* mødte jeg idag en modkørende bil. I en rundkørsel. Folk skal styre sig.
* er jeg lidt fortørnet over, at ingen har fortalt mig, hvor godt Løgismoses humus smager. (Og hvis I skynder jer ned i Netto for at købe det nu, så er der tæsk, hvis I køber hele partiet på Tarphagevej)
* troede jeg, at jeg ville synes, at Vissevasse var sådan lidt Kähler-overvurderet, men nu er jeg kommet til at sidde og kigge på deres hjemmeside, og jeg vil egentlig bare gerne bede om 2 af hver.
* kommer mine nye lamper om 3 uger. Jeg købte faktisk lamper med, da jeg flyttede ind herude, men efter at have kigget på dem i en måned, kunne jeg mærke, at de slet ikke var mig. Tænkte, at jeg ville sætte dem til salg med det samme, da den slags jo ofte tager lidt tid – to timer senere var de hentet. “Mor, hvorfor er her helt sort?” spurgte Anton, lidt beklemt, i morges. Jeg skulle måske nok lige have klappet salgshesten.
* mangler jeg virkelig, nu vi taler om lys (eller mangel på samme) inspiration ift. læselamper til soveværelset. Måske fordi jeg synes, det omtrent er det kedeligste i hele verden at købe? Anyway: Hvis nogen har noget at byde ind med her, så hold jer endelig ikke tilbage.
* er jeg endelig nået til det punkt, hvor jeg kan begynde at fokusere på mig selv, og dermed har overskud til at gå igang med at smide de forbistrede kilo, jeg stadig slæber rundt på. Mønstret de sidste 9 måneder har været 4 kilo af, når det kører, 3 kilo på når jeg stresser, 3 kilo af, 4 kilo på osv. osv. og jeg er simpelthen så træt af det. Men de sidste par uger synes jeg, at jeg begynder at finde tilbage til den gode rytme igen, og vægten begynder stille og roligt at falde. Det går laaaaaangsomt, og fordi jeg ikke ved, hvad der venter om næste hjørne, har jeg valgt at booke en tid hos en diætist. Jeg ved afsindig meget om mad, kalorieindhold, fedtprocenter og alt det andet jazz, så det er ikke så meget den del, hun skal hjælpe mig med; jeg har bare brug for én til at hjælpe med at holde fast, når det hele i perioder går for stærkt.
* forstår jeg ikke, at folk er så rystede over Brangelinas skilsmisse. Er jeg den eneste, der kun er overrasket over, at det ikke er sket tidligere?
* vil jeg gerne vide, hvor lang tid endnu, vi kan forvente, at myggesæsonen varer? For den er satanedeme irriterende.
* har Frida ramt drille-fasen. Forleden kom hun klaske-løbende ud fra Antons værelse, så hurtigt hendes små, tykke ben kunne bære hende, med Antons legosværd i hånden og Anton lige i hælene, mens hun skraldgrinede, så hun næsten ikke kunne trække vejret. Storebror? Not so much. Jeg er vild med det.
* ser jeg, på 4 uge, House of Cards, 4 sæson. Jeg kan virkelig, virkelig ikke anbefale at se den serie, når man ser ca. 10 minutter hver 6. dag. Jeg er med på, at Kevin Spacey er præsident, men det opsummerer også i grove træk den del af handlingen, jeg fra gang til gang kan huske.
Bestlite-lamper anytime. Ved godt, at de er lidt over det hele, men de er sateme smukke! Og lidt pebrede. Men man fortryder det ikke. De kan utvivlsomt findes i brugt tilstand hvis det er.
Brangelina? Jeg tænker Jennifer skal på banen. Jeg har i hvertfald ikke fundet min kleenex-beholdning frem af den grund.
Vi er også nået til drillefasen. Her kigger moren på sønnen, der smiler og tager det toiletpapir, han har i hånden og begynder at rive det i tusinde stykker. Hurtigere, efter moren har sagt nej, lad være. Med et kæmpe smil (Mest ham).
Omg til sidste punkt. Jeg har prøvet at følge med, men den keder mig så super meget at jeg hægtede mig af – husker på ingen måde han var præsident. Må evt forsøge en anden gang.
Hvad skal man ellers se, når bagedysten ikke er i fjerneren mere end en gang i ugen – nogen bud?
Lika
Jeg går også katastrofalt og mangler lys i det ene rum efter min flytning… producenten af den ene af lamperne har så åbenbart haft ferielukket i hele aug og så "lagerproblemer" ???.. men NU skulle de være på lastbil på vej mod dk. Hvordan f. kan det ta' 10 dage (!) at slæbe en last fra Italien til Dk? Vil.ha.lys.nu
Vi har denne, den er go!
http://www.brdr-sorensen.com/tolomeo-vaeg-parete-inkl-vaegbeslag.html
Prøv at tage den på pricerunner og se om du kan spare lidt 😉