Die! Sons of Bitches!

Jeg hader DSB. Ikke bare ’kan ikke lide’. Længe forbi ’bryder mig ikke om’. Hader dem. Rent, ufortyndet 24 karats had.

Efter at have afviklet to kurser, der involverede en del fysisk aktivitet, på én dag, indfandt jeg mig, gammel, slidt og med blodsukker på 2, på hovedbanen søndag kl. 16.45. Fryden over udsigten til 3 timer i tog var til at overse, men da 17-toget er Afgangen Fra Helvede, hvor ALLE skal hjem, havde jeg naturligvis været på forkant med udviklingen og bestilt pladsbillet på hvilekupe.

Mens jeg ventede, kunne jeg følge med i, hvordan lyntoget til Århus, der efter planen skal køre 16.50, blev mere og mere forsinket. Flere af de folk, der ville have været med det, begyndte at sive over på vores perron. 16.57 var jeg så forelsket i min pladsbillet at jeg havde lyst til at gifte mig med den.

16.58: Tog ankommer. Nå. Vogn 51 & 52 er åbenbart ikke koblet på endnu.
16.59: Ok, det er lidt mærkeligt… Burde de ikke i det mindste være på vej?
17.00: ”Undskyld, men holder vogn 51 i et andet perronafsnit end det, der står på tavlen?”

Nej. Det gjorde den ikke. Den var nemlig pillet af. Men jeg ”kunne få refunderet min pladsbillet”. Skide fucking tak, din møgklovn! De 20 kroner vil være en stor trøst, når jeg STÅR OP HELE VEJEN TIL ÅRHUS!!! *smiley-der-er-i-overhængende-fare-for-at-selvantænde-af-arrigskab*

17.01: Nå. Men i det mindste er vi så mange, at man ikke skal bruge kræfter på at holde balancen. Står nærmest i spænd.
17.10: Lyntog på modsatte side af perron kører. Thank God. Så kan vi komme af sted.
17.15: Hvorfor. Kører. Vi. Ikke?!
17.18: ”Her er togets personale. Vi skal beklage, at vi stadig holder her. Vi har lige opdaget, at der ikke er en lokofører ombord på toget. Det… ved vi ikke lige, hvad vi skal gøre ved. Vi vender tilbage, når vi ved noget mere.”

Kan ikke rigtigt beslutte mig for, om jeg skal slå nogen ihjel, begynde at græde eller selv tilbyde at køre toget. Vil hjem. Vilhjemvilhjemvilhjem.

17.30: Og ENDELIG! Vi er på vej.

20.50. Efter 3 timer i selskab med 9. klasse fra Øse Efterskole, som brugte tiden på at råbe til hinanden for at overdøve musikken fra 3 forskellige telefoner, mens nogen snavede højlydt, og andre hjalp hinanden med at ordne hår med fladjern og lak, havde jeg lyst til at falde på knæ og kysse asfalten, da jeg snublede ud af toget. Jeg vil have bil!