Up-date.

Jeg har altid haft en teori om, at kemien mellem to mennesker enten er der, eller ikke er der. Beskyldninger om at være kræsen er derfor i mine ører noget sludder; hvis der er rødt kort til en mand, fordi man synes, at han ser mærkelig ud, når han tygger eller får tics over hans voldsomt irriterende ”vane” med at lave ”citationstegn” om ”alting”, mener jeg, at det i bund og grund handler om, at kemien ikke er det, og at døden skal have en årsag.

Hvis man er på date, og man efter 4 minutter sidder med krydsede ben og armene over kors, mens man bruger al ledig kapacitet på ikke at forestille sig ham, man sidder overfor nøgen, er det ret indlysende, at man ikke er ude mine sine kommende børns far. Hvis man ikke tør rejse sig af frygt for, at al ens tøj – ved et frygteligt uheld – skulle falde af, er det også en no-brainer. De svære situationer er dem, hvor den er der 80 %. Hvor man kan mærke, at man hverken er helt afvisende eller helt overbevist. Hvor man prøver at lade som om, man ikke opdagede sin egen reaktion på, at han skrev ’sgu’ med k og snakkede i 30 minutter om sin kæle-pyton Preben. Hvis reaktionen var der, var kemien ikke. Duer ikke. Væk.

Efter et par dates eller tre kan jeg nu føje yderligere punkter til listen over uvæsentlige ting, man tillægger betydning, når man i virkeligheden bare ikke er interesseret:

– Mænd, der genert henvender sig til bordkanten hele aftenen. (Får ondt i maven og begynder at angstsvede, mens jeg desperat prøver at … være … meget … rolig … for at få dem til at slappe af. Ender med at lyde som om, jeg forsøger at hypnotisere dem.)
– Mænd, der aflyser første date pga. af en kombination af børn, ekskærester og job.
– Mænd, der har tics. (Jeg ved godt, at det er skidestrengt, og at de ikke kan gøre for det. Undskyld!)
– Mænd, der er meget voksne, så man føler sig som tvangsanbragt ungdomskriminel på ledsaget udgang.
– Mænd, der staver mæ hælve te. (Det DUER bare ikke, slut!)

Til gengæld får vi lyst til at se nærmere på kemien, når vi er ude med:

– Mænd, der får os til at grine.
– Mænd, der opererer med høje lixtal.
– Mænd med selvironi.
– Mænd, der kan noget med ord.

Fortsættelse følger….