Aj, men nogen gange ved jeg simpelthen ikke med den ytringsfrihed…
Engang, for mange år siden, var jeg ansat på en arbejdsplads, hvor der var stor utilfredshed med vores nærmeste leder. Tilbage i tidernes morgen, havde hun taget den samme uddannelse som os andre, men af årsager, der ikke er relevante her, kunne hun ikke længere udføre dén funktion, og i stedet for at fyre hende, valgte chefen at oprette en mellemlederstilling til hende.
Det gik præcis ligeså galt, som man på forhånd kunne have frygtet. Der var fuck-ups af episke dimensioner, og handling var noget, man gik i biografen for at få. Som forventet begyndte de ellers meget, MEGET forstående medarbejdere at brokke sig, i takt med at fejlene besværliggjorde deres hverdag – som når man f.eks. figurerede på vagtplanen, efter at man for længst var blevet lovet fri.
Vi prøvede i første omgang at forstå, at det ikke er nemt at blive sat til at lede og fordele, fordi man ikke længere kan udføre sin primære funktion; at man jo også lige skal lære det. Da forståelsen slap op, prøvede vi at tale med hende. Hun var meget lyttende og skrev en del på sin blok, men noterne nåede aldrig længere end ned i skuffen.
Det var her, jeg lærte, at man nogle gange er nødt til aktivt at undgå samtaler om visse emner for ikke at dø af raseri. Ikke fordi jeg ikke sladrer; jeg tror hverken, at jeg er værre eller bedre end det brede flertal på den front, men fordi mellemlederen virkede helt og aldeles uberørt af utilfredsheden, der hang så tykt i luften, at du kunne have skåret skulpturer af den. Som en slags Titanic, der helt efter humlebiprincippet bare ikke var klar over, at hun egentlig skulle synke, flød hun adstadigt og upåvirket gennem vandet, enten blind eller ligeglad med det kaos, hun lod i sit kølvand. Til gengæld lå jeg til sidst søvnløs om natten, optændt af den retfærdige harme over de horrible mængder af inkompetence og uretfærdighed, jeg syntes, at jeg dagligt måtte prøve at sluge uden at kaste alt for meget op.
Og det, jeg med denne meget lange indledning gerne vil sige er, at jeg ville ønske, at journalister nogle gange ville gøre det samme; gå, når det negative får lov til mageligt at læne sig tilbage og fylde hele billedet. For når nogen taler, er der altid andre, der lytter, uanset hvor stupidt og virkelighedsforvrængende, det sagte er.
Som f.eks. når præst Leif Mortensen til aoh.dk udtaler:
“Homoseksualitet skal bekæmpes. En ting er, at man kan have homoseksuelle anlæg. De mennesker skal naturligvis behandles med omsorg og kærlighed. Noget helt andet er det at acceptere homoseksualitet som del af et kristent ritual. Når der er noget, der gror skævt i vores natur, skal man ikke dyrke det, men bekæmpe dem.”
Mit håb er, at den form for himmelråbende idioti som Leif Mortensen repræsenterer, uddør med den generation af præster, der lige nu står og hopper for at få lov at sige og mene ting, som i alle andre professioner som minimum ville koste jobbet. Anstændigheden, næstekærligheden og den almene respekt for sine medmennesker taler vi slet ikke om; disse begreber er røget for længst.
11. april 2012 @ 17:42
HØRT!
11. april 2012 @ 17:50
Jeg har aldrig forstået at nogen kan mene at der er et misforhold mellem homoseksuelle og kristne ritualer?!? Og når jeg læser sådanne udtalelser føler jeg mig bare bekræftet i at jeg traf det rigtige valg da jeg meldte mig ud af kirken for nogle år siden. Jeg sympatiserer fortsat med det grundlæggende budskab om næstekærlighed, men det kan altså ikke opveje at sådanne racister får lov at arbejde og udtale sig om hvad kristendommen er.
(Og så har jeg pt. en chef som hende du beskriver – han er bare den eneste chef i "biksen" så der er ikke engang en jeg kan fortælle om hans "udfordringer". Vi har sagt en del ting til ham direkte og uden omsvøb, men han forstår ikke hvad han skal gøre med det. *grrr* frustrerende!!!)
11. april 2012 @ 17:54
Jeg må sige at det er utroligt, hvad man kan slippe af sted med at sige om homoer, som man ikke ville kunne sige om folk af anden etnisk herkomst end dansk uden at få en injuriesag på halsen.
Alle er åbenbart enige om at hade homoer??
11. april 2012 @ 17:55
Jeg må sige at det er utroligt, hvad man kan slippe af sted med at sige om homoer, som man ikke ville kunne sige om folk af anden etnisk herkomst end dansk uden at få en injuriesag på halsen.
Alle er åbenbart enige om at hade homoer??
11. april 2012 @ 17:58
Hørt hørt!!!
11. april 2012 @ 18:22
Jeg vil som de andre råbe HØRT!!
Den anden dag hørte jeg i radioen atter engang noget om al denne polemik omkring homoægteskaber.. Her blev der nævnt, som en lille bitte side note "det skal lige nævnes at langt de fleste præster rundt i landet er helt med på ideen om homoægteskaber i folkekirken!" JAMEN så lad os for pokker høre dem i stedet for at høre om atter en præst der er imod det.. Ihh.. Bliver sgu harm og pisse vred når jeg høre nogle udtale sig om homoseksualitet som om det er en sygdom!!!
11. april 2012 @ 19:45
Jeg kan så, som kommende præst fortælle at der er mange af de der bevæger sig inde på gangene på teologi, der har samme holdninger og vi der er "liberale, feministiske pladderromantikere" (og hvad de ellers kalder os) føler os ikke altid i overtal…
desværre.
11. april 2012 @ 19:47
Kender i ordsproget "Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves" Det passer vist meget godt på den præst.
11. april 2012 @ 19:59
Han har vist et problem med, at hans "kollega" laver et forslag til et nyt vielsesritual der også skal gælde for homoseksuelle:
http://aoh.dk/artikel/vil-du-elske-og-%C3%A6re-hamhende
11. april 2012 @ 20:12
"Når der er noget, der gror skævt i vores natur, skal man ikke dyrke det, men bekæmpe dem."
Han må være en travl mand, Leif Mortensen. Alle de skæve træer, blomster, agurker han skal ud og bekæmpe. Til våben folkens – ned med de skæve træer! eller….
12. april 2012 @ 05:35
Jeg er homo,og jeg bliver SÅ ked af det når der står en m/k præst og taler om min kærlighed som noget forkert.
For jeg forstår ikke. Hvorfor er min dybe kærlighed så provokerende, så grim for nogen at kikke på?! Jeg elsker jo bare, ligesom andre (heldige) mennesker. Jeg elsker bare min kone i stedet for en mand.
Jeg har taget konsekvensen, og har meldt mig ud af folkekirken. Slukker for kassen når det bliver for hadsk.
Så tak for en nuanceret forståelse.
12. april 2012 @ 07:25
Jeg meldte mig ud af folkekirken flere år inden jeg opdagede jeg var homo. Et fravalg jeg fortryder mindre og mindre. Hvorfor giver den religiøse hat folk lov til at hade alle dem der er anderledes? Jeg går ind for gaffatape – hen over mund og ører på alle de fjolser som vil bestemme hvem der er rigtige og forkerte. Så kan de sidde der og glo.
12. april 2012 @ 08:44
RIGHT ON! Så nice at læse at jeg ikke er den eneste der bobler af raseri når jeg hører udtalelser som denne.
12. april 2012 @ 08:48
HØRT!
12. april 2012 @ 09:52
Vis linket her til ham den sure præst. Så kan han lære det kan han 🙂
http://digg.com/news/offbeat/if_you_don_t_like_gay_marriage_you_can_blame_pic
Kh Anne
12. april 2012 @ 12:46
Tja, jeg er heller ikke længere medlem af den forening. Burde man ikke løsrive kirken fra staten – altså privatisere hele molevitten. Så kan medlemmerne jo vælge hvilken fraktion de vil støtte og melde sig ind dér. Vielser kan sagtens foregå på rådhuset og så kan man derefter vælge det ritual man ønsker sig – det ville være mere tidssvarende i et multireligiøst samfund, som vores.
12. april 2012 @ 14:36
For lige at "tage den bagfra": det er det mærkeligste mærkelige at man skal kategorisere kærlighed på den måde i kirken. Kærlighed er kærlighed, den er varm og rummelig, favnende og vel nærmest det bedste grundlag vi kan have for at leve i (eller uden) den kristne tro. Det er over min fatteevne, at det har noget med køn at gøre. Jeg blev sidste år gift med min skønne mand og nu skal vi være forældre, og jeg bliver helt kvalm ved tanken om, at at nogen skulle forbyde mig at dele den kærlighed med ham (hvis han var en kvinde…) I just don't get it.
Og så den chef dér. Så fik du lige sæt ild til mit raseri…AAAAAAARGH! Fair nok ikke at være super på forhånd, fair nok at begå fejl, fair nok at man ikke kan udfylde ét job og får en hjælpende hånd, men fandeme ikke fair nok at ignorere sine medarbejderes velbefindende. Hvad laver de mennesker? De vil ikke tage stilling, de vil ikke lytte, de vil ikke stå til ansvar – og når en hel gruppe mennesker "under dem" bliver grå i ansigtet og søvnløse af at gå på job, så går de bare hjem og griller, som om intet var hændt. Hvad fanden? Så sidder man dér og arbejder og tænker og tager mere og mere ansvar og den eneste læring er: at det er virkelig naivt at tro, at man kan ændre noget ved at være ærlig og hæderlig. Næh, men hvis du kører snigeren får du fine titler og "problemer" me topskatten.
12. april 2012 @ 17:34
Så I dokumentaren på DR i går "Worlds worst place to be gay" hvor den engelske dj Scott Mill tager til Uganda og udfordrer både sig selv og ytringsfriheden?
12. april 2012 @ 19:50
Hørt hørt! Og hvor tragikomisk at det er præsten selv, der er den stakkels vildfarne sjæl her. Hvem prikker ham på skulderen og lige hvisker ham det i øret?
13. april 2012 @ 08:51
https://www.facebook.com/messages/mette.bundvad#!/pages/Folkekirken-for-alle-JA-til-homo-og-hetero/332425660139573
Kære Alle – vi er faktisk en del der gør hvad vi kan for at få lov til at komme til orde!! Det er bare ikke en nyhed der sælger!!
Så støt os på facebook.
mvh Sarah A.
13. april 2012 @ 08:52
https://www.facebook.com/#!/pages/Folkekirken-for-alle-JA-til-homo-og-hetero/332425660139573
Kære Alle – vi er faktisk en del der gør hvad vi kan for at få lov til at komme til orde!! Det er bare ikke en nyhed der sælger!!
Så støt os på facebook.
mvh Sarah A.