Jeg kan betale for mit eget hår, tak.
Godt. Så fik jeg tudet af og tørret øjnene og jeg erklærer hermed fredagens svømmeseance for værende åben for jokes. Det har f.eks. hjulpet at tænke tilbage på øvelsen, hvor ungerne skulle sættes ned i små baderinge: Alle de andre havde små, yndige flydere, der grinede begejstret, mens jeg havde den vrede doughnut med raseridrevet påhængsmotor, og set i bakspejlet er det faktisk meget sjovt.
På fredag er der (heldigvis!!) vinterferie, så vi har lige 14 dage til at samle kræfter og spænde vilje-musklen, før vi gør det igen.
Men ikke mere svømmesnak, for i dag skal vi snakke om en myte, som jeg forfærdelig gerne vil til livs. Alle livsfaser har deres charmerende one-liners, som omverdenen kan irritere én ud af huden med, f.eks. ”Hvorfor har en pige som dig ikke en kæreste?” og ”Skal I så bare sidde derhjemme og være kærestekedelige på fredag?”. Når man er alene med et barn, er sætningen: ”Nå, men det er da også en ret god forretning at være enlig mor, er det ikke?”
For åbenbart kender alle mindst én, der har en kommunal sponsorske så langt oppe i røven, at man kan ane guld i halsen på dem, når de åbner munden.
Jeg ved ikke, hvad disse mytiske kvinder har gjort for at fortjene, at Århus Kommune køber en 5 værelses lejlighed til dem down town, eller hvad fanden man skriver på en ansøgning, for at få sagsbehandleren til at punge ud for at få hår syet på (wtf!?), fordi man har tabt noget af det, da man ammede, men lad mig være den der siger, at det altså ikke er reglen.
Jeg får samme børne/unge ydelse, som alle andre med børn. Hverken mere eller mindre. Som enlig forsøger, har jeg derudover mulighed for at søge noget, der hedder forhøjet børnetilskud, hvilket er ca. 3300 pr. kvartal. Dette beløb kan søges af alle enlige forsørgere, dvs. at jeg også kunne søge det, hvis barnets far f.eks. sad i fængsel.
Ift. til institutionsplads (som enlige mødre i penthouselejligheder med påsyet hår åbenbart ikke betaler noget for), kan jeg oplyse, at min egenbetaling er udregnet på baggrund af min indkomst. Som tegnsprogstolk sidder jeg på lønstolen lige imellem pædagoger og folkeskolelærere; jeg ligger ikke og roder rundt nede i overførselsindkomstzonen, men det er heller ikke sådan, at McKinney-Møller arvingerne skuler misundeligt til mig, når jeg går forbi på gaden. Jeg får ”rabat” på ca. 52.000, fordi jeg er alene, hvilket vil sige, at hvis jeg f.eks. tjente 252.000 om året, ville de sætte min årsindkomst til 200.000, når betalingen skulle udregnes. I lavpraktiske tal betyder det, at mine venner med børn betaler ca. 1200 pr. voksen til institutionspladsen. Jeg kommer til at betale ca. 1050.
Boligydelse? Samme, indkomstbaserede historie, hvilket betyder, at jeg kan regne med at få ca. 150 kr. pr. måned, hvis jeg er heldig.
Så en hurtig sammentælling i hovedet giver et merbeløb til mig på 1400 kr. i måneden fra det offentlige, fordi jeg er enlig mor.
Og jeg vil gerne slå fast med store, fede syvtommersøm, at jeg synes, at det er uTROlig fornemt, at jeg overhovedet kan få noget. Jeg var min økonomi igennem med en lup, inden jeg fik Anton, for jeg synes ikke, at det virker rimeligt at sætte et barn i verden, hvis man ikke selv kan forsørge det hovedparten af tiden, men jeg har bestemt ikke fået ham for at score kassen.
Det bliver ikke mærketøj og røde bøffer hele vejen, men vi kan sagtens klare os.
– så nu ved I, hvorfor jeg går rundt og ser lidt tyndhåret og forvasket ud.
14. februar 2011 @ 13:09
Godt indlæg. Jeg kan også love dig, at nogen har travlt, når man har et psykisk handikappet barn.
14. februar 2011 @ 13:10
Har også været i dit sted og var ene med min datter.
Og jeg blev også så edder rasende når jeg fik det blik eller den holdning skudt i skoene, at så havde jeg jo direkte adgang til kommunekassen og garanteret tre ugers betalt ferie på Hawai med "all inclisive"!! NOT!
Så da jeg mødte min nuværende mand, udnævnte han mig straks til "fars – dronningen" (altså fars som = med kød). Det var simpelthen uhyggeligt hvad jeg kunne få ud af en pakke fars på 500 gram. Og der var sgu kød til en hel uge. Bøger til seminariet hutlede jeg mig til, og betalte selv ALT (som kommunen sagde, det var jo mit eget valg, da jeg spurgte om de kunne tage halvdelen af de årlige 8000,-)
Vi led heller ikke nød, og var også på en enkelt ferie i Turkiet på en uges tid.
Jeg ved simpelthen ikke hvor alt det andet P.. kommer fra. HHMMPPFF!
Nå iøvrigt, nyder at følge dig på bloggen!
14. februar 2011 @ 13:30
Jeg har fået et par sure opstød fra medstuderende, efter jeg fortalte at jeg får dobbelt SU fordi jeg er enlig forsørger. Jeg ved ikke hvordan jeg skulle få tid til at passe et studiejob ved siden af mit fuldtidsstudium når jeg er enlig mor, så jeg er meget taknemmelig for den dobbelte SU, men fremover tror jeg at jeg holder min gode økonomi for mig selv, for folk har en irriterende tendens til at få ondt i røven og nærmest mistænke mig for at være flyttet fra barnets far alene for at få denne økonomiske gevinst. Det kommunale tilskud jeg får pga. både egen og barnets fødevareallergi og deraf følgende betydelige merudgifter til mad, fortæller jeg ikke til nogen, for så bliver jeg sikkert anklaget for at have opfundet min allergi, blot for at få de 500 kr om måneden… Folk går simpelthen i for små sko!
14. februar 2011 @ 14:07
Jeg kan slet ikke forestille mig hvor utrolig mange penge det må koste at have et barn. Selvfølgelig skal I have lidt ekstra. 🙂
14. februar 2011 @ 14:40
Mærketøj og røde bøffer står vel i virkeligheden heller ikke ret højt oppe på listen over barnets behov… Eller hvad der gør en lykkelig for den sags skyld.
14. februar 2011 @ 14:53
Godt indlæg! Altså nu er jeg kun 15, men kender selv til fordomme allerede. Det er derfor rart, at du nu har skudt én ned.
14. februar 2011 @ 16:08
1.200 pr. voksen lyder ret billigt i mine ører. Vi betaler 3.891 for en vuggestueplads i Århus. Og vi har altså ikke skyhøje indtægter, men bare en gang dagpenge og en gang løn i mellemklassen. Faktisk tror jeg, at jeg kom til at afskrække en praktikant på mit tidligere arbejde fra at få børn, da jeg nævnte prisen (som på det tidspunkt var 4.058).
14. februar 2011 @ 16:18
Gisp: De fleste af dem, jeg kender, betaler lige omkring 2500 i måneden pr. barn, men der kan selvfølgelig være stor forskel fra familie til familie.
14. februar 2011 @ 16:25
Aarhus Kommune er en af de absolut dyreste kommuner at få sine børn passet i. Det skyldes bl.a. et solidaritetsprincip om, at alle, der har børnepasning, skal være med at betale til økonomisk friplads og børn med særlige behov. I de fleste kommuner betales det af den samlede kommunekasse.
Vuggestue er klart det dyreste på de her ca. 4000,-, dagpleje en anelse billigere og børnehave er på omkring 2500,-.
14. februar 2011 @ 16:44
Nu har jeg i sagens natur aldrig fået den slags kommentarer, da jeg ikke er alene – jeg er rystet over at høre, at det er helt normalt, at folk siger sådan noget. Folk er da utrolige!
KH
14. februar 2011 @ 17:42
hep hep hep! Du har fuldstændig ret. Jeg er også træt af de kommentarer, for hvis man er samboende med fælles barn, ja så har man jo faktisk også mulighed for at få de alm. børnepenge. Man har hjælp i hinanden, der er nogen til at dele sygedage med etc.etc.etc. Jeg ved, du har valgt Anton selv, og og at det var et aktiv valg at være enlig forsørger. Men skal det så gøre at du skal retfærdiggøre økonomisk hjælp? Jeg mener, der er da flere der har børn med forskellige fædre, som ikke nødvendigvis aktivt har valgt barnet…
Men seriøst jeg var også træt af at have stemplet i nakken "sponsoreret af kommunen!"
Noget andet er så, at jeg ikke helt forstår at alle de hjælpeforanstaltninger der er for enlige, forsvinder, når man er samboende med et menneske, der ikke er forælder til barnet. For det er jo ikke sikkert at økonomien bliver fælles blot fordi adressen bliver fælles…
14. februar 2011 @ 17:43
Jesus hvor har folk dog travlt!
14. februar 2011 @ 19:33
Ej, altså, for helvede. Det er muligvis mig, der er tung og naiv, men SIGER folk godt nok sådan noget til dig?!? Jeg er helt målløs. Hvad sker der i hovedet på den slags mennesker? Armen, for hede hule, jeg kan slet ikke ha' det.
Øv.
– Signe
14. februar 2011 @ 19:56
GiSP og Linda: forskellen i takter kan være begrundet i søskenderabatter… jo flere børn, jo mere rabat på pasningen… og Eva: jeg gad dælme godt have haft de der dobbeltklip da jeg blev enlig forsørger under studiet – det kostede en del i studielån (der var hverken dobbelt klip eller barselsklip så det var bare i gang med bøgerne med det samme)
14. februar 2011 @ 20:06
Det er ufatteligt, så ondt i røven folk kan få! Personligt er jeg ved at kvæles i opkast over alle de historier om kontanthjælpsmodtager, flexjobbere og pensionister af forskellig slags – der tilsyneladende ALLESAMMEN har snøret systemet og nu lever et liv i vild luksus for VORES penge!
Har de nogensinde mødt nogen af de omtalte mennesker????
Godt du fik taget til genmæle!
Linda
ps. vi kan jo arrangere en lille indsamling til det dér med håret 😉
14. februar 2011 @ 21:03
Jeg er også ret overrasket. Jeg er selvvalgt enlig mor på 5. år og har nu fået nummer to med på bagagebæreren og jeg har aldrig hørt bare antydningen af sådan en bemærkning.
Måske er det noget jysk? Vi københavnere har jo den fordom, at alle jyder er nærrige 🙂 Rllr ohdå er jeg bare så naiv, at jeg ikke har fattet pointen, hvis nogen har spurgt mig til min økonomi som enlig. Jeg svarer jo bare lige ud af posen uden at tænke mere over det.
Linda, hvorfor søger du ikke det ekstraordinære tilskud også? Du er berettiget til både ordinært og ekstraordinært tilskud som enlig forælder. Jeg mener: hvis du skal have mærkaten i panden som samfundsnasser, så synes jeg også, at du skal have fuld valuta for pengene 🙂
15. februar 2011 @ 08:23
Tjaa – synes også den pasning er billig! Måske man skulle flytte til Esbjerg. Hos os i Sønderborg er det 3200 for vuggestue og 1800 for børnehave – og så får man jo så 50% rabat på den billigste hvis man har mere end en. Således at vuggestuen stadig koster 3200 og børnehaven koster 900! I alt 4100. Der skal så tjenes 8000 for at dette løber rundt :-).
15. februar 2011 @ 10:11
Fakta er, at 50 % af alle der har daginstitutionsplads får rabat af en ene eller den anden årsag. Der for skal man som forældrepar til en enkelt kaste 3600 per måned efter en plads – uden rabat.
Men det er ligesom konceptet i den danske velfærdsstat – at lade de bredeste skuldre bære mest. Kan man ikke lide det, er der jo mange andre lande at slå sig ned i.
15. februar 2011 @ 14:27
Jeg kan endnu ikke tale med om børn og priser og tilskud i den forbindelse, men dit indlæg har alligevel fået min dag til at lysne en smule.
Jeg er blevet gift for ca. ½ år siden, og vi er i øjeblikket ved at forsøge at få barn nr. 1, hvilket desværre lader vente på sig. Netop derfor er det ekstra svært, at den oneliner, der netop nu passer til min livsfase er "Hvornår skal I så til at være forældre?".
Dit indlæg mindede mig imidlertid om, at det var ligeså træls i årevis at få spørgsmålet om, hvorfor jeg ikke havde en kæreste – og det fik mig til at se komikken i stedet for at blive irriteret og ked af det.
Tusind tak for det!
15. februar 2011 @ 14:42
Jeg har personligt mødt en af de der samfundsnassere, som alle taler om – så der er noget om snakken, desværre…
Hun havde tre børn med tre forskellige fædre og læste til lærer "fordi det syntes hendes sagsbehandler, da der jo var så mange pædagoger og mangel på lærere…" Hun egnede sig til det som en ko til ballet, græd sig bestået igennem sine eksamener, fik betalt alle sine bøger til studiet (og jeg mener ALLE, selv dem, der ingen behov var for), fik betalt sine studieture og lommepenge dertil, og fik vist også kørselspenge for at fragte sin flade dagligt frem og tilbage. Det var slemt, men det, der virkeligt fik mit … i kog, var hendes søde bemærkning, da jeg sammen med kæresten ledte efter et fælles sted at bo: "Jeg ville da ikke engang gide at se på noget der er under 100 kvadratmeter…"
Og så fik hun ikke engang færdiggjort uddannelsen.
Ikke for at forsvare de folk, der er så tykhudede og ufølsomme, at de siger sådanne ting til dig, men de samfundsnassere findes altså virkeligt… Og de giver de omkringværende en meget dårlig smag i munden, når man tænker på at man betaler til sådan én.
15. februar 2011 @ 19:24
Hvor er det FEDT at du hiver fat i den myte, og taler lige ud af posen.
Godt gået Linda.
16. februar 2011 @ 08:10
Vi er hverken rige eller fattige her på matriklen. MEN: sparsommeligheden fra de trængte tider på Viby Torv sidder fast endnu hvad angår mad. Hvis det ikke er noget du har indført endnu, så lad mig være den der råder dig til at lave en ugentlig madplan. Det er simpelthen det mest vidunderlige vi har lavet allerede inden vi blev forældre. Vi ved hver dag hvad vi skal ave at spise, så ingen stress i supermarkedet i ulvetimen med en skrigende unge på armen. Der handles en gang i ugen og der er indregnet dage med rester og rugbrød, så det er begrænset hvad vi smider ud af overskudsmad.
Og du kan da som alene-mor især bruge det, for det betyder at du ikke nødvendigvis behøve stå ved komfuret hver dag.
Og hold nu KÆFT hvor vi sparer penge hver måned på det.
16. februar 2011 @ 08:22
en (meget) ældre dame i min bebyggelse fortalte også lige, hvordan flere af de øvrige beboere havde haft MEGET travlt, da hun lige havde barnebarnet boende et par måneder i forbindelse med at hun (barnebarnet!)og kæresten var gået fra hinanden.. For mon ikke hun fik noget boligsikring og andre pensionisttillæg som alene-boende…SMÅ sko for f!
12. maj 2011 @ 19:14
Jeg er selv enlig mor og tager derfor hatten af for dig og alle andre enlige mødre. Vi klarer os sgu godt, selvom vi skal gøre det selv. Man bliver ikke millionær af at være på kontanthjælp, vi er bare utrolig gode til at få de midler vi har, til at række.