M2026, uge 47
M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.
Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.
Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.
*
I den forgangne uge har jeg haft for meget om ørerne. Anton, det fine, unge menneske, har fået arbejde, og ligesom alle andre unge mennesker, der skal starte på deres første fritidsjob, har han haft mange spørgsmål og ting, han har haft brug for at få afklaret.
Jeg er nok mere inde over, end man ville være, hvis man havde en neuro-typisk teenager, der skulle starte på job, men jeg gør det gerne, for jeg er simpelthen så stolt af ham, at jeg er ved at brække over på midten.
Han fyldte 16 i onsdags (fat det, hvem der kan), og fordi han og hans søde kusine har fødselsdag nærmest samtidigt, har vi for længe siden planlagt at holde den fælles for familien denne weekend.
Jeg har taget et par runder i ringen med juridisk afdeling hos hhv. Politiet og Borgerservice (fordi jeg bliver SKØR over, hvor urimelige afslag på tolkning, de giver), Frida har været to minutter fra at lave en indberetning til kommunen på mig over manglen på juleri i det her usle fængsel af et hjem, og endelig er folk omkring mig faldet som fluer.
Jeg ved ikke, om det er en ny version af covid, de har været ramt af, men den lader til at være en ond hybrid af Roskilde- og kyssesyge, som er ualmindelig svær at komme over.
Når jeg rammer et vist punkt, bliver mit hoved bare helt tomt, og jeg mister evnen til at overskue mere end det næste halve døgn. Det er lidt bøvlet, når man er den, der skal stå for at planlægge ting, så jeg har været på overarbejde.
Når det er sagt, er det i de her perioder, jeg synes, mindsettet bag denne indlægsrække står sin prøve.
For det er nemt at være fuld af genbrug og overskud, når der er god tid til at være kreativ og på forkant, men det er, når man er helt omme på den bagerste kant af hælene, at man finder ud af, om de systemer, man har forsøgt at implementere, virker, som man håbede.
Og det synes jeg faktisk, at de har gjort.
Så higtfive til mig over en uge well done, som i M2026-listeform ser sådan her ud:
Jeg har:
1.
Formået at lave aftensmad med det, vi havde i fryseren og i skabene, og dermed sparet tid, fordi jeg slap for at handle, og penge, fordi jeg styrede udenom takeaway.
Samtidig er det et ekstra plus, at jeg nu har fået ekstra plads i fryseren, for dels har den lokale gård meldt ud, at der er oksekød på vej, og dels vil jeg gerne have plads til de rester, jeg ved, at julen altid giver.
2.
Tjekket i skabene, nu hvor jeg alligevel var der, at vi har suppe, æblemost, saltkiks, Panodil og masser af kleenex – just in case.
Jeg håber, vi går fri af Årets Pest-Variant, men gør vi ikke, har vi i det mindste de mest nødvendige ting på lager, så vi lige kan klare os de første døgn uden at skulle afsted efter noget.
3.
Lavet suppe at sommerens tomater og græskar fra haven til fællesfødselsdagen.
Mine henkogte tomater har stået i mit haveskab siden august, og græskarene har ligget i skuret, men nu, hvor frosten banker på, er det nok meget smart at få begge dele brugt, så det ikke ender med at gå til.
Både tomatsuppe og græskarsuppe blev smagt til med tørrede krydderurter fra haven, og det *er* da luksus at kunne lave mad til en bordfuld mennesker af grønt, man har dyrket og høstet på 40 m2 fliser.
4.
Har jeg, mens jeg gik og lavede mad, hørt en glimrende podcast om datacentre, som jeg gerne vil plugge her til sidst.
Podcasten hedder ‘Fri os!’, og jeg fandt den, da den dukkede op i mit feed i forbindelse med #LasseRimmerGate. Jeg synes, det er ret inspirerende at høre den næste generations take på alt fra manosfæren til klimapolitik og Lea Korsgaard.
I det seneste afsnit har de inviteret talspersonen for Folkebevægelsen Stop Datacentre Søren Sommer i studiet for at fortælle om, hvordan centrene påvirker miljøet, og hvordan vi alle sammen risikerer at få ét i baghaven af alle de forkerte grunde.
