Bortset fra jordbærkoldskål er det bedste ved forårssommer, at man må pimpe sit hjem med blomster og nye ting pangfarver. Jeg har derfor i selskab med min tommestok inspiceret matriklen og besluttet, hvor vi må upgrade.
Next stop Ikea.
Efterhånden som man bliver ældre, kommer man heldigvis på fornavn med sine egne begrænsninger, og jeg har lært, at jeg skal bestige Mount Ikea i etaper. Hvis jeg satser på at afvikle i ét langt træk, ender jeg med at stå helt fortvivlet på parkeringspladsen med stessved og en pakke stearinlys. Jeg tackler varehuse og deres millioner af valg meget dårligt. På trods af lister, overblik og gode intentioner smelter mål, behov og sammensætningskrav sammen og bliver til ren og skær uoverskuelighed.
I går tog jeg første tørn, og kunne glad cykle hjem med 2 puder (65×65 cm), 2 puder mere (50×50 cm) og 2 puder mere mere (40×20 cm), nye gardiner til stuen, 2 lysestager, 5 urtepotteskjulere, 2 orkideer og 2 blomster, der så modstandsdygtige og Linda-resistente ud.
I får lige et øjeblik til at beundre mine evner som cykelbud.
På onsdag går jagten ind på serveringsvogn, skohylder (kan jo for fanden ikke blive ved med at snuble rundt i farvestrålende inferno af mønstrede sneakers og basketstøvler i en alder af 33) (hedder de egentlig stadig basketstøvler, eller var det kun i 80’erne?), et tæppe til entreen og noget opbevaring til alt det skidt og møg, man samler sig – og bruger.
Og det bedste af det hele er, at det ikke tæller: Det er jo til hjemmets opretholdelse.
ææh… hov hov. En serveringsvogn?
Er de der basketstøvler fra 80'erne? Ellers hedder de måske hightops 'i vore dage'? 🙂
Antager du er tilbage på kaffen…? Ellers; Wauw!!
Tror jeg vil bruge din etape idé næste gang jeg rammer Ikea. Sidst jeg bevægede mig ud i The Demolition Zone var jeg 3 timer fattigere, en pølse med brød tungere, og en pakke servietter (?) rigere. -Der må nye strategier til!
/H
Nu om dage har man opgraderet til basketsko 🙂
Med mindre da man er så kæk og street at man siger 'kicks'!
Dines: Det er bare navnet, der lyder som noget DSB kører rundt i togene med. I virkeligheden er det sådan en stål-satan på hjul, som man kan have stående i sit køkken, hvis man – som jeg – mangler skabsplads og er træt af at have ting til at stå på gulvet.
Blogga & Kongen: Godt at mine læsere er så street! Jeg takker:)
DM: Stadig koffeinfri… Men den virker, strategien, og kan varmt anfales, hvis man er træt af servietter og stearinlys:)