Velbekomme

På min færd igennem Århus, sker det jævnligt, at jeg kommer forbi Restaurant MellemRum. Er jeg den eneste, der ikke fatter idéen med det navn overhovedet?? Plejer man ikke at navngive sit spisested med noget, der indikerer, hvad man som gæst kan forvente at få serveret? China = Friturestegt mad og nudler, Alanya = .. hvad man end spiser i Tyrkiet, Landbo/Marguritten = Sild, kogte kartofler og fløderand. Mellemrum = … ? Mellem…mad?

‘Mellem’ er da det mest fesne ord. Hvem har lyst til at være ‘mellem’nogetsomhelst? Alle ord, der starter med ‘mellem’ sucks. Mellemfornøjet (= stadig utilfreds, men man kan ikke brokke sig mere uden at komme til at virke barnlig). Mellemlanding (=venteventeventevente). Mellemtid (=Træt? Synd. Der er LANG vej igen!). Mellemblond (=politisk korrekt måde at sige ‘leverpostejfarvet’ på). Mellemregning (= ondt i maven, fordi man allerede har brugt alt, alt for mange penge, og stadig mangler at købe halvdelen). Mellemmand (= jeg ville gerne have været ham, der bestemte, men jobbet gik til nar i habit).

Wikipedia definerer ‘mellemrum’ som: “Et tegn, der alene ses som pladsen mellem andre, mere betydningsfulde tegn.” (Og for at komme kommentaren om, at de andre bogstaver ikke ville være noget uden mellemrummet i forkøbet, vil jeg bare lige sige, atdeterjegikkeenigi.)

Nå. Men udover at jeg har svært ved at forstå, hvad ejerne forsøger at signalere med navnet, har de også valgt et logo, som jeg måske nok synes, at de skulle have overvejet en ekstra gang. På alle ruder står har de valgt at skrive ‘mel-lem’ og så ‘rum’ lodret imellem de to ord:

Hvid skrift til ‘mel-lem’ og grøn til ‘rum’. Når man klæber dét op på et vindue, så det står mod mørk baggrund, ser det ud som om der står: