Jeg er normalt ikke en af de kvinder, der er plaget af PMS. Derfor var vi nået frem til omkring kl. tre, før det gik op for mig, hvorfor:
-jeg hvæsede af sagesløs lægesekretær hos fremmed læge (min egen har med stor præcision valgt at holde ferie, nu hvor jeg er invalideret af hvad der føles som et trykket ribben), fordi hun ikke ville udskrive receptnarko til mig.
-jeg hele dagen har haft lyst til chokolade. (- vent. Det er vel egentlig bare business as usual?)
-jeg var helt ulden, da jeg vågnede i morges. Føltes nærmest som at vende tilbage til livet efter flere år i koma. Lignede også lidt sådan en.
-jeg blev så hysterisk af arrigskab, fordi min ellers ufejlbarlige eventplanlægning gentagne gange stødte på grund, at jeg efterfølgende måtte tage på undskyldningsturné til de stakkels mennesker, der havde været udsat for verbale syreangreb.
-først havde lyst til at råbe: “Hvad fanden er der i vejen med dig, din egoistiske kælling?!”, da jeg så udsendelse om kvinder med børn på krisecentre, derefter havde lyst til at adoptere alle børnene, fordi det var synd for dem og til sidst endte med at begynde at tude, fordi jeg havde så ondt af dem alle sammen.
-jeg har købt 4 sange på Itunes. Ikke i sig selv alarmerende. Det bliver det først, når man ser på, hvad jeg har købt: Mariah Carey, Juice Newton og Belinda Carlaisle.
-jeg har lejet “Kollegiet”. Jeg står selv helt uforstående overfor dette. Jeg er først lige begyndt at sove med slukket lys igen efter at have set Nattevagten i 1994.
Er der en præst til stede?
Kærlig hilsen
Regan
Published by