I næste uge skal jeg:

• Bruge ordet ’task-force’ noget mere. Underordnet, om det bliver på skrift eller verbalt. Det er simpelthen for godt et ord til kun at lade indgå i sætninger, når det kommer snigende forbi af sig selv.

• Holde op med at have semierotiske drømme om Snebolden. Han er 12 år og 1.60 høj. Stop så, blev der sagt.

• Stoppe med at fryse fast til stolen af øksemorderrædsel, når Anton kigger ud i haven, lyser op i et kæmpesmil og råber: ”Hejhej!” mens han vinker ivrigt. (Alle ved, at de står i haven, og ikke angriber, før man har set dem. Jamen, jeg ved da ikke hvorfor. Det står vel i deres arbejdsbeskrivelse.)

• Prøve at huske, at barnet også vinker og råber: ”Hejhej!” til de sidste pastaskruer og majs, når vi steder dem til hvile i skraldespanden.

• Minde mig selv om, at vi ikke tror på usynlige ting og spøgelser.

• Have markant mere, højere og tættere hæk, så jeg slipper for synet af min store polske nabo, når han slentrer afslappet rundt udenfor i ryghår og tangaer.

• Regne ud, hvor man går hen, når iTunes ikke har den sang, man skal leder efter. Har BRUG for Placebo/David Bowies “Without you” Hjælp. Anyone?

• Ligge på lur og med bare næver og stor fornøjelse kvæle stalker-måren, der allerede har tandtagget mine nye kabler 8 steder.

• Se mere tv, for at fejre, at 1) Medical night er tilbage, og 2) at der lige for tiden er hele to tv-reklamer, jeg kunne se i 1½ time på repeat og stadig være vild med, nemlig Guccis premiere (ELSKER sangen!) og den for Reebokrealflex (det smerter mig at sige det, men totalt baghjul til Nike på den her).

Må I alle få en fantastisk uge derude.