M2025, uge 37 (Kirppu)

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

*

Denne uges indlæg bliver en opfølgning på vores lille fælleseksperiment: Kirppu.

(Jeg tager den lige forfra, så alle kan læse med uden at skulle tilbage i arkivet).

For en måned siden besluttede jeg mig for at prøve Kirppu, som er en slags pimpet loppemarked: Du lejer en stand, som du betaler for på ugebasis og derudover trækkes 19% i kommission for det, du sælger.

I den lejede periode er standen din, så du kan fylde varer op løbende, du kan bytte dem ud og flytte rundt på opstillingen, og du står selv for at trimme den.

Butikken er bemandet, så det eneste du skal gøre, er oprette prismærker i en app, som så kan printes i butikken.

Jeg trak min mor med i faldet, og vi valgte at booke 2 uger, så vi havde tid til at se, hvordan det artede sig, og samtidigt var nogenlunde sikre på at kunne nå at sælge nok til i hvert fald at få dækket omkostningerne til standleje.

Den første uge koster 200 kr., uge nummer 2 koster ligeledes 200 kr. og derfra falder prisen uge for uge. Ved at være 2 om at splitte udgiften, havde vi dermed kun 200 kroner ude pr. mand, og 14 dage til at sælge ting i.

Vores periode slutter i morgen klokken 15, så herunder prøver jeg at sammenfatte de erfaringer, vi har gjort os.

Jeg håber, at de af jer, der har erfaringer fra andre byer (og andre loppekæder end Kirppu) har lyst til at byde ind i kommentarfeltet, så vi kan få en lille bootleg-vidensbank banket sammen.

1. Hvorfor vælge Kirppu i stedet for Marketplace?

Grunden til, at jeg havde lyst til at prøve noget andet end MP er, at det simpelthen er blevet FOR populært. (*cue-Min-Klub-Først*). Det lyder jo ikke umiddelbart som et problem, at udvalget er blevet større – men det er det. For det betyder, at din standerlampe eller kettlebell LYNhurtigt ryger så langt ned på sitet, at folk, der søger på de varer, aldrig scroller langt nok ned til at se din.

Derudover kræver Marketplace, at du er til rådighed, når folk spørger om alt mellem himmel og jord, og der skal koordineres afhentning af tingene.

Med en stand er der selvfølgelig lidt indledende arbejde med at få lavet prismærker, men derfra passer tingene stort sig selv.

2. Kan det betale sig?

Jeg var spændt på, om det ville ende med at være en underskudsforretning, for selvom 400 kroner ikke lyder af meget, så skal der jo stadig sælges lidt, når gennemsnitsprisen på det, man sætter til salg, er 50 kroner.

Men til min glædelige overraskelse har det faktisk givet ret pænt. Vi har solgt for lidt over 1600 kroner på de 2 uger – når kommissionen ER trukket fra.

Med en udgift på 400 kroner til standleje har vi dermed tjent 1200 kroner. Det kan man jo ikke rejse sydpå for, men det er stadig langt mere, end vi ville kunne have tjent, hvis vi havde prøvet at sælge tingene på Marketplace – og det er gået meget hurtigere.

3. Hvad sælger – og på hvilke dage?

Jeg tror, at det er forskelligt fra by til by, men når det er sagt, er der nok alligevel fælles tendenser.

Det, vi har solgt allermest af, er puslespil og pynteting. Det kom bag på mig, fordi det sjældent er det, jeg selv går i genbrugsbutikker efter.

Til gengæld har vi næsten ingen køkkenting solgt, og tøj er der heller ikke gået meget af.

Men da jeg lige tyggede på, hvorfor det forholdte sig sådan, kom jeg til at tænke på, at det jo formentlig handler om netop det; at man ikke går i Kirppu efter én bestemt ting – for det er for uoverskueligt. Mangler man et piskeris, er det nemmest at køre i Frelsens Hær eller Røde Kors, for her står alle køkkentingene samlet, og man kan med det samme se de 5 piskeris, de har.

I Kirppu er det intet system i, hvad der står hvor. Standen ved siden af vores er fyldt med 3D-printede garnskåle og overfor er der nogen, der kører Pink Tema med en imponerende samling pandebånd som centerpieces.

Du kan derfor godt være heldig, at Hanne, der bare browser rundt, tilfældigvis mangler den rugbrødsform, du har til salg – men det er nok ikke dét, man skal satse på.

Ift. de enkelte ugedage kan jeg ikke umiddelbart se et system, ud over at tirsdag her er en død dag. Måske nogen i detailbranchen kan byde ind med noget her?

Søndag: -/260 kr.

Mandag: 135/165 kr.

Tirsdag: 0/0 kr.

Onsdag: 130/105 kr.

Torsdag: 425/260 kr.

Fredag: 240/40 kr.

Lørdag: 90/50 kr.

Tallene skal læses med det forbehold, at de bedste ting selvfølgelig går først, og det vil, alt andet lige, påvirke salget i slutningen af perioden.

Vores salg fordelt på kategorier:

Legetøj: 180 kr.

Nips: 235 kr.

Puslespil: 910 kr.

Køkkenting: 55 kr.

Tøj: 140 kr.

Smålamper: 215 kr.

Sy-ting: 100 kr.

Diverse: 190 kr.

4. Hvad kan man tænke over?

Jeg havde inden min egen entre på Kirppu-scenen aldrig været i butikken. Derfor startede jeg med at tage derud og bruge en halv time på at snuse rundt og få en fornemmelse af stedet.

Allerede her noterede jeg mig, at det kan være smart at skrive på prismærket, hvis din vare er af et bestemt mærke, som du gerne vil fremhæve, for det er der, du kan skrive, at dine kopper er ægte Nespresso-kopper eller vasen er fra Georg Jensen.

Jeg prøvede også hos mig selv at bemærke, hvilke stande, jeg fik lyst til at udforske, og hvilke, jeg bare gik forbi. De overfyldte var (for mig) for uoverskuelige, og én træls vare diskvalificerede (for mig) resten af tingene på hylderne.

Når jeg køber ting på Marketplace, kigger jeg godt på billederne, for hvis jeg bag skrivebordet, der er til salg, kan se, at hjemmet ligner en krigszone, eller at bordet står i en beskidt garage, springer jeg over. Det samme princip gjorde sig gældende her, kunne jeg mærke, for hvis du sætter en parfume til salg med et “TESTER”-klistermærke på, som er halvt pillet af i den ene side, så vurderer jeg, at vi nok ikke har helt samme holdning til, hvad der er i god nok stand til at kunne videresælges.

Derudover skal man (som altid) huske, at en vare er det værd, nogen vil betale for den, og ikke det, du som sælger FØLER den er værd. Folk er ligeglade med, hvad du har betalt for en vare – desværre.

Min erfaring er, at en vare kan sælges til cirka 1/4 af, hvad den har kostet fra ny, og det har vist sig også at holde stik her.

Sidst, men ikke mindst: Man kan faktisk ikke tage for givet, at køberne kender konceptet, når de går ind i butikken. Jeg hørte en dame sige til sin veninde, at det var den mest rodede genbrugsbutik, hun nogensinde havde besøgt – og hvis man tror, at det er en finsk Blå Kors, man er gået ind i, kan jeg godt forstå, at man bliver svimmel ove manglen på system.

Derfor tror jeg, at man skal være lidt ekstra omhyggelig med at holde sin stand pæn og overskuelig, hvis man gerne vil sælge noget, for kunderne er ikke kun de garvede loppemarkedgængere, der gerne vil grave sig igennem 5 mandshøje bunker af skrammel for at finde en skat.

Hellere fylde op lidt ad gangen, så man kan se, hvad der står på den, end proppe den med alting på én gang. Det giver lidt ekstra kørsel, men jeg tror klart, at det er besværet værd.

5. Hvordan griber man det an

Min mor og jeg har vi begge haft en kasse til at stå, som vi har smidt ting i, efterhånden som vi har fundet dem/er kommet i tanke om dem. Det er en ret god ide, tror jeg, for der kan faktisk være ret meget på sådan en dobbeltreol, og man kommer også i tanke om flere ting, man gerne vil prøve at sælge, mens man har standen. Det er derfor smart at have en god stak, når man starter.

Derudover tog jeg imod et råd fra én af jer om at tænke ind, hvornår folk har penge. Derudover kunne man godt forestille sig, at legetøj ville sælge ekstra godt omkring tidspunktet for børnepenge eller i løbet af november, hvor folk begynder at købe kalendergaver.

6. Fordele og ulemper

Hvis jeg kort skal liste fordelene, vil jeg fremhæve:

*Convenience. Det er virkelig nemt.

*Man skal ikke beskrive varens stand. Det er overraskende rart at slippe for. Folk kan se, præcis hvad du sælger, og så kan de købe det eller de kan lade være.

*Der går lidt sport i det, fordi man får notifikationer på sin app, og derfor kan følge med i, hvor meget man tjener. Det er noget andet end 25 kr. overført på MobilePay.

*Man kan (prøve at) sælge ting, som det ellers ikke ville være besværet værd at sætte til salg. Lysestagen til 5 kroner eller fadet, der ligner pis på billeder.

*Man er anonym.

*Du slipper for at have tingene stående derhjemme, og du slipper dem også mentalt, når du ikke kan se dem. Dermed tror jeg, det er nemmere for de fleste at sende det, der ikke bliver solgt, videre til genbrug efter endt lejeperiode.

Til gengæld:

*Kan du ikke holde øje med dine ting. Jeg har haft en duftlampe sat til salg, som var i ubrudt forsegling. Det er den ikke mere.

*Du skal vedligeholde standen i lejeperioden.

*Du aner ikke, hvad du sælger hvornår, og dermed kan du i princippet risikere, at du lejer en stand i 3 uger, sælger alt på to dage, og så skal betale for tid, du ikke bruger.

7. Konklusion

Jeg synes, det er lidt for dyrt, hvis man skal gøre det alene, men er man 2 eller 3, der går sammen, kan det godt betale sig. Her er det så nok bare vigtigt på forhånd at klappe af, hvordan man fordeler pladsen, både når man sætter op og i løbet af lejeperioden, så der ikke opstår sure miner undervejs.

Men alt i alt var det en god oplevelse, og jeg tror, vi kommer til at gøre det igen.