Shhhhh.

MEGET stille på kontoret her til morgen. Kontorroomie har føjtet rundt til Infernalkoncert i Silkeborg hele natten *meget-misundelig-smiley* og nogen glemte at sende mig hjem i seng i går aftes. Finnen og jeg har begge svoret, at vi forsager Den Onde Drue i hverdagen, og det er gået rigtig godt i to hele dage. Men altså. Når man har brugt en hel, kedelig dag på langs, og endelig kan gå ud, får fantastisk marokkansk mad på superhyggelig restaurant (Rick’s på Frederiks Allé. Go visit), og tjeneren anbefaler vin, der passer til, så er det jo decideret uhøfligt ikke at bestille en flaske (to). Og når man bagefter cykler lidt rundt og fordøjer, og en træt cykel stikker forhjulet ind på Bartels for at hvile sig, kan man ligeså godt nappe en cocktail, mens man venter. At restitutionstiden for jernheste viser sig at være lidt længere end forventet, er jo bare sort uheld.

Så der er ingen fællessang på Blå Stue i dag. Ingen kampråb. Der er til gengæld bødestraf og springskaller til dem, der trækker vejret med lyd på og vender papiret, så det støjer.