Piger er så hårde ved hinanden! sagde The Artist Formerly Known As Bitter i går.
Han har ret. Det er ikke altid, at jeg er lige stolt over mig selv og mit køn. Et af vores værste karaktertræk, synes jeg, er vores falskhed. Måden hvorpå vi er søde og høflige overfor hinanden, når vi er sammen, og derefter sviner hinanden til, når vi går.
Og. Vi. Gør. Det. Alle. Sammen.
Vi er så utroligt bevidste om, hvad der er Det Rigtige at sige, når nogen (mænd især) lytter, så vi fremstår som overskudsmennesker med evne til at hæve os over andres dårlige opførsel, mens vi i virkeligheden står og tager mentale noter til det forargede referat, bedsteveninden skal have senere.
Somme tider holder vi liv i relationer, vi dybest set ikke er interesserede i, fordi vi ikke vil såre den anden part. Hvilket jo er noget frygteligt pis, for det eneste der helt sikkert er værre end at få at vide, at nogen ikke gider dig – overhovedet – er at finde ud af, at de bruger tid med dig af medlidenhed. Helt i særklasse er det, at vi faktisk bliver vrede på folk, der ikke forstår gå-væk-udstråling, men utrætteligt bliver ved med at ringe og skrive. Dem hører bedsteveninden rigtig meget om.
En gang imellem bliver jeg træt af vores fnidder og stikpiller. Mine egne så utroligt inklusive. Drengenes ligefremme og ordknappe adfærd virker pludselig langt mere reel og tillokkende. De er sværere at fornærme og siger det ligeud, hvis de synes, du er en tarvelig spasser. Vi bruger i al for vid udstrækning modellen med at brokke os til hinanden uden hensyntagen til, at det kan stille den, vi brokker os til i en rigtig træls situation. Sladder og bagtaleri skaber en fornemmelse af os mod dem, hvilket igen giver en fornemmelse af, at vores venskab er lidt stærkere end det, vi har med de andre. Vi deler. Vi er fortrolige. Vi sætter hinanden højere, end dem vi snakker om. Og netop fortrolighed er utroligt svært at takke nej til, fordi det bliver en afvisning af mere end den gode historie. Det bliver en afvisning af dig som bedsteveninde, fordi jeg, ved at bede dig om at blande mig udenom, sætter den, du fortæller mig om, højere end dig.
Jeg har snart fødselsdag, og jeg springer festen over i år. Jeg orker ikke at bruge dagen på at smile stift og insistere på, at vi hygger os, når jeg ved, at flere af mine veninder har anstrengte forhold til hinanden. Der er sms’er, jeg ville ønske, jeg ikke havde fået og spørgsmål, jeg ville ønske, jeg ikke var blevet stillet.
Jeg burde sige til de involverede parter, at de skal blande mig udenom. Jeg er bare så bange for, at de bliver kede af det, hvis jeg gør.
Det er vist ikke bare os – tror nok jeg kan nævne en fyr eller 3 der ikke tør sige hvis man er en tarvelig spasser. Som hellere bare ignorerer og bagtaler end at tage konfrontationen… But then again – har dem egentligt osse mistænkt for at være tøser i forklædning :o)
Jeg mener bestemt heller ikke dén der kedelige tendens er forbeholdt kvinder! Er du gal, der er mange mænd i min branche – og måske alle steder – der er så glatte og intrigante, at man skulle tro hele livgarden stod for gloriepudsningen om morgenen!