Mor er ikke skuffet. Mor er sur. Og tyk. Åbenbart.
Nåmen, vil I høre noget, der ikke er særlig fedt?
Ja?
Ok. Det er ikke særlig fedt at spise yoghurt om morgen, rugbrød til frokost, magert oksekød eller kylling til aften, og frugt til alle mellemmåltider, at slukke tørsten i vand, at tælle hver eneste dag, så man er sikker på at få 6 stykker frugt og grønt, selvom man overhovedet ikke har lyst, at spise vitaminer og kosttilskud om morgenen, selvom det aktiverer brækrefleksen, så man lyder som og ligner en kat, der hængende ind over vasken forsøger at gylpe hårbolde op, at cykle og gå til alt, hvad man foretager sig, også selvom det ligger 15 kilometer væk og at træne mellem 10 og 12 timer om ugen, når det her sker:
Hos lægen til 25 ugers tjek. Urinprøve? Tip top. Blodsukker? 5 guldstjerner. Blodtryk? Imponeret highfive. Mavemål og hjertelyd? 10/4.
”Så mangler vi bare lige at veje dig”, sagde hun.
For så forfærdet at slå korsets tegn for sig, og indkalde mig til en glucosebelastningsundersøgelse.
Kan faktisk ikke helt finde ud af, hvad jeg helst vil være: Sukkersyg eller bare fed.
For satan.
30. august 2010 @ 20:41
Det er kraft edme da træls.
Held og lykke med glukosebelastningen.
Sørg for at have en varm trøje og rigeligt med læsestof med. Af en eller anden mærkelig årsag er venteværelser altid skide kolde. I sær når man skal sidde der i to timer, og ikke må flytte sig overhovedet, for så blir resultatet helt forkert. (Slap dog af!)
God fornøjelse
Hilsen Anne Lotte
30. august 2010 @ 20:44
Aw man!
Krydser fingre, ligesom resten af universet.
ps gode tips Anne Lotte!
30. august 2010 @ 21:16
Sender dig en lige et kram og håber at alting bliver godt.
30. august 2010 @ 21:43
Hvis dit blodsukker er tip-top, hvorfor i alverden skal du så til glucosebelastningstest?
30. august 2010 @ 22:46
Jamen, du gør så meget rigtigt at dit skidte viser sig at være peanuts (as in jordnødder, der ikke rigtig er nødder). Man kan have så mange unødige bekymringer som gravid, men jeg tror virkelig ikke at der er ret meget grund til at tro andet, end at det lille menneske der rumsterer i dit indre er fit to fight. Han får alt det godt du trækker, og du bliver drænet – and that's the way it goes, from here on and forever. Og det er ikke så slemt som det lyder …
Jeg er sikker p at dette kun er et lille bekymringsbump på vejen, og hvis det er mere, da klares det(yes!)
Vel, – tak for blog. Din blog. En daglig berigelse for mig. SMILI.
31. august 2010 @ 03:25
Av, forklar lige den for mig, der ikke aner hvad sådan en glukosebelastning er. Jeg ser et billede af mig selv for mit indre øje, belæsset med blandselvposer og underteksten 'glukosebelastning'.
Hvordan skulle du kunne være fed? Du træner hele tiden og du ser ikke fed ud. Du ser gravid ud.
31. august 2010 @ 05:14
Var selv til sådan en test pga. diabetes i familien, og kender ret mange, der også har været til den af forskellige årsager i graviditeten. Alle tests var negative – hvis det kan trøste.
31. august 2010 @ 05:45
Jeg gjorde også alt det rigtige, men skulle alligevel. Det var intet. Og jeg er endda ved den høje ende af vægtskalaen.
Lægen fortalte mig også at 8 ud af 10 kvinder skal igennem det.
31. august 2010 @ 07:00
Åh vi er mange der har været igennem det. Jeg har personligt gjort det 3 gange (på to graviditeter) og sluppet uden diagnose hver gang. Op med humøret, det smager hvinende sødt, og du får muligvis lidt kvalme, men det eneste du skal er at sidde stille i to timer med en bog eller et blad. Muligvis er det en af de sidste gange i lang tid, at du får to timer til bare at sidde i…
31. august 2010 @ 09:38
Har også været gennem testen (negativ 🙂 ). Slå bare koldt vand i blodet og prøve at nyde smagen af det sukkervand *fnis*, som du får hældt i gabet og husk en god bog – måske ikke den der gyser du er igang med – det kan måske påvirke udfaldet lidt, hvis din puls bliver lidt for høj 🙂
31. august 2010 @ 11:26
Jeg skulle hilse (ikke engang fra mig selv) og sige at det er en god idé at have en madpakke med til bagefter…i og med at du skal sulte dig selv op til. OG at tynde mennesker også kan få graviditetsdiabetes.
Jeg eeeeelsker i øvrigt din blog, den er min yndlings!
31. august 2010 @ 11:26
Jeg skulle hilse (ikke engang fra mig selv) og sige at det er en god idé at have en madpakke med til bagefter…i og med at du skal sulte dig selv op til. OG at tynde mennesker også kan få graviditetsdiabetes.
Jeg eeeeelsker i øvrigt din blog, den er min yndlings!
31. august 2010 @ 11:47
Tak for jeres gode råd og opmuntrende kommentarer. Hvis jeg skal være helt ærligt, er jeg faktisk mere fornærmet, end jeg er bekymret. Jeg kunne forstå det, hvis jeg kom med vand i hele kroppen og tudede over ondt i ben/ryg/bækken/you name it, men fact er, at jeg har det fint. F.I.N.T. Og at jeg ikke ser fed ud. (Og tro mig, jeg har selverkendeles nok til, at jeg ville kunne se det, hvis det var tilfældet.)
Bliver bare arrig over, at folk står på venteliste til behandling for kræft og andre livstruende lidelser, og at man så vælger at bruge ressourcerne på sådan noget pis, fordi jeg ligger 4 – fire – kilo på den forkerte side af kurven.
(Og så måske en lille, lille bitte smule, fordi det gør ondt at blive betragtet som en, der ikke kan styre sin vægt.)
31. august 2010 @ 12:05
Hermed min debut som kommentant – hedder det det? – på din fantastiske blog!
Det der glucosebelastning – blev jeg også truet med under min graviditet.
Nåede så langt som til sygehuset den morgen testen skulle foregå.
Min film flossede fuldstændig i kanten, da det gik op for mig, at jeg ikke engang måtte gå ud og flytte bilen (sygehuset var dengang kun udstyret med 2-timers parkeringspladser) under testens forløb.
Det ville så betyde, at jeg kunne se frem til P-bøde oveni en for mig unødvendig test (alle mine tal var også top-nice)
Resultatet var, at jeg simpelthen udvandrede – med en hale af i øvrigt velmenende sygeplejersker efter mig.
Jeg græd af arrigskab hele vejen hjem dén dag!
Enden på min lange kommentar er, at jeg fødte en velskabt dreng uden nogen form for komplikationer.
Jeg levede altså lykkeligt videre uden glucosebelastningstesten.
Jeg siger ikke, at du skal nægte – men brug din sunde fornuft, som jeg vurderer, du har i dejligt store mængder.
Varme hilsner fra Hanne
31. august 2010 @ 13:02
Ej for h….. da!!! Hvor pisse belastende at skulle det!
31. august 2010 @ 13:04
Nej hvor underligt! Fordi du vejede 4 kilo for meget? Jeg nægtede altså at blive vejet nummer 2 gang jeg var gravid fordi jeg bare vidste jeg blev megatung. Tog 10-12 kilo på i løbet af det første halve år og det samme de sidste 3 måneder. Det hele er røget af igen, begge gange. Vi er altså bare nogen der laver depoter lidt bedre end andre. Jeg synes din læge er en hat. Det vigtigste er at du har det godt!
Blev der sagt!
Ano
31. august 2010 @ 13:42
Har hun ligefrem plottet dig ind på en kurve???!
Godt min læge ikke har været igang med den, – har taget noget mere en 1/4 af min startvægt på og har 2½ uge igen, som jeg har planer om at nyde. Blev der sagt!
Dumme læger… Hvordan ser hun selv ud? Og hvor mon hun ligger på kurven?
Pøj pøj med sukkervandet… Æv!
Anne F.
31. august 2010 @ 16:49
Ok, måske er det faktisk meget fint, at læger er forsigtige… Det er jo bare to timer, og har man en gang – som jeg stået med akut kejsersnit – så hopper man gerne på tungen to timer, hvis det skulle være det. Kejsersnittet var af ganske andre grunde, men den med depoter kender jeg alt til. Der røg 22 kg på sidebenene, og tre måneder efter fødsel var jeg mit eget tynde jeg igen.
Nyder i øvrigt bloggen ofte.
31. august 2010 @ 18:22
Pis-oss. Nå. Røv. krammekram!
31. august 2010 @ 18:29
Charlotte, Hanne og 2 x ano: Tak for jeres fine ord om blogggen:)
Anne: Må jeg eventuelt låne din læge? Min er en tynd pind af en vindtør kvinde, og jeg har tænkt mig at bære nag til hende for evigt.
31. august 2010 @ 19:14
jeg vil altså også være med! Du er IKKE fed! og du er over-cool med din træning, kost og hvad ved jeg!! graviditet sætter jeg forskelligt på kvinder. Og dermed basta! (var for øvrigt også på glukosebelastningen for 100 år siden – også pga. høj graviditetsvægttiltag mv. og fejlede INTET). Giv hende lægedamen et sidekick og keep up the good work! Anton blir en superbaby
1. september 2010 @ 08:37
Du må MEGET gerne låne min læge 🙂 Hun kiggede på mig i uge 25 og sagde: "10 kg allerede??? Pas nu på, du skal jo selv tabe dig igen!". Og jeg tænkte, tja, det lykkedes sidste gang, og så vidt jeg kan se, mangler hun stadig at smide 30 kg fra sin egen graviditet for 15 år siden… Så vand på en gås 🙂
Anne F.
1. september 2010 @ 18:42
Nedtur at du skal igennem det sukkerfis – og øv for en læge!! Hun ikke tag at kigge op fra papirerne og se på dig…og så bruge sin sunde fornuft. Det gjorde min egen læge heldigvis da jeg rundede 20 kg med 2 måneder igen. Synes næsten at det var en kompliment da hun sagde "de sidder da pænt fordelt…".
Jeg var igennem glukosefesten både ved 1. og 2. graviditet. Men jeg kom aldrig igennem. Kastede det op hver eneste gang. Og derfor lærte jeg også, at de rent faktisk også kan teste ved at tage en faste blodprøve når man møder op. Og den giver svaret lige så fint…bare et tip, hvis du går kold i sukkervandet…