Jeg lover, at journalisterne er fredede hele næste uge.
Idag kunne jeg på TV2 læse, at der er lavet en undersøgelse, der viser, at et flertal af danskerne synes, at rygere selv skal betale for deres rygepauser. Det er der (selvfølgelig) en forsker, der mener, er bekymrende. Dels finder hun det problematisk, at ” danskerne er blevet et utrolig opdragende folkefærd” og dels ” er Liselotte Lyngsø også bekymret over danskernes ændrede holdning og skarpe tone over for rygerne. Ifølge hende glemmer virksomhederne nemlig, hvilke fordele rygepauserne giver: Det er tit i rygepauserne, de gode og kreative idéer opstår.”
Jeg er relativt ligeglad med, at folk ryger. Jeg vil gerne være fri for lokaler, der er så tilrøgede, at man skal tygge sig igennem en mur af genbrugscecil for at komme ind og ud, men jeg synes ikke, at rygere er ulækre mennesker, eller at deres moral og manglende rygrad er værre end de fleste andres, min egen så utroligt inklusiv.
Men jeg har svært ved at se, at det skulle være opdragende, at de selv skal betale for pauserne til at dyrke lasten. Jeg gætter på, at både rygere og ikke-rygere er lige gode om at tjekke mail, hente kaffe osv. i arbejdstiden, men der er vel ingen, der ville synes, at det var ok, hvis jeg oven i det 4-5 gange om dagen lige smuttede ned for at spille 10 minutters wordfeud på firmaets regning? For min skyld må de ryge alt det, de lyster, men jeg synes, at det er ganske rimeligt, at de selv skal finansiere festen.
Og den der med, at virksomhederne glemmer, at det er i rygepauserne, de gode ideer opstår; det er da noget ævl. Det er i hvert fald skidt for virksomhederne, hvis det kun er deres rygere, der er i stand til at få gode ideer.
Jeg kan ikke forstå, at mange journalister i dag er så optaget af offervinklen, og derfor altid stiller med eksperter og/eller “ofre” der er villige til at sige stort set hvad som helst for at komme i avisen. Forleden hørte jeg f.eks. et interview lavet i forbindelse med de nye regler, flere forsikringsselskaber har indført på deres bilforsikringer, hvor præmien på bestemte biltyper med et T Hansen stempel i røven stiger, da man ikke længere må opkræve forhøjet præmie for unge mænd under 25.
Her var det selvfølgelig lykkedes journalisten at fremgrave en mand på 50 år med den type bil, der bliver ramt. Og jeg fik fandme helt ondt i hovedet, da det sidste spørgsmål i indslaget var: ”Og hvad synes du så om, at din forsikring stiger til det dobbelte, fordi du kan lide at køre i en bestemt type bil?”
Hvilket jo er et dejligt neutralt og uladet spørgsmål.
For det er da selvfølgelig træls for ham. Og der skal da nok findes rigtig mange familier derude, der kører rundt i sorte, sænkede BMW’er pga. kørekomforten, som har alufælge og skørter på, fordi de gerne vil støtte blikindustrien i Kina, og som har monteret undervognsbelysning på slæden, fordi det er så dejlig praktisk om morgenen på den mørke p-plads ved ungernes institution.
Men vi kunne også prøve at ringe rundt til de tusindvis af andre helt almindelige bilister, der er trætte af udsigten til at skulle betale en (endnu) højere præmie, fordi nogle få idioter insisterer på at køre som blinde bananfluer på speed og spørge, hvad de mener om de nye regler.
Jeg er helt for, at man prøver at belyse en historie fra flere vinkler, og at historien om de få ofte er mere interessant end historien om de mange.
Men hvis du spørger mig, kan det simpelthen blive så søgt, at der bliver mere irriterende end tankevækkende.
13. januar 2012 @ 06:55
Linda, du er bare så god til at stille skarpt ind med "spot on". Rygerdebatten når også høje skingre toner på min arbejdsplads fordi jeg arbejder i en af kommuner, hvor rygerne selv skal betale deres rygepauser fra d. 1. december 2012. Og det er egentligt ganske ok med mig. Sad jeg og surfede rundt 4-5 gange om dagen af 10-12 minutter, så bliver det faktisk næsten 3 timer om ugen i spildt arbejdstid. Og det er ikke i orden – ej heller for rygerne!
13. januar 2012 @ 07:31
Hørt.
13. januar 2012 @ 07:50
Personligt bliver jeg bare så træt i koderne af den intolerance, der efterhånden dominerer! Mod rygere, fede, muslimer, larmende børn und so weiter. Og jeg frygter lidt at man, ved at indskærpe yderligere, får en endnu mere aggressiv rygekultur, hvor hensyntagen og goodwill absolut ikke eksisterer. Måske er løsningen bare at lade folk stemple ind og ud på gammeldags manér?! For gud nej da, der er jo intet, der bør ramme den så samfundstypiske effektivitet! Og voksne mennesker kan man jo ikke udvise meget tillid til, at de faktisk gerne vil gøre deres arbejde godt.
Beklager den mavesure indgangsvinkel. Jeg er faktisk overbevist antiryger, det er for klamt, men det er jo voksne mennesker for fanden, og lovgivning er der i mine øjne nok af!
Hilsen Caroline
13. januar 2012 @ 08:13
Jeg har fuldstændig tillid til, at mine rygende kollegaer gerne vil arbejde og gør det godt.
Lad nu være med al den kontrol. Mennesker gror bedst og arbejder bedst uden.
Hilsen Christina
13. januar 2012 @ 08:48
Jeg er enig – jeg har tit skævet ned til gården på mit (forhenværende) arbejde, hvor de samme mennesker konstant stod og røg. Jeg går ind for små korte brud af arbejdssituationerne i form af kaffehentning, opdatering om kollegas liv og måske en – hurtig – tur omkring nyhederne på nettet. Sagen er bare, at rygerne gør alle disse ting oveni deres mange ture ned/ud i gården…
13. januar 2012 @ 08:57
Caroline/Christina: Det er vel netop ind/udstempling, vi snakker om, når vi taler om selv at betale?
Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår argumenterne med, at rygerne er voksne mennesker, der gerne vil gøre deres arbejde godt, at det er et spørgsmål om tillid og kontrol har med sagen at gøre. Selvføllgelig vil de gerne gøre deres arbejde godt. Fuldstændigt ligesom alle os andre. Og det er vel netop at behandle dem som voksne mennesker, at give dem muligheden for selv at vælge, hvordan de vil disponere over deres tid?
I min optik kan det koges ned til, om mine kolleger ville finde det rimeligt, hvis jeg stillede på min arbejdsplads og proklamerede, at jeg fremadrettet kun havde tænkt mig at arbejde 34 timer. Bare fordi.
Og faktisk kender jeg ingen rygere, der synes, at det er et problem, hvis de selv skal betale.
God weekend.
Mvh
Linda
13. januar 2012 @ 09:48
Åh hvor du lige fik udtrykt det jeg tænker!
13. januar 2012 @ 10:10
Godt brølt!
Men forresten synes jeg da ikke, du skal frede journalisterne! Lad os dog få lidt spot på alt den dårlige journalistik, vi udsættes for.
13. januar 2012 @ 12:01
Du rammer (endnu en gang) sømmet lige på hovedet!
God weekend.
13. januar 2012 @ 12:16
Men hvem er det et problem for med rygningen? Er det virksomheden eller er det rent faktisk de andre medarbejdere, som så føler sig udnyttet? Hvis det sidste er tilfældet – hvilket meget tyder på – hvad så med i stedet for at stramme og lovgive og indskærpe ja, så simpelthen stole på at folk – rygere som ikke-rygere – gerne vil gøre deres arbejde godt. Og hvis det indebærer en smøg, en tur på nettet, 10 mn wordfeud på toilettet, jamen så er det sgu da fint! Det er da i hvert fald en mere human tilgang end det der regelsamfund vi er ved at bygge op. Og for god ordens skyld skal jeg måske tilføje at jeg er ikke-ryger 🙂
13. januar 2012 @ 12:34
Tak for det. Orker snart ikke at se nyhederne fordi journalisterne efterhånden kun interesserer sig for at latterliggøre beslutninger istedet for at forsøge at oplyse og gøre os klogere.
For helvede hvor er det træls.
13. januar 2012 @ 13:18
Jeg oplevede på min tidligere arbejdsplads( som var en moderne en med limegrønt og glas overalt!)at rygerne havde fået den idé at det var en menneskeret at de skulle ryge, NU! Lige meget hvor travlt vi havde kunne især én finde på at sige at han ville gå ned og ryge. Indtil min chef stoppede det og sagde at ikkerygerne sådan set også skulle havde 10 min pause, hvor man kunne læse avis, hente kaffe eller tjekke facebook. Og der var ikke en der blinkede når man lænede sig tilbage i det åbne kontormiljø, for chefen mente virkelig at ALLE mennesker har brug for 10 min. pause engang imellem. Hvis man var storryger og skulle havde mange pauser, havde man så bare ikke rigtig nogen frokostpause.
14. januar 2012 @ 19:13
Det er så godt skrevet – at jeg nu har læst det fire (4!) gange inklusiv en gang jeg bare måtte læse det højt for min kæreste (eller mand, vi er gift – det lyder bare så … gammelt). Tak tak tak for en fantastisk blog. Og få så skrevet en bog – jeg køber den.
15. januar 2012 @ 12:05
Jeg er med dig hele vejen!
Mvh Mette