Nej, men jeg har et cirkelspark, jeg kan undvære, hvis det er?

Er man meget ond, når man ikke synes, at det er synd for nussede tiggere? Når jeg kommer gående på strøget, og de sidder der med alle ansigtstræk arrangeret i Patetisk Ynk, så får jeg faktisk en lille smule lyst til at gøre skade på dem *smiley-der-øver-sig-i-at-ramme-fortænderne-når-den-sparker*. Hvor nødlidende er de, når de har råd til at give 40 kr. for den kop kaffe fra Baresso, de altid har stående ved siden af? Ville også virke mere troværdigt, at de sad i Askepots aflagte tøj, hvis ikke de havde en Opsamler til at køre rundt i en slæde af en BMW og samle rovet med et par timers mellemrum, så der ikke er for mange penge i kruset. Jeg vil gerne hjælpe mennesker, der ikke har det godt, men fake-torturoffer-selvmedlidenhed, klæd-ud tøj og anden emotionel afpresning giver mig højest lyst til at donere et voldeligt overfald.

Jeg er mere ambivalent, når det kommer til flaskesamlerne. På den ene side er det temmelig irriterende, at de flår flasken ud af hånden på mig, når den stadig er halvt fyldt, og jeg gider ikke vende mig for at tage noget i min taske, og støde ind i en gammel, rynket asiat, der står og roder med en pind i mine ting. På den anden side må jeg medgive, at de hjælper med at holde byen ren, og når de vil det nok til at begrave armen fra skulderen og ned i andre menneskers affald, så har de egentlig også fortjent den krone, de kan veksle flasken til. Hvilket retfærdiggør tøjet. Det er vel nærmest at sidestille med arbejdstøj. Jeg forstår bare ikke hatten?