Heeeeere’s Johnny!
Sidste gang jeg lavede kursus, brokkede jeg mig over, at jeg var blevet interneret i left-over Roskilde lejren. Denne gang er det også galt. Ikke fordi pladsen er trang og jeg deler med andre. Tværtimod faktisk. Jeg har et KÆMPE 4-mandsværelse, helt for mig selv. Et baderum, det er en mellemstor dansk institution værdigt. Og altså… Jeg er bange. Så er det ude. 32 år og HERREangst.
Der er ikke et menneske, så langt øjet rækker. Til gengæld er der skov i rigelige mængder. Store, fede fyrretræer til højre og venstre, og jeg tør overhovedet ikke kigge over mod skovbrynet af skræk for at få øje på en flok sindssyge øksemordere på teambuilding.
Her er mørkt på den landlige blækmåde, der udover at berøve dig synet også synes at absorbere al lyd. S-t-i-l-l-e-s-t-i-l-l-e-s-t-i- l-l-e(HVADVARDET!?)
For en time siden (kl. 22) spurgte en af mine medinstruktører, om jeg ikke var hende, der smed natmaden i ovnen. Det virker ikke som en reel svarmulighed at at afslå, fordi man ikke tør være alene i kæmpekøkkenet, med syg spotbelysning og MEGAvinduer hele vejen rundt – selv ikke i disse triggerhappy tider. Endte med at befamle sagesløst klaver, for at bryde den isnende stilhed med bare ét eller andet, og forsøgte ikke at se alt for lettet ud, da de andre efter 15 lange minutter ENDELIG gjorde mig selskab.
Er der lyd, når man skriger i en skov uden at nogen hører det?
14. marts 2009 @ 23:06
Du burde være taget hjem til asti og rødvin i stedet for – det dér er ikke sundt for dig ;o)
Gitte
15. marts 2009 @ 22:06
Er du bymenneske? Foretrækker du måske oven i købet Nørrebro frem for det beskrevne?
Det er da ok, men jeg foretrækker det, dér hvor jeg er, nemlig langt ude på bondelandet, hvor jeg har boet hele mit liv; og jeg kan forsikre dig, at få steder er mere trygge end her, hvor her hverken er skydegale personager eller øksemordere.
Folk har undret sig over, at jeg cyklede hjem ad sorte landeveje kl. meget sent. “Hvordan TØR du?”
Jamen altså… En potentiel voldtægts- eller anden forbryder kunne ligge på lur i fire uger eller mere uden at få øje på noget, der kunne ligne et offer.
Jeg tror, det er det ukendte, der skræmmer, men jeg kender godt følelsen.
Sådan har jeg det i en by.
16. marts 2009 @ 06:34
ja jeg synes F. også det er mørkt derude på landet!! Når jeg er i sommerhus, så SLÅR man sig, hvis man forsøger at famle sig ud af værelset om natten og der er så STILLE… næhh må jeg be om min lejlighed med støjende vej at falde i søvn til og gadelys, der sørger for, at jeg ikke slår mig, hvis jeg behøver at bevæge mig op om natten : – )
– mette