorfor næsten give dem al den opmærksomhed?
Som flere skriver, er der nogen som ikke (endnu) fanger humoren. Dårlig humor kan desværre ikke kureres. Ej heller med sure opstød.
Jeg vil meget hellere have et alm. indlæg. SUK… 🙂
28. september 2010 @ 09:42
Hil dig!
Og fu… politisk korrekthed!!
Det var bare det jeg ville sige
🙂
28. september 2010 @ 11:10
Politisk korrekt eller helt ved siden af, så sender jeg dig et kæmpe kys! For jeg er ret vild med den indre nørrebro-stenkaster, du har i dig!
28. september 2010 @ 13:28
Meget interessant alt sammen, nogen gange ville jeg ønske at jeg kunne få børn, så jeg kunne være med i det fordømmende kor mod de politiske korrekte speltmødre..
Men som gold kvinde, må jeg jo bare nøjes med at sige at du skal da bare gøre som du vil Linda, det er din blog og så længe du skriver følger jeg den gerne.
28. september 2010 @ 17:19
YOU GO GRRRRRRRRRRRLLL……
Min fulde opbakning til dig, og tak for et godt grin til alle de hellige der skrev i kommentarfeltet i forrige indlæg. I er sgu for sjove 🙂
Kh Mette
28. september 2010 @ 18:33
Ej hvor jeg synes det er fjollet at bruge energi (og plads i kommentar-feltet) på børne-fornærmede kommentarer om kønsroller… (og ja, jeg kunne have skrevet pige-fornærmede, men JEG sætter ikke noget i nogen kønskasser, næ nej!). Linda, jeg synes dit forrige indlæg er tonser-sjovt, ELSKER sgu at følge din blog og elsker nu også dine kønskasser… og elsker at jeg har lært et nyt ord… Kønskasser! -og se, nu fik jeg også brugt energi og plads i kommentarfeltet… Fjollet!
//Christine (som ikke vil være anonym men eller ikke lige orker det andet der)…
28. september 2010 @ 19:07
way to GO mamma : – ) De må sgu lære at læse – like it or take the highway! keep up cause we LOVE it!
knuser
28. september 2010 @ 20:35
Her i Århus har vi en forFÆRdelig butik, der hedder Småkagehuset. Man skal aldrig gå derind. Just don't. Men derfor kan man jo godt kigge (langt) efter den, når man cykler forbi, og den har sit slogan klistret op på alle vinduerne: "Vi har byens bedste kunder". Jeg kom til at tænke på butikken idag, fordi jeg har bloglands bedste læsere: Mange, mange tak for jeres kommentarer (mange af jer skal se at få lavet jer en blog NU, for hold nu kæft, hvor I er sjove!), som jeg blev meget glad for.
Louise skriver, at det måske ville være bedst at lade være med at bruge energi på sure kommentarer, fordi de ikke kan undgåes, hvilket er en udemærket pointe – og så vil hun hellere have et almindeligt indlæg:) Til det vil jeg sige, at jeg ville ønske, at jeg kunne. Virkelig. Jeg ville ØNSKE, at jeg var skideligeglad med, om folk kunne lide mig, om de misforstod mig, og hvad de skød mig i skoene. Det er jeg bare desværre ikke. Jeg skriver ikke et indlæg, som det, der har været på idag, fordi jeg vil tvinge jer til at rose mig. Jeg skriver det af samme grund, som jeg skriver mange af mine andre indlæg: Fordi der er sket noget, som rører ved noget i mig. Noget, der påvirker mig, hvad enten jeg kan lide det eller ej. Så på den måde, Louise, har du faktisk fået et helt almindeligt indlæg:)
Og selvom jeg ikke fisker efter ros, vil jeg gerne slutte med at sige, at den varmede alligvel.
Tak!
30. september 2010 @ 09:08
hi!This was a really admirable theme!
I come from roma, I was luck to find your subject in yahoo
Also I get a lot in your theme really thanks very much i will come every day
30. september 2010 @ 11:18
Linda, du skal ikke være politisk korrekt – der er der ingen af os, der skal være! Er ked af det, hvis min kommentar fik dig til at føle dig lagt for had – det var ikke meningen. Jeg kunne bare ikke (for én gang skyld) se din humor eller selv-ironi slå igennem. Måske var jeg for træt, da jeg læste din indlæg. Måske var det mine fordomme, der blev trådt for nær?
Og selvom jeg nu er en af dine "dumme" læsere håber jeg, du bærer over med, at jeg læser videre 🙂