Shaken – and stirred.
De sidste par dage har der i avisen stået en del om snefygning på Falster, og om at problemet er så stort, at bæltekøretøjer må sættes ind. Jeg har flere gange kigget ud af vinduet og tænkt: ”Ikke et fnug her. Sgu da lidt mærkeligt, at det bliver ved med at sne SÅ lokalt.”
Nu har jeg så på den hårde måde lært, hvad begrebet dækker over.
Jeg har i dag været på arbejde i Kolding, og har i den forbindelse haft firmabilen. Nu er jeg normalt typen, der kører lidt friskt til efter forholdene, men lige præcis sneglatte veje har jeg stor respekt for, fordi jeg på egen røv har mærket, hvor galt det kan gå på cykel med knap 4 km. i timen. Kørte derfor hjemmefra i god tid, og første gang jeg så en af de famøse strækninger, hvor sneen var føget ud på motorvejen, tænkte jeg: ”Nåååå!”, bremsede heeeelt ned og trillede igennem. Det blev jeg ved med at gøre et par gange, og det virkede meget motiverende at nogen med let hånd og jævne mellemrum havde drysset havarerede biler i nødsporet. Efterhånden kunne jeg dog se, at der egentlig bare var tale om en hel tynd film af sne, og derfor satte jeg farten LIDT op. (Trods alt ikke Falster, det her.) Nåede frem, tolkede, fik fri og kørte hjemad.
Efter 20 kilometer begyndte de sneramte strækninger igen, men nu havde jeg vænnet mig til dem, så jeg bremsede bare let ned, når jeg nåede dem, og det gik fint.
Lige indtil jeg nåede til den, der viste sig at bestå af sneknolde og ren is.
Jeg ved ikke, hvad det næste der skete hedder, for at køre ’galt’ lyder som noget med ambulancer og airbags, men der var fandme heller ikke noget som helst rigtigt over det. Bilen blev slynget rundt om sig selv og ramte næsten autoværnet, inden jeg fik rettet så meget op, at et af hjulene fik vejgreb, hvorefter den blev slynget to gange den modsatte vej rundt og endte med snuden mod køreretningen og det venstre baghjul 3 cm fra en snedækket grøft.
(Inden jeg går videre, vil jeg gerne sige, at ’slynget’ lyder som hyggelige udtryk lånt fra biavl eller salatrensning, men det er meget lidt hyggeligt, når det foregår på en motorvej med 120 km i timen.)
Da det skete, forsvandt alle lyde, jeg blev helt tom i hjernen, og mere så end tænkte: Nu kører jeg sgu galt. For alvor.
Da bilen endelig gik i stå, vendte alle lyde til gengæld tifold tilbage, sammen med virkeligheden, de andre trafikanter og hænder, der rystede så voldsomt, at jeg næsten ikke kunne tænde nødblinket. Havde på én gang virkelig VIRKELIG ikke lyst til at køre mere – nogensinde overhovedet – og samtidig meget lyst til ikke at holde på tværs af kørebanen.
Der var langt hjem, synes jeg, men nu sidder jeg i sofaen og klamrer mig til min kaffe, mens jeg forsøger at føle mig lettet over, at det ikke gik værre. Går skidt. Føler mig mere som en, der har bundet et kæmpeglas ren, rå forskrækkelse on the rocks. Tør ikke ringe hjem, fordi 1) jeg begynder at tude, og der ER jo altså ikke sket noget og 2) min mor skælder mig ud, fordi hun bliver forskrækket, og så er vi tilbage ved nummer 1.
Det var ikke mit nummer, der blev trukket ud idag, men hold kæft, hvor kan der hurtigt ske noget.
Heldigvis var der nogen, der holdte hånden både over og under mig.
10. januar 2010 @ 16:22
Er SIMPELTHEN så glad for der ikke skete dig noget!!!
10. januar 2010 @ 16:33
Puha…blev helt koldsvedig eller hvad man siger. Godt der ikke skete noget.
Jeg er sådan én der så ringer hjem til min kæreste og siger han skal være helt stille så jeg kan læse dit blogindlæg højt for ham og slutter af med: "Hører du efter, Lars…du skal køre meget meget meget forsigtigt!!"
Skrækslagen for al den snekørsel og frost han kører rundt i, mand.
10. januar 2010 @ 16:53
Jeg er virkelig glad for, at der ikke skete dig noget, men det er virkelig ikke sjovt, når sådan noget sker! Jeg håber, du ikke mister modet på at køre, men bare kører lidt mere forsigtigt i disse dage med alt for glatte veje. 🙂
10. januar 2010 @ 16:54
phew… hvor ER jeg glad for at du nåede hjem til kaffen!
10. januar 2010 @ 17:03
F… Linda for pokker!Nej hvor en grim oplevelse og som Gitte skriver: jeg er SIMPELTHEN så glad for at der ikke skete dig noget!!! Puha fik koldsved af at læse det!!!
Men det var faktisk godt, at du var nødt til at køre hjem og forhåbentlig snart skal køre igen.. så du ikke bliver bange for det. Kan godt forstå dine 1) og 2)
– Mette
10. januar 2010 @ 17:19
Puha – TAK!
Næste gang må du hellere bare tage kosten
10. januar 2010 @ 19:20
Er bare også glad glad glad for at du som hel Linda sidder der og klamrer dig til din kaffe – puha altså!!!
10. januar 2010 @ 19:21
Ej for pokker!! Godt der ikke skete dig noget – og GODT du kan skrive dig ud af forskrækkelsen, endda næsten lige så underholdende som du plejer (selv om man godt kan fornemme, du er lidt rystet – forståeligt nok!).
R.E.S.P.E.K.T.
Og take care out there!
Annette 🙂
10. januar 2010 @ 19:43
Er ligesom de andre voldsomt glad for at du slap heldigt ud af det. Men hvis jeg må give dig et godt råd, så er det bare pisse vigtigt at du kommer ud at køre i den bil igen i snevejret hurtigst muligt. For ellers kan du altså udvikle en eller anden for for fobi mod kørsel i glatføre. Jeg ved ikke hvor stiv du ellers plejer at være i glatkørsel, men kom ud i den bil igen snart, så du får en mere heldig oplevelse i sneen.
Giver det mening hvad jeg siger??
Ellers prøver jeg på en anden måde: folk der har været ved at drukne bliver ofte smidt i vandet igen umiddelbart efter de er blevet reddet, (altså ikke lige 2 sek efter, vel??) for at de netop ikke skal udvikle den form for skræk.
10. januar 2010 @ 22:20
LINDA FOR FANDEN DA OGSÅ….
Nu har vi begge prøvet at lege med naturkræfterne, og skal vi ikke vedtage at vi er færdig med det….inden mor og far for dårlige nerver.
Men er dybt dybt taknemmelig over at din skytsengel ikke holdt fridag
Knus og kram Sus
11. januar 2010 @ 12:46
Kom lige fordi din blog for første gang og så til sådant et indlæg. Puha – der fik du mig lige frem på stolen – godt der ikke skete dig noget.
11. januar 2010 @ 16:56
Phew! Alle der har prøvet at være involveret i et trafikuheld (som undertegnede) får vist lidt kuldegysninger og deja vu af det indlæg.
Godt der ikke skete noget :).
11. januar 2010 @ 19:11
Tak for tankerne, allesammen.
Jeg skal køre tværs over DK både i morgen og på torsdag, så hesten er sadlet og står klar i stalden.
Vi satser på, at det går lidt bedre denne gang, ikke…?
11. januar 2010 @ 19:15
DET gør vi og det GØR det! : – )
god tur – drive carefully!
– Mette
12. januar 2010 @ 21:57
LINDA for hulen i helvede og hulen og… man er væk fra nettet i TRE dage, og så er du næsten død i mellemtiden. ER DU VANVITTIG??? Det må du aldrig gøre igen. Du SKAL leve evigt, eller i hvert fald minimum lige så længe som mig. Basta.
(TAK fordi du lever)