6740 Århus

Det har ikke været nogen stor dag idag. Ikke, at der ikke har været nok af den. Ur ringede kl 03.15, da eneste tog til opgave på Sjælland kører 04.11. Var egentlig lettet over endelig at kunne stå op, efter i 3 timer at have rodet rundt og drømt, at jeg underviste i serier, jeg ikke selv kendte, at jeg blev smidt ud af min lejlighed osv. Brugte 5 minutter på at overveje, om havregryn, indtaget på det tidspunkt af døgnet, falder ind under kategorien “Natmad” eller “Morgenmad”? Tidsmæssigt det første. Typemæssigt det sidste. Erklærede kampen for uafgjort og tog afsted. Da jeg nåede til Horsens, begyndte jeg at få kvalme. I Fredericia begyndte det at gøre ondt, når jeg sank. I Odense sprang koldsveden frem over hele kroppen. Voterede og blev enig med mig selv om, at det var nemmere at fortsætte, tolke de to timer, det drejede sig om, og så på lyntoget hjem under dynen, end at skulle have fat i chefen, afløser, ny togplan osv.

Blev udstationeret i stalden. Det er svært at synes, at svin er chamerende, når man er så skidt, som jeg var ved at være. Exit Linda kl 10, og retur mod banegården. Lignede på nuværende tidspunkt narkoman med abstinenser. Sorte rander under øjnene, fedtet hår (den FEDE løgn, at man bliver pæn af frisk luft!), klamtsvedende og bleg. Havde min bærbare med, som jeg klamrede mig til, og det var som at se sig selv i spejlet, da utrolig suspekt type, som bar rundt på computer – ikke i emballage… – kom gående imod mig. Og hilste.

Vel inde i toget kl 10.52. Bad til at alle skinner ville arte sig, og at lokoføreren bare ville træde speederen i bund. Hvad der derefter skete, er lidt uklart. Men da jeg står af toget, er jeg endt i Bramminge. 30 km nord for Esbjerg. Forsøgte at se det sjove i det. Gik dårligt. Ringede til min mor. Gik til gengæld godt for hende. Måtte derefter sluge den ydmygelse, at det skal skrives på klippekortet, at “man er KØRT FOR LANGT (kunne de ikke bare have en kode? Helt ærligt?) og skal retur til Århus.” Følte mig som et barn med sin adresse i snor om halsen. Et sygt, sjusket barn. Ventede 50 minuttter. God tid til at komme i tanke om, at jeg skal aflevere klippekortet på arbejde, hvor ALLE vil spørge, hvem fanden der ender i Bramminge, når de skal fra Roskilde?! Kl 14: Ind i tog. Kontrollør underholder hele vogn med mit uheld. Er på nuværende tidspunkt begyndt at håbe, at jeg er inficeret med meget smitsom, luftbåren Ebola. Kl 17: Ud af tog i Århus. Lidt overrasket over, at at jeg stadig lever (dramaqueen? Moi?), efter 3 stive klokketimer i zig zag over Jylland.

Hvis jeg kan slå skidtet ned med Strepsil, Pamol og the, så skal jeg på opgave samme sted i morgen. Hvis ingen har hørt fra mig onsdag, så ret venligst henvendelse til DR.dk/forsvundnedanskere.dk.