600 kr. senere.

Jeg er 1,80, og to af mine bedste venner hedder Nike og Peak Performance. Jeg er relativt praktisk anlagt, og hver eneste dag byder på enten cykelture i de forblæste århusianske alper eller træning med dertilhørende facial aquaplaning. Jeg burde med andre ord ikke elske dullegrej og glimmer helt så højt, som jeg gør.

Måske er det fordi man ALTID kan finde noget, man har lyst til at købe, også selvom man har tyk-dag. Man behøver ikke stå i 1000 km kø, binde sko op eller vride sig ud af sine jeans for at prøve det. Og da det her jo heller ikke sker af sig selv *Ricky-Lake smiley, der peger på sit ansigt og knipser ’girlfriend!’-agtigt*, tæller det ikke at bruge penge på make up.

Så lørdag kunne man se to post trænings-trætte og brunch-lade kvinder, 30+, nærmest angribe hyldesektion i Magasin. Begejstringen ville ingen ende tage, før den ene (med negle malet i 4 forskellige nuancer af pink, og snuden begravet i lyserød pudderkvast) pludselig siger til den anden (med overlæbe iført Tropical Bling og underlæbe i Celebrity Meltdown): ”Vi er ikke for gamle til den her reol, vel?”

Pause. Jeg ER jo fyldt 30. For længst. Det er bare det, at jeg indeni jo stadig er klar til at sidde bagpå Thomas, så vi kan nå i kiosken i 12’eren. Indeni er det stadig sjovt at tegne øjnene op med blå kohl og danse foran spejlet til Cut’N’Move, inden vi tager til Guldagerfest og drikker os stive i kirsebærvin og Mikado. Hun ser lidt anderledes ud, hende jeg sminker i dag, men hun FØLER sig ikke anderledes.

Man har på den anden side heller ikke lyst til være gammel og kikset….

Nahh!! Glimmer er det nye sort, og det er VIGTIGT, at man ikke gør sig ældre, end man er.

Vi kan jo altid gå et bling-niveau ned, når vi fylder 50…

Published by

5 Replies to “600 kr. senere.

  1. Balladen med mig er altid at jeg starter i den ende af biksen hvor tøjet til de tynde hænger. HVER ENESTE GANG!! Indtil det går op for mig at jeg jo altså ikke vejer de der 68 kg mere, så den der medium-sag er slet, slet, slet ikke pæn i en XL.
    Har nu snart vejet det jeg gør i seks år – alligevel starter jeg i samme ende, bliver depri når jeg når til “erkendelse af aktuel vægt-stadie” og ender med at købe en str. XL af et eller andet ligegyldigt….

  2. Vi er ikke for gamle – vi er bare misforståede unge mennesker!
    Jeg blev i hvert fald mødt af et et undrende blik og skeptisk mumlen da jeg triumferende trak Lyserød Pudderkvast op af tasken og udbrød “SE! Det er sådan en jeg ALTID har manglet!” :o)

  3. Jeg ville VIRKELIG synes det var nederen hvis man skulle skære ned på sådan noget jo ældre man bliver – kommer ikke til at ske. Vi kan godt lide bling bling :o)

    Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.