Too old for this shit?

Når man underviser i et fitnesscenter, forholder man sig jævnligt til, om man er ved at være for gammel til at være der. Jeg fylder 33 om ti minutter, og har en kammerat, der jævnligt spørger mig, om jeg efterhånden kunne være mor til de fleste af medlemmerne. Han underviser selv og er ældre end mig, så jeg har ham mistænkt for bare at tjekke i tilfælde af, at han ikke selv opdager det, når sidste salgsdato nærmer sig.

Som instruktør synes jeg, at du er nødt til at repræsentere et eller andet, som kan være ønskværdigt for medlemmerne at opnå; enten noget æstetisk præsentabelt eller bare en sund, stærk krop, og jeg tror, at vi alle har set eksempler på, hvor grimt det kan blive, hvis man bliver i gamet for længe. De fleste af os er bange for at blive runkne og ynkelige – og ude af stand til selv at se det.

Men det ER altså skønt at være kollega med rigtige, granvoksne mennesker, der ved, at intet i verden sker af sig selv.

For en måned siden, fik jeg den idé, at vi i anledning af julen kunne lave et specialarrangement, hvor vi stillede 9 instruktører og underviste til Søren Banjomus , Last x-mas og alle de andre klassikere. Det gjorde vi så i dag.

9 instruktører kræver en del ekstra udstyr i form af vægte, stepbænke osv., hvis der skal være noget tilbage til medlemmerne, og her var det, at gennemsnitsalderen på 34 år kom til sin ret: I stedet for at forvente – som jeg HAR oplevet, når jeg har lavet noget med meget unge mennesker – at ekstraudstyret blev tilvejebragt af en magisk fe, eller manifesterede sig ved tankens kraft, mødte folk op en time før, slæbte vægte ned af trapper og ind i private biler, fragtede dem tværs gennem byen og bar dem ind i den nye (større) sal. Nogle havde sørget for pebernødder og andre for feberredningsalternativer, hvis noget skulle gå galt. Efter timen gentog det hele sig med modsat fortegn. Alle havde valgt sange, lavet koreografi og øvet og formentlig brugt 5-6 timer på arrangementet.

For 130 kr. i løn. Før skat. Fordi de synes, at det var sjovt.

Jeg siger ikke, at alle unge mennesker er blottede for initiativ (jo jeg gør. Lidt. Undtagen mine læsere, selvfølgeligt), men det var bare rart, at jeg også kunne være med og hygge mig uden at skulle være sur nazikost med tjek på alting på mor-måden.

De er ikke 17 mere, mine kolleger, men jeg håber altså, at de hænger på nogle år endnu.