Hjerte rimer på smerte.
Jeg går aldrig af vejen for at være bøddel, når udtryk tigger om at blive euthaniserede pga. alderdom eller slitage, men jeg kan med hånden på hjertet sige, at jeg aldrig retter på folk, når de taler, hvis jeg forstår, hvad de mener. Lidt fordi jeg finder bedrevidende mennesker rimelig usympatiske, men mest fordi jeg ikke kan prale af at have fejet for egen glasdør.
Jeg fucker op i ‘hans’ og ‘sin’, lige meget hvor ofte jeg slår det op eller får det forklaret. Jeg vil have alle sproglige led og ordklasser til at ende på –de, hvis de står efter navneord i flertal. Og endelig venter jeg stadig på, at nogen skal opdage, at hele verden har glemt –t’et efter alle slags -bold. Fodboldt. Håndboldt. Rundboldt. Se? MEGET mere logisk og pænt.
Men alle mine gode intentioner til trods, er der én ting, der giver mig tics af irritation, og det er rim, der ikke rimer. I 3 lange år og 7 lige så lange måneder gik jeg i skole ved siden af et firma, der med store bogstaver forsøgte at overbevise os om, at ”Hvis De skal feste, så til Eske”. I 4 år har jeg boet overfor en fyr, der dagligt kører rundt i en bil med påskriften: ”Er gulvet grimt og skummel? Ring til Hummel!”
Seriøst. Kan I ikke selv se det?
Og indenfor dansk musik er der vist nærmest gået sport i fænomenet.
En ting er, når kunstnerne skriver tekster på engelsk. En fremmedsprog er et svært en og sådan.
I want electric light
That flashes away
I want my heels sky high
I can’t run away
‘Cause in my heart I’m someone else
And it’s been true since I was twelve
(Infernal: Electric light)
Men jeg har fandme svært ved at finde noget formildende at sige om en dansk sangerinde, der skriver danske tekster og afleverer det her:
Lyset blinker
Uret tikker
Vejen drejer
Et blik i spejlet
Pulsen stiger
Chaufføren smiler
(Sanne: Taxa)
I en genre helt for sig er diverse danske støttesange. Hvor nobel tanken bag end er, tror jeg, at den største gave vi kan give afrikanerne/inderne/haitianerne er aldrig at oversætte elendigheden, da jeg er bange for, at det ville slukke den sidste rest af livsvilje og kampgejst hos dem.
Ikke nok med jeg ku ha siddet på den strand
Jeg har venner som jeg ved blev ramt
Vi bruger så meget tid på at bekæmpe hinanden nu
Sig mig hvad ville der ikke ske hvis vi glemte hinanden nu
Og der er børn der mangler en mor nu
Tænk at tingene kan se så sort ud
Ufattelig udi det ekstreme
Verden vender når du mindst venter det
(Jokeren og slæng: Hvor små vi er)
(Herunder opgiver jeg at fremhæve, hvad der skulle rime. Jeg aner det simpelthen ikke.)
Alle går vi rundt i vores egen lille verden
Drømmer om guld og grønne skove og den store kærlighed
Over sø og land under en stille stjernehimmel
Har vi sunget dine sange
Har vi danset til din egen melodi
(Nanna & Co: Afrika)
Et skrøbeligt fundament
så nemt ramt af det sorteste uheld
jeg vil hente himlen ned til dem
hvis kræfter ikke rækker selv
(Støt Haiti: Skrøbeligt fundament)
Kan vi ikke nok gøre os en lille smule mere umage? Please?
Jeg ser gerne igennem fingrene med folk, der køre bil og jeg kan abstrahere fra folk der lægger i sengen og ligger bogen fra sig, men når I gør det der, så føles det som at få sandblæst trommehinderne med tegnestifter.
(Og for god ordens skyld: Jeg VED godt, at man ikke laver punktummer efter overskrifter. Men jeg gør, for jeg synes, at det er pænt, og det er min blog, muhahaha!)
3. februar 2010 @ 20:29
Det sjoveste er når du siger "Hvems er det sin?"… Totalt sort :oD
3. februar 2010 @ 20:31
Det hedder 'HVEM er det sin" 😀
3. februar 2010 @ 20:59
Min far (portøren) arbejdede sammen med én der sagde: Hvems er deses… Og det dér med sin og hans HAR vi vist fundet ud af ;o)
3. februar 2010 @ 21:19
Altså, nu ved jeg ikke hvad jokeren eller afrika-skriveren tænker, men er en sang i bund og grund ikke bare et digt på en melodi? Og det er jo helt legalt at digte ikke behøves at rime, så kunne man ikke tænke sig, at Sanne har sat de ord sammen fordi det passer med melodien og ikke for at det skulle rime? Det samme er jeg RET sikker på gælder for afrika sangen…. Det skal tydeligvis ikke rime jo 🙂
3. februar 2010 @ 21:45
Jeg HADER – fuldkommen hader – både Eske og Hummel. Hold kæft noget lort at have stående i sit firmas navn. Jeg ville til enhver tid IKKE bruge de firmaer. Fordi…hvis de da for fanden ikke engang kan skrive et slogan korrekt, hvordan skal de så kunne lægge mit gulv eller tælle til 45 af al slags bestik og sårn. Æjh mand.
Men jeg holder mig nu ikke for god til at rette på folk. Og på mig selv. I ét væk.
Og så tror jeg egentlig ikke Afrika-sangen skal rime, jeg tænker, det bare er sådan poetisk smukt og ikke behøver indordne sig under den slags rammer. Nemlig.
3. februar 2010 @ 21:48
Alice/lbs: Jeg er enig ift. jeres pointer om digte. De behøves ikke at rime. Og jeg er villig til at forhandle om Afrika. Men prøv lige at lytte til Taxa, og fortæl mig så, om ikke Danmarks Ældste Kattedame forsøger at synge det til at rime?
3. februar 2010 @ 21:49
Jeg har din ryg med punktummer i overskrifter. Det ser nemlig rigtig fint ud. Og det er også vigtigt. Det visuelle. Punktum.
3. februar 2010 @ 22:03
He he. Ja her bliver Eske også taget frem hver gang der skal hånes dårlige rim og skodlogoer på biler. Det er så vores bagage efter at gået på den skole ikk?? Han sidder der bare ham Eske 🙂
– Og hvem er det sin er bare så fantastisk meget dit udtryk, det kommer til at stå på en bil en dag, bare vent :o)
3. februar 2010 @ 22:23
Slogans med diskvalificerede rim er noget af det VÆRSTE. Godt, du minder os alle om det. Jeg havde lige glemt at hade dem for en kort bemærkning. Næh, de gode slogans finder man f.eks. hos murermesteren i Hals: "Ingen huse uden Tage!". Tage rimer sikkert også rigtig dårligt, men han har i det mindste humorhygiejne nok til bare at gemme sine rim til poesibogen i stedet for at plastre firmabilerne til med lingvistisk affald.
3. februar 2010 @ 22:35
Åhhh der ramte du mig i nakken!!! Jeg er nemlig sådan en (heks) der har MEGET svært ved, ikke at rette på folk… 🙁 Og det i en sådan grad, at jeg på mit arbejde kaldes for frk. overlærer Jensen!!!
Lykkes det mig at holde min mund, kan du se det på mine læber. De bløder! Så hårdt har jeg bidt i dem…
Men jeg skal da være den første til at indrømme at jeg også laver fejl. Og så må man godt rette andre. Ikk'???? Har da også en ekstra pose T'er i lommen, jeg snildt kunne placere!!
Mht sangene, så er jeg til dels enig. Dog med et lille men… Der er et vist sted her i byen som altid bruger "Afrika" som lukkesang. Tænk hvis den rimede, så ville den da blive endnu sværere at synge med på, på dét tidspunkt af døgnet 😉
/B
4. februar 2010 @ 06:18
Hvemses er desses? "Det hedder det ikke!" Nå, nå – jeg spurgte jo bare hvisses det varres!
4. februar 2010 @ 08:09
Der fik jeg lige noget at tænke over. Jeg er inkarneret sprogfacist og retter gladeligt andre med "hans/hendes", "lægge/ligge" m.fl. Jeg prøver dog også at rette op på mit eget sprog og så må man gerne, ikke? Jeg siger f.eks. "de fik 7 point mere" selvom det ret beset hedder "7 point flere." og nu vi er i gang, så hedder det da "Hvis er det?" Jf. Nudansk Ordbog. Desuden har jeg lagt mærke til at flere og flere (inkl. mig selv) ikke længere LÆGGER så meget vægt på i hvilken rækkefølge ordene kommer – vi forstår jo budskabet alligevel. Hmmm, kan faktisk godt se at det ikke er et så charmerende træk det her….
4. februar 2010 @ 08:58
@ AnnePande: JOW det er nemlig dét det hedder, og jeg får fnidder af "Hvemses er deses"-varianten… "Hvem er det sin" er Linda's og er derfor ok :o)
4. februar 2010 @ 09:32
…eller Randers-varianten: Hvems er'ens? Grimt, grimt, grimt.
til gengæld har jeg det sådan med Eske og Hummel og alle deres dårligt rimende venner, at jeg egentlig synes det er sjovt at de findes – men jeg har heller ikke gået i skole henne hos Eske.
Til gengæld kan jeg stadig huske den dejlige annonce, som jævnligt var i Århus Onsdag i begyndelsen af 90'erne:
Når til fest du byder ind
en sang gør dine gæster glad i sind
til festsange jeg er eksperten
digter om det du har på hjerte
Smukt, ikke?
4. februar 2010 @ 12:54
Tøhø…
"Ingen huse uden Tage" er en klar vinder! Så er den jeg har kun en fjern 2. plads værdig:
"*Indsæt selv rette firmanavn her* – De´ æ wos mæ æ know-how"
Et vvs-firma i Sejlflod (tror jeg) havde det som slogan engang, og det rimer ikke en skid, men man kan huske det! 😉
4. februar 2010 @ 17:22
Hvis du har det sådan med rim, så lad endelig være med at gå Thomas Helmigs tekster i sømmene.. arghh!
(eller er de bare for banale? hmm)
4. februar 2010 @ 18:13
På Lolland der siger de: "Jeg ved ik' det." Og de gør det allesammen! De har tydeligvis ikke lært at det hedder:" Jeg ved det ikke."
Jeg har endda opgivet at rette på dem, det er nytteløst. Sørgeligt.
5. februar 2010 @ 10:07
Åh, det var da næsten rart at høre, at jeg ikke er den eneste, der bliver drevet til vanvid af udtrykket "Jeg ved ik' det". Min kærestes mors mand er dog ikke fra Lolland, men fra Roskilde og bruger dette udtryk noget så flittigt. Skrækkeligt at det tilsyneladende breder sig – bare det ikke bliver en landsdækkende epidemi!
5. februar 2010 @ 14:39
Eiij, ikke ALLE fra Lolland bruger det udtryk (som korrekt udtalt egentlig lyder mere som Jæ vee ik' det..)! Men som for længst fraflyttet lollik kan jeg vist sagtens tillade mig også lige at hive denne frem fra gemmerne til skræk og advarsel: Jeg låner lige den…arrggh!
5. februar 2010 @ 16:46
Nu er Jesper Dahl aka Jokeren heller ikke den hurtigste kokainsnuser på lokummet.
6. februar 2010 @ 08:40
Harh harh…
Nik & Jay er heller ikke for børn i den her sammenhæng.
2. december 2010 @ 00:27
I really like your site. Excellent content. Please continue posting such profound cotent.