Savages i fri dressur

Det offentlige rum er blevet et uhøfligt og støjende sted, synes jeg. Jeg er ligeglad med, hvordan folk opfører sig og taler til hinanden derhjemme, men kunne vi ikke aftale at udvise et minimum af civiliseret adfærd, når vi er udenfor de fire vægge?

Er ord som ‘tak’ er åbenbart på vej ud af det danske sprog. “Værsgo.” “-.” (Ordet du leder efter er ‘tak’, Arroganza.) Eller: “Vil du have mælk i din kaffe?” “Ja.” Det er da et halvt svar. Det hedder sgu da “Ja tak”, gør det ikke? Eller er det old school sprogbrug?

I trafikken har polititet tilsyneladende valgt at ansætte midaldrende, opelkørende mænd som vikarer. Lange, vrede dyt betyder noget i retning af: ‘Jeg så godt, at du cyklede over for rødt, og det må du ikke!!! Det bliver sagt!!’ Jeg opfatter færdselsloven som vejledende, og noget, man kan bruge som inspiration, hvis ikke man selv har idéer til, hvordan man kan køre. Disse nidkære mænd, med “Hjemmeværnet”-stickers på bagsmækken, benytter enhver lejlighed til at dytte af os andre, når de mener, at vi bryder loven: Jeg vil aldrig holde op med at fryde mig, hvis jeg en dag ser politiet vinke en af dem ind til siden og stikke vedkommende en bøde for ulovlig brug af horn.

Endelig kan jeg også godt undvære brug af lyden ‘halllåååå!’, når nogen gerne vil påkalde sig min opmærksomhed. Ligner jeg en telefon? Nej? Så find et andet udtryk, reptilhjerne!

Jeg har sadlet hesten, og er reddet ud på mit eget lille korstog. (Hvem er det, der bliver ved med at stå og råbe: “Få en hobby!”?? Det er altså rimelig forstyrrende, når man prøver at skrive!) Når jeg står et sted, hvor folk bliver spurgt om noget, og de bare svarer “ja”, så hvisler jeg “Tak!”, hvorefter jeg lader som ingenting. Smiler sødt til dem, når de kigger sig forvirret rundt. Hjernevask af verden, du. En person af gangen. Når folk dytter af mig, vinker jeg glad tilbage. Hvis nogen hvæser af mig på gaden, ønsker jeg dem venligt en fortsat god dag. Der er ikke noget, der gør så ondt på underskud, som overskud.

Hvis det lykkes mig at få genoprettet den gode tone derude, så ved jeg, at I husker at sige ‘tak’. Ikke?