Når jeg ser nyheder, undrer jeg mig altid over, hvor mange ’eksperter’ et lille land som Danmark kan huse.
Jeg er med på, at det ikke er en beskyttet titel, men egentlig ville jeg jævnligt ønske, at jeg lidt mere konkret fik at vide, hvad en given person har af uddannelsesbaggrund, eller hvorfor det er relevant at høre vedkommendes bud på krisen i Mellemøsten og den islandske økonomi, i stedet for bare at blive spist af med ordet ’ekspert’.
Men måske er det bare mig der er lidt for glad for titler og faglighed.
I dag valgte P3 f.eks. at interviewe Jesper Theilgaard om, hvad man kan forvente af resultater for den kommende klimakonference.
“Meteorologen??” tænker du.
That would be him.
For en sikkerheds skyld har jeg googlet ham, og han er student og uddannet meteorolog.
Og en glimrende en af slagsen, formoder jeg, men derfra og så til at bede ham agere politisk spåkone, synes jeg måske nok, at der er et stykke vej.
Er det ikke okay, at han udtaler sig?
For det første er det pressen, der "finder" eksperterne. Hvis du havde prøvet at sidde med pressetelefonen på et dansk universitet, ville du vide, at pressen er sindsygt stædige i forhold til at bruge de samme to-tre stykker indenfor et område.
For det andet har Theilgaard faktisk arbejdet med emnet i denne her bog:
http://www.dmi.dk/dmi/theilgaard_viser_taender_-_anmeldelse_af_verdens_vilde_vejr
Når han står og viser tv-vejret laver han jo kun en lille bitte del af hans job. Gudstjenesten som præsten holder søndag er jo også kun en brøkdel af præstens 70 timers arbejdsuge. På samme måde må du regne med at Theilgaard beskæftiger sig aktivt med andre dele (end den blå skærm) af hans fagområde af og til og måske endda ved noget om det;-)
I øvrigt er en meteorolog en 5-årig uddannelse fra geo-fysisk institut, ligesom præstens er det fra det teologiske fakultet, eller juristens fra det juridiske fakultet – hvem af dem må ikke udtale sig om, hvordan verden hænger sammen, om klimapolitiske, kirkepolitiske eller lovgivningsmæssige begivenheder efter din mening?
LL: Selvfølgelig må han udtale sig. Som jeg ser det, synes jeg bare ikke, at der umiddelbart kan sættes lighedstegn mellem at vide noget om vejret og at kunne forudsige resultatet af en politisk konference. Hvis han havde udtalt sig om, HVAD der skulle diskuteres på konferencen, synes jeg, at hans indspark havde været endog meget relevant. Men at sætte ham til at byde ind på det politiske resultat, synes jeg svarer til at bede Connie Hedegaard om en vejrudsigt.
Hvorfor må han ikke vide noget om politik indenfor hans område?
Jeg har arbejdet indenfor områder, hvor jeg også ville kunne sige ret meget om det forventede politiske resultat, også selv om jeg hverken har været minister eller kommisær.
Vi lever i et demokrati, og folk, der sætter sig ind i den politiske proces og kan se et politisk billede danne sig er jo en stor gevinst for den politiske debat og ikke noget, man nødvendigvis skal være så frustreret (!?) over, at man giver dem "en tur" i et blogindlæg.
Havde vi uddelegeret alt politisk analyse til de 179 i folketinget, medierne + et par professorer, der jo blot har valgt en anden faglig rute end Theilgaard eller undertegnede for den sags skyld, ja så ville den demokratiske proces dælme se lidt skidt ud.
Jeg ved ikke, hvor du læser henne, at han ikke må vide noget om politik?
Jeg giver ganske enkelt udtryk for, at jeg synes, at det er væsenligt at vide, HVORFOR de mennesker, der i medierne bliver brugt som eksperter, bliver hentet ind til formålet.
For mig at se, er det bare at forholde sig kildekritisk til det, man hører.
At du ikke er enig med mig, og bliver så frustreret, at du er nødt til at "give mig tur" i et kommentarfelt; det lever jeg med.
Retten til uenighed er også en del af demokratiet.
Spørgsmålet om, hvorfor netop dem, svarede jeg på i starten af min første kommentar.
Medierne har en helt særlig evne til kun at ville tale med ganske få, for de ved, at folk ude bag skærmen eller højtaleren vil høre en "rigtig" ekspert! At du så i kommunikationsafdelingen kan sidde inde med en viden om, at der sidder en forskerstuderende, der er langt mere vidende end en professoren inden for et givent område, har absolut ingen betydning.
Medierne er vildt bange for, at folk bekymrer sig om, hvorvidt det er en "rigtig" ekspert, der har "ret" til at udtale sig. Og derfor bruger de kun allerede "etablerede" eksperter.
Kan du genkende lidt der;-)
Og tak for i aften:-)
Jeg synes, det er en uhyre relevant debat, du skyder i gang, og jeg er helt enig i, at (vi) journalister kunne være meget bedre til at redegøre for valget af ekspert-kilde.
Det er tankevækkende, hvor ofte fx økonomiske eksperter får mikrofontid, uden at mediet tydeligt fortæller, hvor eksperten kommer fra – og det er ofte fra en stor bank… kunne de have interesser i, at eksperten siger, som eksperten gør? Det er i alt fald en mulighed!
Kender en af "eksperterne" inden for landets og bankernes økonomi. Han udtaler sig glad og gerne om alt muligt og lyder også som en ægte ekspert. Han er altså kun uddannet journalist og indrømmer gerne i private sammenhænge, at der er meget indenfor området han ikke ved noget om. Han er bare virkelig god til at udtale sig som en "ekspert." Jeg kan også blive virkelig forarget, og er blevet langt mere kritis overfor andre "eksperter".
Jeg er helt enig. Prædikatet "ekspert" bliver efterhånden brugt noget rundhåndet. Den seneste jeg så var "Facebook analytiker". Hvor læser man det henne?
En anden tendens, jeg er træt af, er den omsiggribende brug af vox-pops som bud på seriøs journalistik i nyhedsudsendelser og medier. Noget mere ligegyldigt end at høre Hr. og Fru Hansens reaktion på tunge politiske emner, skal man lede længe efter. Ligegyldigt i bedste fald. Fordrejende og manipulerende i værste fald.
Linda jeg er helt enig. Har selv været brugt som 'ekspert' af radiojournalister, og er siden blevet ringet op og spurgt om ting jeg ikke anede en dyt om. Nu stod jeg jo i arkivet, ville gerne udtale mig, og hvad kunne så være nemmere end at ringe til mig?
Journalister har jo en deadline og så kan det godt stærkt. Så ringer de til den første den bedste… Selvfølgelig er det OK at en meteorolog udtaler sig om international politik, ligesom det er OK at en læge udtaler sig om biler eller om vejret. Men man havde måske som seer/lytter/læser fået mere ud af det hvis de havde spurgt en professor i international politik eller lignende…
Jeg er helt enig i, at det er et stort problem at bruge såkaldte "eksperter" uden at modtageren kender hverken uddannelsesbaggrund eller yderligere kvalifikationer. I virkeligheden ret fordummende for journalistikken OG modtageren.
Lige i denne sammenhæng tænker jeg dog, at Jesper Theilgaard er as good as any one. Jamen, for nu da fanden ikk' oss': INGEN kan da komme med et kvalificeret bud på, hvad klimakonferencen vil bringe. Lad os nu for helvede bare vente og se. Vi gider slet ikke høre NOGENS gætterier om den slags.
Undtaget måske Anders Lund Madsen. Eller hvis Theilgaard f.eks. rent faktisk HAR en eller anden grad inden for noget clairvoiance… 😉
For min skyld må man hjertens gerne kalde sig ekspert, hvis man kan sige noget med en anelse substans. Tendensen er desværre, at en lang lirumlarum som en 5. klasses elev kunne have tænkt sig til, bliver til hellige ord, når de kommer fra en ekspert. Det var absolut grelt i februar under det arabiske forår, hvor en laaang række at skrivebordseksperter fremturerede med, at det kunne gå den ene vej – eller muligvis den anden. Jamen juhu!
Min "favorit" er ham fra TV2, der blot tituleres "økonomisk ekspert".
Det handler også om formuleringsevne og medievanthed. Er du indkaldt som ekspert, er det som regel fordi du er i stand til at formulere en problemstilling på en forståelig, konkret og kortfattet måde – noget der ikke altid falder sammen med højeste faglig ekspertise inden for et givent felt.
Da jeg var journaliststuderende var det altid et mareridt at skulle interviewe f.eks. universitetsfolk, for det er så svært at få dem til at svare i let citérbare, entydige vendinger. Som tidligere universitetsstuderende kunne jeg sagtens forstå at 'tingene var mere nuancerede end som så', men det hjalp mig ikke særlig meget, når der sad en sur underviser i den anden ende og skulle rette min opgave.
Sad, but true: Redaktionerne foretrækker 'eksperter' der kan servere sandheden på ca. 5 minutter, gerne som en to-sidet, klart optegnet konflikt.
Jeg endte med at droppe journaliststudiet og vendte tilbage til universitetet…
Mange eksperter er jo blot "nyttige idioter" *host Lomborg host*.