En ring over dem alle.
Det er ikke fordi jeg stresser jer med indlæg i disse dage, vel? Men der sker godt nok heller ikke ret meget andet, end at jeg går rundt og forsøger at finde ud af at være mor. Inden døre. For barnet insisterer stadig på at veje under 3 kilo (men havde sidst sundhedsplejersken var her taget 400 gram på på 6 dage. Har åbenbart arvet enten min forbrænding eller mit konkurrencegen), og da det er hvinende koldt udenfor, følger jeg anbefalingerne og holder ham inde.
Inden jeg fik ham, spekulerede jeg tit på, hvad fanden det lige var, der tog så lang tid, når folk fik børn, at de åbenbart ikke længere havde tid til at svare på sms’er eller gå i bad. Som en slags forbrugerservice følger hermed Et Døgn Med Anton.
(De af jer, som har flere børn (mine nye helte), må gerne læne jer tilbage og sukke ”Those were the days!” de af jer, som har et enkelt barn kan jo nikke genkendende, og de af jer, der ikke har børn endnu kan… well, det ved jeg ikke… steppe op på præventionen eller begynde at glæde jer, afhængigt af livssituation og/eller temperament.)
4:53: Barnet vågner, og vil have mad. NU! Problemet er bare, at han ikke kan ligge stille, så længe han ikke er skiftet. (Og nok sagt. Har LOVET mig selv, at jeg aldrig, aldrig, aldrig vil skrive om hverken mængde eller konsistens af bleens indhold. Vil dog lige bemærke, at det faktisk er rigtigt hvad de siger: At det ikke er så slemt, når det er ens eget barn. Det troede jeg f.eks. bare var spin.) Og han HADER at få tøjet af. Så:
4:59: Forsøger at skifte meget arrigt skrigende, postkasserødt piskeris.
5:01: Starter amme-kamp. Man skulle synes, at det var i hans egen interesse at lægge sig til, eftersom det var ham, der ringede på klokken og bestilte mad, men vi er åbenbart ikke færdige med at være rasende over at være blevet udstyret med the wicked witch of the east som mor.
6:30: Har nu fået lokket ca. 20 minutters mad i barnet gennem kombination af bøn og trusler.
6:35: L-i-s-t-e-r ind i seng i håb om lige at få en time, inden vi tager den igen.
7:35: Og det gør vi så.
9:00: Færdig. Barn affodret, pacificeret og puttet i liften.
9:01: I bad, skolde flaske og sut, spise morgenmad, sætte vasketøj over, vaske op fra morgenmad, redde seng, lave en kop kaffe.
9:25: Done. 24 minutter. Ny rekord. Barn sover stadig. Har glemt, hvad man laver, når man har tid i overskud?
9:40: Stirre stift ned i lift, for at være sikker på, at han stadig trækker vejret.
9:42: Hyle over, hvor fin han er.
9:44: Hyle over, hvor meget der kan ske med ham. Han må aldrig komme ud. Eller i børnehave, hvor der er gynger og anoraksnore. Eller gå i byen. Eller få kørekort og køre til Tyskland med sin sindssyge og dårligt opdragede ven Ronnie, der er droppet ud af 4 forskellige linjer på teknisk skole, og kører rundt i en nedslidt Opel Kadett med dårlige bremser. Og så skal vi have en huslæge ansat til at våge over ham 24-7.
9:50: Se noget skod-tv. Undres over, at nogen rent faktisk lejer noget gennem L’easy, hvis reklame, jeg nu har set så mange gange, at det er lykkes mig at se rentesatsen i bunden af skærmen, selvom de skriver det med MEGET småt, OG fjerner det MEGET hurtigt igen. 26,08%. Av.
11:00: Repeat ammecirkel.
13:00: Færdig. Barn sover på mig, som er ved at dø af lykke over ham. Burde lægge mig, men er nu kommet til at følge med i affaldsserie på 5’eren, og må lige se, om de finder morderen. (Christ!)
13:30: Kommer i tanke om, at der ligger noget vasketøj og rådner i maskinen.
13:45: Spiser frokost, hører radio, og forundres over, hvor inderligt, jeg hader Shu-bi-dua, og det faktum, at jeg er ved at udvikle en uforklarlig kærlighed til Elvis og Bruce Springsteen. (WTF!?)
14:00: Barn vågner, og vil … noget. Som ikke involverer ren ble eller mad.
14:30: Moderen er nu i desperation gået over til at tale til ham i håb om, at han vil sætte lidt ord på sin frustration.
15:00: Han sover igen. Det var åbenbart dét, han bare lige vågnede for at fortælle, at han ville.
15:01: Mor i seng i håb om at spare lidt op til natten.
15:30: Mor giver op. Søvn er bare ikke det samme om dagen.
15:35: Kommer – ved et frygteligt uheld, selvfølgelig – til at tage Anton op af liften, så han kan sidde og sove ved mig. (Det er så hyyyyggeligt!)
16:30: Der vågnes. Ammecirkel gentages.
18:00: Færdig. Barn sover igen, hvilket jo lyder dejlig nemt, men er nu ved at have lært, at det han i VIRKELIGHEDEN gør, er at spare energi op til nattens udfoldelser.
21:00: – som starter her og involverer lysvågent barn, der ikke rigtigt vil noget.
22:00: og det bliver ved
23:00: og ved
23:30 og ved
23:50: HA! Han sover! Ind i seng!
23:59: Snydt. Op igen. Synge, vugge, gå.
00:52: Ud og varme flaske, som barn inhalerer, som var han blevet nægtet føde hele dagen.
01:10: Bøvse, gå, vugge og synge. (Er gået væk fra Stæren og over til Rolling Stones og Tim Christensen. Virkede nemmere end at lære alle de vers.)
01:53: Barn sover. Mor i seng.
02:53: Barn øffer og hentes op i sengen.
04:53: Og ringen er sluttet.
Men jeg vil gerne tildeles point for trods alt at nå i bad.
3. december 2010 @ 13:49
Jeg må ærgerligt indrømme at indledningen fik mig til at tro at jeg ville blive afskrækket for livet, men det lyder hyyyyggeligt. Måske lige udover de der tre timer om natten hvor han bare ikke vil sove 😀
3. december 2010 @ 13:58
Hold da op, ikke alene nåede du i bad; du fik også redt seng OG spist både morgenmad og frokost. Du har jo helt klart totalt styr på det; snart er der også overskud til at surfe nettet efter Verdens Bedste Læge på http://www.medicalgeniousexclusiveexecutive.com.
3. december 2010 @ 14:04
Okay, skal nok lade være med at brokke mig over folk med nyfødte…. Men jeg ser frem til at høre sandheden om hvordan det ser ud, når de er 1 år, 2 år osv…. 😉
3. december 2010 @ 14:16
Jeg synes du virker rimelig effektiv, kender mange nybagte mødre, der overhovedet ikke når ud af nattøjet 🙂
3. december 2010 @ 14:39
Du har da styr på det! Og om 10-15 år, når han begynder at gå i byen for sig selv (ved godt, det er umuligt at forestille sig), vil du længes tilbage til dengang, hvor du havde totalt overblik 🙂 Og overskud til at skrive for vores fornøjelse har du også – tak 🙂
3. december 2010 @ 14:41
Nu er jeg jo umådeligt klog! 😉 Men min tanke er, at han måske skal have lidt babs inden han skiftes? For når han skriger så meget ved at blive skiftet, og han sluger luft, og han ikke kan finde ro til babs lige bagefter, så er det måske en idé at prøve at mætte ham lidt inden?
MHT bleens indhold, så tog jeg billeder af det og sendte til Rasmus' far, når han var på job, så han kunne se, hvad han gik glip af 🙂
3. december 2010 @ 14:41
Jeg synes du er sej. At du nåede i bad OG har tid/overskud til at blogge.
Har selv to unger, men intet slår frustrationen over en nyfødt! Så well done! 🙂
3. december 2010 @ 15:53
Puha. Bliver helt svedt ved tanken om jeres hektiske døgn. Har en på 1/2 år og lige pludselig uden man lægger mærke til det er alting nemmere. Men der er jo intet der slår at sidde med sit smukke sovende barn i armene. Enjoy.
3. december 2010 @ 18:03
Blogsberg: dusch points!
3. december 2010 @ 18:15
åhhh søde Linda som du stadig kan skrive : – ) Synes faktisk også du fortjener max point! for bad, morgenmad, reden seng osv. : – ) Ret godt gået med en 8 dage gammel bebs!
3. december 2010 @ 19:09
Jeg troede faktisk ikke jeg kunne synes du var sejere end jeg gjorde når du sad på spinningcyklen/tæskede os rundt i combat, men det gør jeg sgu nu!Det lyder hårdt, men samtidig os fantastisk! Jeg glæder mig på dine vegne (Og ønsker samtidig lidt, hemmeligt indeni mig selv at Anton hurtigt blir så gammel at vi får dig tiiiiiiilbage, selvom det må virke så uendelig ligegyldigt for dig med spinning når du ligger med en klump guld på maven)
Kærlig hilsen Lykke
3. december 2010 @ 19:22
Åh gud hvor kan jeg lige pludseligt huske det…. Og mig som nu er på vej ud i 3.halvlej…. kan man nå at fortryde????? Sikkert ikke, må nyde de sidste 12 uger :-/ Og glæde mig over at den mellemste på 5 endeligt er begyndt at sove helt til kl.6 om morgnen… Hvor er børn dog dejlige.
KRAMMER her fra
3. december 2010 @ 19:23
Jeg var den usle mor, der ikke gad alt det skælden ud over at blive skiftet: Mine spiste uden at blive skiftet først. De blev skiftet bagefter, så var der meget mere ro. Så lige meget hvad, så er man en værre bandit som mor.
Jeg synes også, at du er combat-sej.
3. december 2010 @ 19:44
Åh gud ja, hvor kan jeg lige pludselig huske det – men jeg nåede bare ikke i bad! Well done!
3. december 2010 @ 20:18
RÆÆÆSPEKT
3. december 2010 @ 20:56
Ved ikke om rådet har været her før…det har det sikkert, men here goes: Da Christian var nyfødt havde vi puslebordet i soveværelset hvor der var …ikke minusgrader, for det var jo forår..men koldt nok for en babynumse. Christian skreg og skreg. Efter 3 uger flyttede vi puslebordet ind i stuen og haløj pomfrit – så stoppede skrigeriet under den bare-rumpe-rutine hver nat. 🙂 Lisbeth H.
3. december 2010 @ 21:56
Kæft hvor er du sej 🙂
3. december 2010 @ 22:05
– Tjaaa – du har jo selv set mig stå og føntørre mine små drenges numser fordi de skreg og skreg og skreg og tophadede at få tøj af. Men varm luft og en klud over hovedet var lykken her.
En tier på at du har fundet løsningen for arrigskabet inden du kommer til Århus igen, for du har sgu fart på mht det der med at få styr på det hele 🙂
Knus – OG savner dig sgu!!
3. december 2010 @ 22:26
Du er go:)
4. december 2010 @ 16:33
Jeg vil gerne lige være irriterende og seconde på de dér råd med mad først – siden ble + hårtørrer. Hårtørrer er det BEDSTE. Seriøst, min søn holder kæft bare han hører lyden. Så hvis han en dag er ude af flippen, så tænder jeg bare. Det er altså smart.
Han skal nok vænne sig til skiftningen og begynde at elske det snart. Og før du ser dig om smiler han og siger agrøøøø.
Kat
4. december 2010 @ 18:20
Åh du er så skøn! Vil bare sige at jeg også lavede sådan en optegnelse over mit døgn, da min søn var en uge gammel or so. Indtil jeg så fik dokumentation for at jeg ammede 18 (ATTEN) gange i døgnet! Så gad jeg ikke tælle mere….
Men du er sgu på rette spor. Husk at sid med ham i armene mens han sover, husk at bruge flere timer på det. Den tid kommer nemlig aldrig igen (*snøft*)
Stort kram
Mette LR.
5. december 2010 @ 20:26
Det lyder godt nok som meget arbejde…en ting er vist helt sikkert, ens liv bliver aldrig det samme efter børn 🙂
6. december 2010 @ 10:04
Min søn er efterhånden blevet 2,5 måned og sådan der var det også i starten hos os, men det er allerede blevet meget meget bedre. Hvis det kan være en trøst…
6. december 2010 @ 15:39
Blogger-love til Blogsbjerg fra Elektronista.dk og Suzy
http://elektronista.dk/ugens-elektronista/ugens-elektronista-susanna-rankenberg/
7. december 2010 @ 07:09
Ved 9:44 skreg jeg af grin! Linda, må du aldrig stoppe med at blogge, uanset hvor mange unger du vælger at presse ud.
7. december 2010 @ 09:13
Hey, OG du fik da mad – FLERE gange! OG sat vaskemaskinen igang! OG (og her er jeg i dyb respekt) vasket op!
Du skal nok nå langt!
13. december 2010 @ 08:22
Elsker 9.40 og 9.44. Gentages her i huset MANGE gang i løbet af dagen! (og det vel at mærke med barn nr. 3!)
Du er fantastisk med ord!
Tak for en dejlig blog (jeg nu har brugt bade-tiden på imens lilleprutten sover sin halve time :-))
Kh Ulla.
19. januar 2011 @ 14:04
Great post! I’d like to see something that’s pretty simple and easy to understand at a glance, but with a lot of motion and activity to reflect the vibrancy of the community. Can’t wait to see what you and morgamic come up with.
19. januar 2011 @ 19:01
Very worthwhile page. Your own web site is rather quickly starting to be one of my top picks.
19. januar 2011 @ 21:02
Really heart touching, I have been inspired by this and will follow these thoughts in my life, will never 4get this…… will become follower of this……..
20. januar 2011 @ 07:42
This post is impressive! I’m gonna put this in the bookmarks before I lose the link I don’t believe I’ll ever find my way back here again otherwise
21. januar 2011 @ 02:23
I Love You. I really do. I would even buy you flowers and dinner for what you have shared with us! Thanks to you I now have a working blog.
21. januar 2011 @ 12:19
I’ve bookmarked this because I found it interesting. I would be very interested to hear more news on this. Thanks!
21. januar 2011 @ 19:12
This is a good,common sense article.Very helpful to one who is just finding the resouces about this part.It will certainly help educate me.
21. januar 2011 @ 20:38
I have been searching for this information and finally found it. Thanks!
21. januar 2011 @ 23:14
Great post Jeff. Can't be more excited to see where you guys end up another 12 months from now.
21. januar 2011 @ 23:23
Hi there may I use some of the insight from this entry if I link back to you?
22. januar 2011 @ 13:22
Superb blog post, a bunch of great data. I am about to show my girlftriend and ask them what they think.
22. januar 2011 @ 19:42
This is the best email in a browser that I’ve read in a while.
22. januar 2011 @ 21:13
Cool post! How much stuff did you have to look up in order to write this one? I can tell you put some work in.
22. januar 2011 @ 22:11
I dont know what to say. It is undoubtedly one of many superior blogs Ive understand. Youre so insightful, have much genuine stuff to bring towards table. I wish that far more persons study this and get what I got from it: chills. Good career and fantastic blog. I cant wait to study more, retain them comin!
22. januar 2011 @ 23:10
Well, I was totally blown away with that. I told my wife and she agreed. I would like to hear whatever else you have on this. Excellent!
27. januar 2011 @ 03:01
Thank you! Fabulous resource – now I don’t have to keep searching 🙂
28. januar 2011 @ 13:49
The stories are like reflections of what I am going through in my life…and these did make me realize my mistakes and what steps do I need to take….
29. januar 2011 @ 01:21
I am looking forward to looked over way more of your current well written articles, have a pleasant day!
30. januar 2011 @ 11:15
Thank you! Fabulous resource – now I don’t have to keep searching 🙂
30. januar 2011 @ 21:51
Very interesting blog post. Your blog is swiftly getting to be among my top picks.
31. januar 2011 @ 08:35
I really liked your article.Thanks Again. Awesome.