hedder et af mine yndlingsnumre med Beck. Det er længe siden jeg har hørt det, men jeg kom til at tænke på det her til aften, fordi jeg på FB faldt over en statusopdatering fra en pige, som jeg engang kendte.
Hun var i mange år kærester med en fyr, jeg også kender. Han behandlede hende med en mangel på respekt, der nærmest var sygelig. De arbejdede samme sted, og han fik masser af tid til at gå med at knalde ¾ af alle de andre kvindelige ansatte på arbejdspladsen.
Hun ville gerne giftes og have børn. Han ville vist mest bare være sikker på, at der var en, der holdte sengen varm de dage, hvor han ikke gad udlicitere opgaven.
Flere gange tog hun ham med hænderne på kagedåserne, og flere gange gik hun fra ham. Alligevel endte hun hver gang med at tage ham tilbage, selvom alle vidste, at det bare var et spørgsmål om tid, før han igen blev set alle de forkerte steder i selskab med alle de forkerte mennesker.
For to år siden skred hun så endelig for good.
Til lyden af stående applaus fra alle os andre.
For 1½ år siden mødte hun en ny mand.
I dag er hun gået 2 dage over tid.
På hendes profilbillede står hun med sin kæmpemave og ser så glad ud, at man nærmest får lyst til at tude.
Fik jeg med, at han er endt i et lorteforhold, hvor han og den nye kæreste lever som hund og kat, og altid ligner nogen, der enten er ved at kede hinanden til døde, eller som har lyst til at slå hinanden ihjel?
Jeg elsker, når det for en gangs skyld er de onde, der græder og de gode, der ler, og jeg synes, at det er så fint at blive mindet om, at vi selv er med til at skabe de betingelser vi lever under.
For som Beck synger:
Only if you’re looking will it find you
‘Cause true love is searching too
But how can it recognize you?
Unless you step out into the light.
Der er findes et helt specielt sted i Helvede til fyre som ham… Faktisk, så er jeg overbevist om, at de allerede har indrettet en særlig loge KUN til ham…
Bitter? MIG?? Please…
Hvor er det en sød historie. Jeg kan ikke lade være med at smile, for hvor er det dejligt, at hun så finde lykken, når hun har fundet sig i alt det pis, han er kommet med. Jeg håber dog, han indser, at han har været et svin, går fra hende den anden, så han kan gøre en anden kvinde lykkelig. Det ville være en perfekt historie så!
jeg elsker din måde at skrive på! virkelig en dejlig historie. den fik mig til at smile. tak for det
Karma is a bitch.
Der kan altså godt være pænt langt til den der happy ending, også selvom man egentlig har det meget sjovt på vejen. Medmindre det er mig, der er den onde, der fortjener evigt singlehood, men så ved jeg ikke helt hvad jeg skulle afsone dom for.
Det er et superskønt nummer, og tillige en favorit hos mig – men det er ikke Becks. Han har blot lånt det – men det ved du muligvis allerede. Hvis ikke, så vil jeg da lige give dig mulighed for at høre originalen, som er skrevet og spillet/sunget af den fantastiske Daniel Johnston. Her med en kær animation sat til:
http://www.youtube.com/watch?v=xNXTh4A4uS0
Smuk, rørende og sød historie – tak for den!
Man ved man er gravid når begrebet '2 dage over tid' helt automatisk refererer til termninsdato, og ikke mens-dato.
Jeg tænkte: hvordan kan hun være 2 dage over tid, og allerede have en tyk mave?
KH
Carina
'Only if you're looking will it find you'
Plejer man ikke at sige at den slags sker når man netop ikke forventer eller leder efter det?
Hvad ved jeg… Dejligt indlæg – som altid!
Åh Linda, endnu en god historie.
Og – jeg vil tillade mig at negle Becks ord med over til mig selv, da de er ret aktuelle.
Tak.
Kh
Flora
Jeg kendte engang et par. De blev gift, det er de stadig. Hun har aldrig været kærester med andre. Han ville enormt gerne dyrke analsex, det syntes hun var noget gris, men som han sagde: Skat, ALLE gør det.
Fordi hun aldrig havde været sammen med andre og elskede sin mand bed hun tænderne hårdt sammen og sagde hun "jamen okay så da".
Se, det er den historie JEG tænker på, når jeg hører sætningen: "True love will find you in the end".
T: Ja, det skulle ligne ham bedst at have fået tiltusket sig en helt loge….
Ravn: Jeg er bange for, at det ville forudsætte selvindsigt i en grad, han desværre ikke lader til at besidde. Men jeg vil GERNE overraskes positivt.
Zille: Selv tak – også for din kommentar:)
Umfufu: Ja, engang imellem er den. Heldigvis.
Nina: Jeg tror måske, at det ville være at overfortolke indlægget, hvis man lægger i det, at bare man opfører sig ordenligt, så er der prinser, slotte og halve kongeriger til alle. Jeg bliver bare glad over at se, at det KAN lade sig gøre at bryde onde cirkler og skabe situationer, der er bedre for en selv, end dem, man indtil nu har befundet sig i.
Spiren: Tak for info:)
LM: Selv tak:)
Carina: Det kan der være noget om. Dog vil jeg sige, at jeg tog det for givet, at I, mine kloge læsere, nok godt kunne regne ud, at konen ikke skrev om sin udeblevne mens på sin statusopdatering….
Kong Finland: Jeg hælder nu mere til, at man kun vinder, hvis man spiller, forstået på den måde, at der ikke rigtigt er nogen, der opdager, at du er interesseret, eller gerne vil have en kæreste, hvis du går og putter med det. Naturligvis kun til et vist punkt, for desperation klæder de færreste. Men jeg kan bare så godt lide klare linier og rene flag:)
Flora: Jeg er sikker på, at Beck og Daniel J. med glæde vil dele dem med dig.
Maren: Og det tjener vel bare som eksempel på, at de virkelig gode sangtekster i denne verden er gode, fordi alle kan tage dem og overføre på egne eller kendte situationer. Eller er det for analt fortolket? (Undskyld. Kunne ikke lade være.)
Yay! Det er godt til hende. Og han har rigtigt godt af det. Er det ham, der går og ser ud som om Nemesis er landet godt og solidt på hans hoved?
HA! Awesome. Fryd for ham og fedt for hende.
Og hej Linda. (Man ser vel kommentarer, selvom de er til gamle indlæg, ja? /spørger blog-novicen.)
Jeg skrev jo for nylig, at ih altså, jeg er helt pjattet med din blog eller noget i den dur. Og du kvitterede så fint med tak og at du da håbede, du så kunne leve op til forventningerne.
Så mht. det: Det kan du så sandelig, og det er jeg stadig. Jeg hoppede lige tilbage til deromkring, hvor Anton må have været en celledelende zygote (eller hvad det nu er, de hedder, når de starter) og læser nu fremad og er nået hertil.
Du virker som (jeg ville godt sige "er", men jeg kender dig jo ikke rigtigt) et totalt dejligt yndlingsmenneske med en skøn tilgang til verden, både når du har og ikke har overskud. TAK for skøn læsning, jeg hænger så absolut på.
Og det er – udover at være hyggeligt og sjovt at læse indlæggene om alskens ting i hverdagen, virkelig givtigt for mig at få lov at se lidt indefra af, hvordan det er at få et barn alene, for det har jeg selv overvejet meget de seneste år – og er endt med, at jeg faktisk pt. ikke ved, om jeg vil have nogen (weird egentlig, for engang var jeg totalt overhovedet ikke i tvivl, men det er en længere historie), men hvis jeg vil, så bliver det også som alenemor.
Tak fordi du deler så meget af dig selv med os – det er modigt og stærkt.
Mange kærlige hilsener
Josephine