*Er jeg ved at gå amok over luftfugtigheden. Hvorfor føles verden udenfor hele tiden som et bryggers, fyldt med vådt vasketøj?
*Har jeg, endelig, endelig, endelig, fundet mig en ny frisør i Esbjerg. Modsat alt, hvad jeg har lagt hoved til de sidste 10 år, er hende her helt ok med, at vi bare er stille, og hun hører ægte, hvad jeg siger, når jeg forklarer, hvor vi er henne på farvehjulet. SÅ herligt ikke at ligne én med gulsot, når man går ud ad døren efter 4 timer i stolen, og lige har blødt tæt på 3000 kr.
*Er børnene startet til svømning, og for tredje (3.) år i træk, er det lykkedes mig at få dem skrevet op, så de ikke fremgår af tilmeldingslisten. Det grænser til talent.
*Kan jeg godt se, at jeg burde være up in arms over alt det med lovindgreb og koranafbrændinger. Men er det ikke lidt som om, at man her, 12 minutter i apokalypsen, ikke kan blive ved med at finde indignation ude på lageret? Verden har føltes som et sted, der kun består af caps lock og udråbstegn de sidste par år, synes jeg, og det er, som om hele reaktionsapparatet er blevet lidt følelsesløst.
*Er det klart en fejl, at CIA ikke har hvervet Taylor Swift, for hendes måde at infiltrere samtlige af mine playlister på tværs af platforme, er undefeatet. Jeg elsker det.
*Var der en sød læser, der for nyligt tippede mig om, at Justin Cronin har skrevet en ny bog. Til de af jer, der har Den Første, De Tolv og Spejlbyen til gode: Jeg hader jer (lidt).
*Ringede sagsbehandleren i sidste uge og lagde en besked om, at jeg lige skulle ringe med min mailadresse, så hun kunne sende mig et skema til den aflastningsperson, vi skulle have fundet. Jeg ringede tilbage om aftenen og sagde, at hun ikke behøvede at bruge tid på det; jeg kom ikke til at gøre brug af timerne. Hun ringede dagen efter. Og dagen efter det. Og de to efterfølgende dage. 5. dag tog jeg den, og var meget dybfryser omkring alting. Hun ’håbede sådan’, at jeg ville klage. Hvortil jeg svarede, at det kunne jeg ikke se en eneste grund til, for ungerne når jo at fylde 18, inden de får sagen færdigbehandlet. Men så sagde hun det, der gjorde forskellen for mig, nemlig at de skal sende de klager, de modtager, til Ankestyrelsen. Og da jeg lige har en ting eller to, jeg godt vil løbe forbi dem, tog jeg æsken med raseri ud af skabet og skrev 3 hele sider, der sluttede med:
NB: Jeg er uforstående overfor, at brevet om afgørelsen er dateret d. 11.07.23, når jeg har modtaget det d. 16.08.23, og til orientering kommer jeg til at hive alt, hvad jeg kan finde af advokater og journalister op ad jorden, hvis der bliver det MINDSTE omkring frist i den forbindelse.
Der er ikke mere høflighed tilbage i mig.
*Gik jeg for et par uger siden i gang med ’Utæmmet’ af Glennon Doyle, og jeg var så begejstret, at jeg tvang den ned i halsen på 4 af mine veninder. Nu er jeg, 2/3 inde, gået fuldstændig død i den, så hvis du er én af dem, jeg lovpriste den til: Undskyld. Jeg mente det ikke alligevel.
*Er jeg nærmest lidt modvilligt imponeret over, hvor mange offentlige institutioner, jeg mangler betaling fra, fordi deres regnskabsfolk har været på ferie. Tænk at tilhøre så magtfuld en institution, at man uden varsel, info eller beklagelse, fuldt bevidst overskrider betalingsfristen for ydelser, man har modtaget med 3-4 uger, og kører ’what’ you gonna do about it?’, når man bliver rykket #drømmen
*Så jeg en nyhed om, at læger i Australien har fundet en orm på 8 cm i hjernen på en mand. Jeg tror, jeg taler på alles vegne, når jeg siger, at der er nogle nyheder, vi gerne vil være fri for. *Var jeg fredag aften i sidste uge på job, og derfor alene hjemme. Da jeg var færdig kl. 23, trængte jeg helt utroligt til noget ro i hovedet, så jeg kørte ud til en skovsø, der ligger 5 km. fra, hvor vi bor, og satte mig i sandet. Jeg bliver aldrig typen, der skal sove i shelter, men da jeg sad under månen og kiggede ud over vandet, og kunne høre alverdens dyr pusle i buskadset, forstod jeg egentlig godt, hvorfor man kan få lyst, hvis man ikke passer på.
Da jeg var lidt yngre, var det en at de små håndværkere skulle bede om penge på forskud hvis de blev hyret af kommunen. Kommunen havde før overhørt rykkere i størrelsesordenen på flere hundrede tusinder, så konkursen truede. Indtil mesteren tog direkte fat i borgmesteren i Brugsen. Pinligt.
*var det en kendt sag
Pinligt og så absurd, at man faktisk først kommer til at undlade at reagere på det. Det er sgu en slags økonomisk gasligting.
Australiens natur er så fucked up! Alle dyr, og især kryb, er 1000 gange mere vanvittige på den ø! Nogle gange kan jeg tænke, at jeg godt gad til Australien, fordi der jo er mange fede ting at opleve. Men så kommer jeg til at tænke på deres dyreliv – og af den grund er jeg ude.
Så et SKRÆKKELIGT billede af et håndtag på en bil – hvor der SAD EN EDDERKOP PÅ STØRRELSE MED EN FUGL OG GEMTE SIG!! Jeg ville bare lægge mig til at dø. Frivilligt. Lige der. For det ville jeg ALDRIG komme over.
Jeg er næsten færdig med Den Første. Og hvis det ikke var fordi jeg lige havde lagt hele min fremtidige skæbne i hænderne på et renoveringskrævende parcelhus på Vestegnen, så sad jeg med snuden lige nede i siderne. Og der er flere, siger du? Jeg fandt den på Genbrugspladsen og synes jeg havde hørt godt om den…..
ÅÅÅÅÅÅÅH, den er så god!!! Mine børn fik frie tøjler i de 3 uger, det tog mig at æde alle 3 bøger. De er tæt på at være de bedste bøger, jeg har læst.
Jeg synes du skal sende en rykker til kommunen. Jeg blev bedt om at betale en rykker, fordi kommunen var gået over til forudbetaling uden at sige det. Kommunen frafaldt dog, da min kære mand var meget bestemt, saglig og havde et meget højt lixtal i sin argumentation. De ville ellers gerne have os til at betale 250kr. fordi vi var for sent på den.
Min meget afmålte samtale med sagsbehandleren indeholdt bl.a. en passage, hvor jeg, stramt og rasende hvislede: “Men for mig ER I systemet!! Der findes ikke et magisk, upersonligt 3., vi kan lægge skylden på. I. Er. Systemet!!”
Og det er kernen af problemet, synes jeg. At INGEN nogen steder føler, at det er deres ansvar eller problem, hvis noget halter eller ret beset er dybt urimeligt.
På minklinik har vi også et HYR med at kradse penge ind fra kommunerne og Regionerne, når patienterne er berettiget til offentlige tilskud. Ikke alle er lige slemme. Men alle kører med nogle betalingsfrister der er bundurimelige. Og et meget laissez faire forhold til tilbagemelding, når det er fejl eller mangler i vores ende, der gør at de ikke kan/vil/må betale en faktura.
Der køres bare med ingen betaling… og så er det først, når vores bogholder bemærker set og retter henvendelse, at vi får at vide hvad vi har gjort forkert (ydelsesnummer, EAN-nummer, journalnummer, WHATEVER-nummer).
Det er lidt stramt. Og der er visse kommuner, som vi nu ikke længere gider samarbejde med (København, I’m looking at you).
Det er drøn synd for de patienter, vi må viderehenvise. Men de mandskabstimer, der gik med at kradse betaling ind, oversteg ofte tilskuddet på den oprindelige ydelse.
Jeg kan ikke være i min krop af forargelse.
Det oplever jeg også; at de simpelthen bare ikke betaler – også hvis det reelt bare handler om, at de, helt lavpraktisk, ikke lige forstår, hvad en tegnsprogstolk har lavet der. Det er så vildt, at jeg nærmest er vantro over det.
Min nye strategi til de særligt besværlige er at møde fysisk op og med høj, klar stemme i et venteværelse at proklamere, at de ikke har betalt deres regning. Det har flere steder sat bemærkelsesværdigt meget fart i sagsgangen. Men det er fucking ufatteligt, at det skal være nødvendigt.
SÅ enig med Johanne mht Australien (til gengæld er New Zealand jo lige ved siden af, og ikke nær så befængt med livsfarligt kryb). Og det med kommunerne – der har været artikler om det før, og det er fandeme vildt hvad de slipper afsted med overfor små erhvervsdrivende 🙁
Og man skulle lige prøve den anden vej, ikke? Du ville blive eskorteret til Ribers fordør på rekordtid.
Overhørt samtale mellem søn og kammerat før Australien tur:
“Alt, der kan krybe er dødfar.., næh alle insekter er også far… Glem det: hvis det bevæger sig. Så er det farligt!!”
Cronin gav mig det største bog-dilemma ever, da jeg sad med mursten nr.3:
Skal jeg læse kamp-hurtigt, så jeg ENDELIG får slutningen at vide??
Eller læse laaangsomt, så den varer længst muligt..???😬😬
Jeg ved PRÆCIS, hvad du mener! Jeg åd bøgerne, så hurtigt, jeg kunne stoppe dem i øjnene. FØJ, jeg syntes, de var gode!
Jeg er (blandt andet) budgetansvarlig for SPS (specialpædagogisk støtte) på en stor uddannelsesinstitution og godkender mange regninger for ydelser til vores SPS studerende, og det er jo ikke svært: regning ankommer => regnskabsafdeling sender til relevant medarbejder => medarbejder bekræfter varemodtagelse => budgetansvarlig godkender (fx under kedeligt online møde) => regning bliver betalt. Som offentlig institution har vi standard betalingsfrist på 30 dage, og det kan vi sagtens nå, også selvom det er ferietid. Og mit hoved kan slet ikke rumme, at man bevidst overskrider betalingsfrister …
Når vi fakturerer jobcentrene/kommunerne for opgaver, gør vi det på baggrund af en bekendtgørelse, hvori der højt og tydeligt står, at kommunerne har 14 dages frist til at betale. Der er flere, der bare, helt iskoldt, kører 30 dage. Og når man skriver til dem, og linker til bekendtgørelse og paragraf, får man svar retur om, at ‘vi har valgt at gøre det anderledes i XXX kommune’.
Jeg troede, jeg skulle dø af vantro raseri første gang, jeg modtog sådan en mail.
Jeg er på det statslige område og ved ikke ret meget om det kommunale, men mit hoved eksploderer lidt ved tanken om ‘vi har valgt at gøre det anderledes’ …
Og prøv at forestille dig, hvor urørlig, man må føle sig, når man bare, helt straight up, skriver det ligeud? At man ikke er bare en *lille* bitte smule nervøs for, om det kan blive et juridisk problem?
I hear you Anne M! Jeg sidder med præcis samme spørgsmålstegn hver gang vores lille firma skal ringe og bede om betaling for varer, vi har sendt. “Nårh, jamen den har vi ikke lige fået betalt for Ulla har været på ferie”. Eh?! Et par gange er vi blevet mødt med helt uforstående medarbejdere, der helt uden at blinke fortæller, at de skam kører med 30, 45 eller 90 (!) dages betalingsfrist så vi må sørme vente. Vel at mærke på en faktura *VI* har sendt til *DEM* med standard forfaldsdato på 2 uger. Jeg bliver lige irriteret hver gang.
Jeg har ikke læst Cronon bøgerne, men beskrivelsen af selve plottet minder lidt om historien i denne: En fortælling om blindhed Af José Saramago
Den jeg stærkt anbefale.
Den er bestilt – tak!
Jeg synes virkelig, du skal klage. For enten skal de give dig medhold eller også skal de videresende klagen til Ankestyrelse. Problemet er så bare, hvis man har en sagsbehandler som vores, der fastholder, at han har givet os medhold i vores klage, men i realiteten har bevilget noget andet end det, vi søgte om. Så han vil ikke sende min klage til Ankestyrelsen, selvom han ikke vil bevilge det psykoedukationsforløb hos en ekstern udbyder, jeg har søgt om. Han har nemlig bestemt, at vi i stedet skal have en familiebehandler, som vi ikke har bedt om og som ikke er specialist i den diagnose, vi har brug for psykoedukation i. For så kan sagsbehandleren sige, at vi har fået medhold, og slippe for at videresende sagen til Ankestyrelsen. Og vi må så selv gå ud og købe et psykoedukationsforløb og samtidig bruge tid på at mødes med familiebehandleren eller risikere at blive stemplet som usamarbejdsvillige. I det mindste lyder din sagsbehandler som om, hun er villig til at videresende klagen. Og jeg håber næsten, de giver afslag, så dine tre rasende sider ender hos Ankestyrelsen.
Din kommentar gav mig lyst til at græde. HvorFOR skal det være sådan?! Det er simpelthen så urimeligt.
Jeg elsker Untamed og har genlæst flere gange. Og podcasten We Can do hard things, masser af inspiration til personlig udvikling. Men kan måske godt se, ud fra hvad jeg kender til dig her fra bloggen, at du måske er en anden type… Giv lyd hvis du kaster dig over enneagrammet – det er spændende (og er nysgerrig på hvilken type du relaterer til)! Det gør ligesom verden mere forståelig, når man pludselig ser typerne og forskellene mere klart…
Jeg var virkelig vild med de første 2/3. Jeg ELSKEDE analogien med leoparden, der længes, selvom den aldrig har været fri. Men jeg gik død i, at jeg syntes, hun gentog den samme pointe igen og igen. Men somme tider handler det jo mest om, hvor man lige står, når bøger og podcasts falder ned i skødet på én.
Jeg tror faktisk, at jeg engang (i forbindelse med arbejde?) fik lavet enneagram-testen, men jeg kan simpelthen ikke huske, hvad den sagde.