Just another day at the office.

Det kan godt ske, at jeg har et job, hvor man somme tider kører galt (er faktisk sket en gang før, men da var jeg bare co-driver, så ikke et ord om mine evner som bilist) – men jeg har til gengæld også et job, hvor jeg idag:

Har sprunget rundt på betongulv som kvindelig udgave af Lord of The Dance (Lady of the Dance?) i et forsøg på ikke at blive ramt af imponerende, vedvarende tsunami af gnister. (Der var altså nogle ret lækre moves imellem, hvis jeg selv skal sige det.)

Efter (meget) lang, pinefuld højlydt samtale fra den ene ende af hallen til den anden, har erfaret, at jeg er ’smuk – men sgu for gammel’. (Prøliåhørher! Bliver 33 om 8 dage. Det er INGEN alder. Blev der sagt!)

Er blevet spurgt – og her citerer jeg ordret: ”Hey. Har du noget hash?” (WTF!? Ligner jeg TYPEN, der har hash??)

Er blevet lagt an på, at den eneste person i rummet, der pralede af at have været i fængsel. (Seriøst. Er min udstråling gået i stykker?)

Haft fået støvet HELE mit repertoire af sjofle tegn af. (Sgu godt man ikke er sådan en, der rødmer. Ret meget)

Man kan sige meget om mit job, men kedeligt; det er det aldrig.