Jeg er her endnu. I punktform.
Nej tak:
* Til overskudsfarve i nye jeans, der smitter af i regnvejr. Hej. Jeg hedder Linda. Min far er smølf.
* Til stor, klam, ækel edderkop, der slentrer hen over stuegulvet om natten, når man er taget til fange i ammehjørnet, og som, når man er færdig, er *pist* væk. Vi er NØDT til at aftale, at den er kravlet ud af nøglehullet og hjem til .. edderkoppeland (føjføjføj!!!), for ellers er der kun tilbage at a) flytte eller b) brænde lejligheden ned.
Kan I huske:
* Hvad der var i fjernsynet, før reality-tv?
* Det der, man altid fik at vide som barn; at man skulle lade være med at gøre sig skeløjet, for øjnene kunne sidde fast? (Tænk, at man var så naiv. Det kan de jo ikke.) (Vel?)
* Tiden før d. 11. september, hvor terror primært var noget de var bange for i film med Steven Seagal?
Jeg er liiiidt spændt på:
* At tage til mor/barn træning i dag. 75 minutter, hvor børnene skal ligge på gulvet og underholde sig selv…
* Det der salmesang, jeg har meldt Anton til. Noget med børns stemmeudvikling i forhold til akustik i kirker og sådan. (Jeg HAR tjekket, at man gerne må komme, selvom man er hedning.) Får bare altid dårlig samvittighed, når jeg er i kirke, for de mennesker der er der, er altid så utrolig rare og velmenende og jeg kan ikke holde op med at føle, at jeg snyder dem.
Kære Doktor. Er det normalt:
* At jeg faktisk allerede godt vil have et barn mere? For jeg har jo for fanden hænderne så utrolig fulde med det jeg har? (Flere af mine læsere har 2 eller flere børn selv, men de er også way, way sejere end mig.)
Søde, søde Anton. Vil du ikke nok snart:
* Lære at tage sutten tilbage i munden, i stedet for bare at hive den ud – for så at gå i helt uforstående panik over, hvor den blev af?
* Lægge dig til at sove om aftenen? Det er så uværdigt som 34-årig at stå lænet op af sin entrevæg og tude om kap med dig.
* Gro noget hår?
* Lære at man hoster, når man er forkølet? Det er ikke et farligt angreb, eller noget, der truer dit liv eller din sikkerhed, så du behøver ikke at skrige af skræk til du næsten brækker dig. Hver gang.
Til gengæld lover jeg:
* At jeg ikke griner helt så højt, næste gang du bliver jagtet af et møl.
* Ikke at holde det imod dig, når vi sætter nye rekorder til babysvømning, som f.eks. sidste fredag, hvor vi var der 4 minutter. (…!)
* Ikke at kramme dig helt i stykker, når du synger. Eller ser sådan her ud: 
6. april 2011 @ 06:52
det med Anton og sutten… hvis sutten har en 'ring', så kan man med fordel proppe en frotte-vaskeklud i ringen… så er det meget nemmere for ham at få den proppet tilbage i munden.
-Betyt
6. april 2011 @ 06:57
Han er godt nok kær ham Anton!
Randi
6. april 2011 @ 06:57
Tag edderkoppen med til salmesang og efterlad den der…
6. april 2011 @ 07:03
De ER gode og velmenende i kirker (men hold jer lige fra katolske præster) – og har lært at al kirkegang er god kirkegang. De er helt sikkert glade for at se jer. Uanset hvad.
Rigtig god fornøjelse!
6. april 2011 @ 07:07
Hvor er han bare sød! (Og hvor er du sjov :-)) Jeg elsker din "nye" blog!
6. april 2011 @ 07:09
Lækker lækker Anton, du har der. Jeg kan tilbyde at sende en mus til at æde din edderkop. Men den kommer i en ret stor kasse…
http://kvindekendditjob.blogspot.com/2011/04/hviiiiin-en-mus.html
6. april 2011 @ 07:24
Jeg er her også. Fordi han ser sådan dér ud. Og fordi du skriver i punktform!
6. april 2011 @ 07:43
Jeg gjorde mig, stort set, ikke skeløjet op igennem 80'erne. Ikke udenfor i hvert fald.
Det skyldtes primært, at min kære gamle farmor havde bildt mig ind at øjnene ville blive siddende hvis vinden vendte.
Nu læste hun så også kun Den Store Bastian, for os, som godnathistorie; og sang "I en sal på hospitalet" som godnatsang.
Hun var fantastisk, og lidt sær, og svensker…..
6. april 2011 @ 07:44
Jeg er også liiiiidt spændt på at høre fortællingen om Anton og mor i kirken 🙂
– og så er vi altså nogen der hepper på skaldede hoveder i hvert fald et år endnu!
6. april 2011 @ 07:58
Ring lige inden du går ned og får lavet den der nr. 2 (eller hvad du nu gør). Ikke at du ikke skal gøre det – har selv valgt enlig mor til to modellen fra starten. Det er super hårdt – super fantastisk. Og jeg nyder det i dag, hvor de er 7 og 9. Men så sgu da for fanden i helvede, hvor har det til tider været hårdt. Og der var en vinter eller to, hvor jeg havde den ene i dobbelt benlås mens jeg gav den anden flyverdragt på, og hvor vi alle tre tudede om kap på vej ud af døren (i dag fortæller jeg mig selv, at mine børn har haft godt af at deres mor er sådan en, der godt kan vise følelser). De vintre handlede mere om overlevelse end om at leve…. Men altså, når de så i dag holder i hånd eller leger sammen, eller når den store trøster den lille, så er jeg fandme glad for at jeg gjorde det – og at vi alle tre overlevede…
Aj, lad være med at ringe. Bare vent lidt og så spring ud i det…
6. april 2011 @ 08:09
Var jo ikke den eneste løgn vi fik som børn.
man må faktisk godt bade inden for en time efter, at man har spist. Whaaaat!! Så har vi siddet der og gloet i stegende sol til ingen verdens nytte!
Edderkoppen er skredet – Jeg er sikker!
6. april 2011 @ 08:28
… Edderkoppen ER væk – min datter fandt den i vasketøjskurven i vores kælder i morges!! Så nu er den sat på græs hos naboen. Og der går lang tid før den finder tilbage til dig, for jeg bor på Sjælland.
6. april 2011 @ 08:55
God fornøjelse med gymnastikken. Det prøvede vi da min datter var 3-4 måneder, det var ikke lige noget for hende at ligge der og glo i halvanden time, så efter to forsøg kastede jeg håndklædet i ringen! Jeg orkede simpelthen ikke flere medlidende blikke fra de andre mødre hvis børn sagtens gad ligge der og glo!
Krydser fingre for en bedre oplevelse for jer:)
6. april 2011 @ 10:22
Fantastisk sjovt skrevet! 🙂
PS: Kirken er for ALLE!
6. april 2011 @ 10:45
Årh hvor er han sød!
6. april 2011 @ 10:53
Du er fantastisk! Også i punktform! (var færdig af grin efter første punkt)
Og kirken er for ALLE. Også selvom man ikke er døbt!
6. april 2011 @ 12:25
Kæft, han er da det kæreste! Vildt at du vil have en til, når det også er så stjernehårdt, men go for it.
6. april 2011 @ 13:30
Fantastisk, var flad af grin da du skrev det med øjnene, og jeg ved sgu ikke om man bliver skeløjet af det. Men de er meget sjove de der ting man får at vide som barn som man stadig gør, selv om man ikke kan forstå hvorfor. Anton er sød, jeg kan godt forstå du vil have flere, men jeg tænker hvor må det være hårdt bare med en.
6. april 2011 @ 13:56
Tvunget til at falde på knæ i støvet i beundring over hvor fantastisk du bare er til at beskrive….
Bum!
6. april 2011 @ 14:24
Hov, det var jo den stol, du skulle have haft af mig. Nå, så giver jeg den altså til genbrug.
6. april 2011 @ 15:23
For fanden, Linda! Han er bare kær. Håret skal nok komme (men begge mine unger var to, inden der kom andet end dun på toppen), og han lærer også at sove. En dag. Du må gerne tude med indtil da.
– Signe
6. april 2011 @ 15:48
Hold nu OP med det salmesang! Der findes også babymusik uden salmer og kirker. Helt sikkert i Århus-området, fx musikskolen Laura. Det koster så måske nogle penge, men helt ærligt, de er altså godt givet ud.
6. april 2011 @ 15:54
Forresten, så er det vist helt normalt at ønske sig en baby mere. jeg sidder med min nr. 4 og er SÅ klar til at få en til. I hjertet i hvert fald. For jeg ved godt, at både han og jeg og den nye baby ville være meget bedre tjent med, at der går omkring 3 år. Nu skal jeg så ikke have flere, men hvis du skal, så vent. Så bliver der plads og tid til meget mere krammeri med Anton.
6. april 2011 @ 19:07
Tak, rigtig mange gange tak.
For en super blog, for at få mig til at grine, at få mig til at mindes, at få til at tude en lille smule.
Og hvor er Anton dog en super lækker dreng.
– Maj R
6. april 2011 @ 19:59
Jeg kan kun sige som Babyhuset Tutti, at det da er helt ok at ønske sig en baby til – også selvvalgt. Men da du jo ikke står og fylder 40 de næste par dage, kan jeg også kun tilråde at klappe hesten et par år. Det er altså nemmere at sidde fast i ammehjørnet i stuen, når storebror er stor nok til selv at tage et glas vand/gå på toilettet og tisse/forstå et "jeg kan hjælpe dig om lidt" og ikke mindst, ikke mere skal sove til middag og som godt kan sidde alene med sine riddere, mens du løber ned med skraldeposen. Her tænker jeg især på de udfordrende weekender, hvor du har begge børn 24 timer i døgnet.
Der er lige over fire år mellem mine, og egentlig måtte der da gerne have været fem år imellem, set i bagklogskabens ulideligt klare lys. Det er hårdt at skulle lære at dele sin mor, når det er den eneste forælder mand har…
Men lysten til og drømmen om nummer to kan ingen tage fra dig og den kan du fint hygge dig med, indtil Anton er klar til titlen af storebror 🙂
6. april 2011 @ 20:28
Fantastisk blog!! Jeg er dybt taknemmelig for at min søster fortalte om din blog – jeg kan kun grine med på det hele fordi det bare er SÅ genkendeligt, og du beskriver det vildt godt ;o) (og hvor kan man da blive bitter over at man ikke selv kan få det formuleret så godt som dig :o)
Kram fra lidensfællen – bare med tvillinger på nu 1,5 år 🙂
6. april 2011 @ 21:23
Har det på helt samme måde i kirken. Glad for, at du sætter ord på det 🙂
7. april 2011 @ 21:59
Kære Blogsbjerg.
Du snyder ikke os "velmenende" medlemmer af- og medarbejdere i landets største forening.
Gennemgående oplever jeg flere og større fordomme fra "jer" til os, end fra "os" til jer.
Nyd salmesang med Anton. Jeg har ikke mødt en baby og forælder, som ikke var begejstret. Jeg har heller ikke mødt nogen, som efter forløbet følte sig forpligtet på kirken.
God fornøjelse
7. april 2011 @ 22:05
Jeg elsker din måde at skrive på, Linda! Elsker elsker elsker! Siger det bare… Du er virkelig et sejt menneske og håber fandme at kunne bevare min humor som du har kunne, når jeg selv kaster stofbleen i ringen og bliver mor! Linda for president!