I øvrigt:
* Går Anton i disse uger igennem en sur fase, hvilket nogle gange er virkelig sjovt, og andre gange udløser en akut, inderlig trang til beroligende psykofarmaka. F.eks. vågnede jeg forleden morgen ved, at han satte sig på mig og råbte: “NEEEEJ!! JEG GIDER IKKE SOVE!!” I søvne. For fanden, altså.
* Forstår jeg simpelthen ikke, hvem det er, der køber de idiotiske plakater fra Hipd med dyr og engelske udtryk med danske dyre-ordspil. “Storker du mig” og “Gæs who’s back”. Den med sælen gør mig decideret hidsig.
* Og nu, vi snakker om ting, der ikke er sjove, kan jeg også fint klare mig uden flere selvhævdende “I speak danish/raise boys/do crossfit – what’s your superpower?”-memes.
* Er også klar til at sige farvel til “Bum!” og “-kører den ind med.”
* Er Anton måske ved nærmere eftertanke ikke den eneste, der går igennem en sur fase.
* Er jeg all for valentinesdag. Virkelig. Giv den gas med blomster og kærlighed. Men jeg har på to-do listen, at jeg skal have fat i Mark Zuckerberg, så vi kan snakke om, at når FB laver en valentines-gift-wrap funktion på deres chat, så skal ikonet være væsentligt større, så man ikke kommer til at sende en opskrift på kødsauce, der eksploderer i en sky af hjerter og amorpile, til sin chef.
* Skal, skal, SKAL jeg til at tale pænere. Forleden hamrede jeg tåen ind i en stol, og da jeg sammenbidt hvislede “Av for …!!” supplerede Anton hjælpsomt med “Helveg?”
* Kan det godt ske, at han er en lille syrling i disse dage, men til gengæld er han pludselig nået frem til, at Frida er et hit. Efter lidt distræt at have betragtet hende som en slags larmende møbel, er han nu så stolt af hende, at det er lige til at hyle over. Når jeg f.eks. henter ham i børnehaven og Frida står på gulvet i sin autostol, vender han hende med tryllekunster-attitude og “World behold: Frida!!”-arme, hver gang der kommer andre forældre ind i garderoben.
* Stødte jeg forleden på IG på et nyt udtryk for duckface, som jeg fremadrettet har tænkt mig at få flettet tilfældigt ind i samtaler mindst én gang om dagen: Strippernæb. Jeg DØDE af grin.
* Er Frida millimeter fra at begynde at kravle, og hun øver sig flittigt. Også om natten. Beklageligvis får hun sat i bakgear hver gang hun møffer afsted, hvilket betyder, at hun ender i fodenden af sin seng, under dynen, hver gang – og det bliver hun RASENDE over. Så vi ser en del til hinanden om natten for tiden.
* Vil jeg efterlade jer med et værk, jeg har udvalgt i bunken af sure riddere, sure snegle, sure trekanter og sure spidermen.
Det hedder: “Anton & mormor er sure.”
17. februar 2016 @ 06:02
Hahahaha..det der indlæg det duer bare!!!! Ha en rigtig sur dag:-)
17. februar 2016 @ 07:08
Ja, det er top-vigtigt at stå ved sin surhed og UDLEVE den!… God Damn it!! Men husk at grine ind imellem…: strippernæb, den skal jeg godt nok huske…!
17. februar 2016 @ 07:19
Og udtrykket "bum" har jeg aldrig forstået. Måske er jeg langsommere end selv en snegl, men selv om det har været brugt omkring mig i over 3 år, er udtrykket stadig ikke nået til forståelsescenteret i min hjerne.
Hvad går det ud på, hvornår bruges det, og hvornår bruges det ikke, hvorfor bruges det, og hvordan opstod det…?
17. februar 2016 @ 08:41
Du er ikke den eneste!
18. februar 2016 @ 04:52
Mit bedste bud er, at det er en doven udgave af "færdig, slut, bum!" som er sådan en "og så gider jeg ikke diskutere det mere!"-ting, som nogle voksne siger til børn.
Ellers ved jeg det simpelthen ikke.
18. februar 2016 @ 13:04
Bum er en udløber af Linda P showet "Vild med talent", som kørte på TV3+ et par år tilbage. Hun spillede karakteren Lonnie Starr, der brugte "bum" efter de fleste sætninger.
Det er reelt samme situation som "bobbobbob" fra The Julekalender.
Det går vel i sig selv igen …
17. februar 2016 @ 08:51
Hahah!!
Strippernæb er sgu da sjovt – hvor i mod mit blod også bobler, med de der ord/dyr-plakater i farevandet. Det er godt nok suppekogning på verdens ææældste vits, pakket ind somom det er en nylachering. Kikset!
Men strippernæb! Den hopper jeg med på!
– Anne
17. februar 2016 @ 11:41
Hvor er det skønt med al den surhed. Det kan man kun blive glad af 🙂
Min otte-årige ville hjælpe sin far på valentinesdag og lavede et kærlighedsbrev underskrevet "Venlig hilsen Jan". Der er alt for få kærlighedsbreve, der slutter med "venlig hilsen"!
18. februar 2016 @ 04:53
Jeg græd nærmest af grin over det der. "Venlig hilsen"!? Det er godt nok sjovt!:)
17. februar 2016 @ 11:43
Kæft den tegning er fed!! ???. Og strippernæb? Det udtryk må bare indføres…
20. februar 2016 @ 15:27
Nej, nej, nej, I må ikke tage udtrykket "bum" fra mig! Jeg bor ad helvede til ovre på den anden side af jordkloden i Seoul og har kun lige lært det der "bum" og syntes egentlig at det udtrykker en eller anden afslutning på en definitiv måde. Men hvad ved jeg, jeg er jo helt totalt bagefter af al den asiatiske indflydelse…
16. april 2016 @ 18:19
ALT for længe siden jeg har besøgt din side Linda! Den tegning der, den er simpelthen så sjov, at jeg ikke er helt sikker på, jeg kan samle mig selv om fra gulvet igen før engang i morgen hahahahahahaha