Prisbevidst.
De sidste par uger har flere bloggere været så søde at smide blogawards i min retning. Lige nu er livet skruet sådan sammen, at jeg kan vælge at blogge eller at svare på kommentarer; der er simpelthen ikke timer i døgnet til begge dele, og derfor håber jeg, at I ved, at jeg læser og elsker alt, hvad I lægger i boksen til mig, også selvom jeg ikke får svaret. Af samme grund har jeg ikke fået sagt pænt tak til jer, som har tænkt på mig, da I skulle give skrive-prisen videre.
Og nu er det så, at jeg kommer til at fremstå som en dum og utaknemmelig kælling, og hvis det ender med, at jeg kommer til at sidde i ophøjet ensomhed som bænkevarmer til Grammyfesten, mens alle I andre vakler rundt med så mange awards i favnen, at knæene exer under jer, er det sådan set rimeligt nok.
For jeg synes desværre, at der er gået lidt kædebrev i de der blogawards. Jeg ved ikke, hvem der i tidernes morgen stiftede dem, men de ender ofte med at cirkulere i relativt lukkede kredsløb. De blogs jeg læser, er dem, jeg har på min blogroll. Måden, jeg opdager nye blogs på, er enten ved at se dem optræde på blogrolls hos dem, jeg læser med hos, eller hvis bloggeren bag lægger en sjov/tankevækkende/sindssyg kommentar et sted derude. Dermed bliver det rimelig forudsigeligt, hvem jeg sender prisen videre til.
Og så bliver jeg nødt til at sige, at når en award forudsætter, at man giver den videre til 15 andre bloggere, er det også liiiidt som om, at æren bliver ædt op af inflationen; svært at føle sig speciel og udvalgt til et swingerparty.
Jeg ville egentlig synes, at det gav mere mening, hvis det var læsere, der ikke selv bloggede, der gav de virtuelle skulderklap, for da en del af priserne i dag forudsætter, at man linker til den, man har fået prisen af, lugter det unægtelig lidt af nepotisme.
Jeg er oprigtig ked af, hvis jeg træder nogle af jer over tæerne, og det er ikke på nogen måde min mening at håne eller latterliggøre jer, der gav mig priserne: I har givet mig dem i den bedste mening, og jeg værdsætter tanken bag.
Jeg synes bare, at det ville klæde blogland, sådan helt generelt, at gøre noget nyt.
Hvis jeg havde tid til det, ville jeg uddele awards til de 15 bedste kommentatorer. For selvom man i perioder ikke får svaret på deres guldkorn *skyldig-smiley* er det der, i kommentarfeltet, man for alvor kan mærke, at nogen derude oprigtigt kan lide, hvad man laver.
Og den glæde dét giver, går der til gengæld aldrig inflation i.
27. januar 2011 @ 19:15
Jeps, uddelere af blog awards burde modtage et link pr. autosvar, som pædagogisk forklarer eksponentialfunktionen.
Hvis man bare skal sende videre til to (TO!), og alle gør det, vil ALLE websites i hele verden have modtaget en award efter kun 29 kædeled. Hvis flere end to går det betydeligt hurtigere.
27. januar 2011 @ 19:28
Jeg har fuld forståelse for din holdning. Og kan sagtens se hvad du mener.. Det var også en hård opgave, at finde hele 15personer. Det er i overkanten.
Men jeg mener bestemt, at du fortjener prisen alligevel 🙂
Du er og bliver en af mine blog-favoritter.
http://www.leslies.blogspot.com
27. januar 2011 @ 19:38
Jeg synes både awards men primært de der giveaways, der er alle vegne nu, bare lugter af bestikkelse for at få flere læsere på sin blog. Men hvad ved jeg.
27. januar 2011 @ 19:44
Årh hvor er jeg enig.. Jeg har lige fået lavet et indlæg hvor jeg har slået 3 sammen, hvoraf den ældste var omkring 4-5 mdr gammel 🙁 Jeg kan bare ikke tage mig sammen til at lave dem ih… Og nu har jeg også fået en mere.. Og jeg er som dig taknemlig men det er bare for meget.. Jeg har slet ik tankevirksomhed nok til at flette endnu 7 random facts om mig selv sammen.. Da slet ikke hvis det skal være bare det mindste interressant. Det er jo begrænset hvor mange "jeg fik en finger i græsslåmaskinen da jeg var lille" historier man har ik? 🙁
27. januar 2011 @ 19:50
Åh altså, du har så evig ret som altid. Ved ikke hvordan du formår at være spot on gang på gang 🙂
27. januar 2011 @ 20:20
Hvis alle får de der skide blog awards, hvorfor har jeg så ikke modtaget nogen endnu?
Jeg har da hele 25 læsere ;-D
27. januar 2011 @ 21:52
Hej Blogsbjerg
Herlig blog du har dig og du lyder meget tænksom. Dig glæder jeg mig til at følge.
Hilsen Lone.g
27. januar 2011 @ 22:00
Tak fordi din blog hermed ikke bliver reklamesøjle for andre blogs. Hvis jeg vil se hvilke blogs du kan lide, kan jeg jo bare kigge på din blogroll. Synes der er gået inflation i de der awards og ligegyldige random facts.
28. januar 2011 @ 05:56
Jeg tildeler dig hermed ord-og-ble-jongleur-of-the-year awarden.
28. januar 2011 @ 10:33
Uh du satte ord på noget jeg også tænkte… Har selv fået den samme Award af ti forskellige nu, og synes bare det er en udvandet gang kædebrevning( jo – det ord findes. Nu)
Pænt af folk at de tænker på en – men så dyb er den altså heller ikke, når man skal videresende til en million andre.
Har heller aldrig forstået kæde-sms'er: hvem pokker tror på at der sidder en skæbnegudindr og tænker:" hey – hun videresendte held-smsen til 5 andre inden de reglementerede to døgn – hun skal da lige tildeles en ekstra pose held som tak!"
28. januar 2011 @ 11:56
Og her kommer så et par skulderklap fra en blogløs! 🙂
Jeg sender af princip heller aldrig kædebreve, -mails og lignende videre. Ligesom jeg nægter at bøje mig for utallige opfordringer at kopiere andres status på facebook (nogle gange for et rigtig godt formål, men alligevel) og "lade det stå i en time".
Dem jeg mener bør kende mine holdninger til den slags ting, kender dem allerede, og resten af er det vist ligemeget med…
28. januar 2011 @ 13:45
Jeg tænkte ligesom Anne Lotte – 4 år og der er ikke mere rødt fingermaling; Hvorfor får jeg ingen? Jeg kan godt forstå at du spammes med awards – for jo mere du skriver, jo mere underholdes vi!
28. januar 2011 @ 15:28
Må man "kopi" dit fremragende indlæg til egen kanal? Med udførlig kildehenvisning forstås:))
28. januar 2011 @ 18:05
Jeg føler mig faktisk noget ramt! Jeg er en af de 1000 der har sendt dig en award åbenbart. Men jeg har faktisk valgt dig, fordi du gør en forskel for mig. Jeg elsker at se, når der er nye indlæg fra din side. Kald mig naiv, men jeg har sendt videre til de mennesker, jeg faktisk drages af. Men jeg lægger sikkert for meget i det. Og an da sagtens se, at det er kædebrevning overfyldt med forfaldne og fremavlede roser.
28. januar 2011 @ 18:30
SA: har det på helt samme måde med de der "kopier denne status" på fb…
28. januar 2011 @ 20:26
Hørt. Og har det ligesom SA – det gælder også mails. Manner…lige nu kører der bare noglet med nogle balloner, som skal retur og videre til 10. Stopper det? Det stopper i hvert fald hos mig…(og til min glæde også hos nogle andre herinde!).
28. januar 2011 @ 21:44
Helt enig – og jeg er ærligt talt lidt træt af at læse indlæg, der er fremavlet på baggrund af de kæde-awards! Jeg vil hellere læse dét, som bloggeren egentlig vil skrive om – hvilket som regel er noget mere underholdende læsning end tvangs-indlægene.
Send videre til 15?? Seriøst? Ih hvor må man føle sig speciel!
29. januar 2011 @ 08:34
*Klapper i de små fede* Endelig! Rart med nogle, der siger stop. Der er også alt for meget klikedannelse i det der, i hvert fald er det ofte de samme steder, der modtager og giver. Og nej, jeg er ikke 'jaloux' eller det, der ligner – jeg videre-/tilbagesender heller ikke mails, sms'er og alt det andet, ligegyldige crap, der florerer. Hvis du kan li' mig, så sig det dog til mig. Og ellers lad være.
Jeg kan godt li' dig og din blog, Linda 😉
KH Signe