Det lysner i øst….
Måske tror jeg, at jeg er ved at vænne mig til udsigten her i barselsland. Eller måske er jeg bare så træt, at jeg ikke har kræfter til at gå i panik mere. Er i hvert fald holdt op med at tude af frustration, når barnet vågner om natten, og vi starter på nu-skal-du-gætte-hvad-jeg-vil-for-jeg-siger-det-IKKE!-legen. Man skulle tro, at mulighederne var begrænsede med en 7 uger gammel baby (præcis, faktisk. Som på disse 7 uger – altså 49 dage – har formået at fordoble sin vægt. Det er satme alligevel godt gået!) men tricket er, at nogle af tingene somme tider optræder flere gange, og at rækkefølgen, jeg skal gætte behovene i, skifter fra nat til nat. Ind imellem laver han også chok-finten, som da han forleden sov 5 timer i streg, hvor moderen stod lige ud af sengen i akut opvågningsrædsel efter 4, fordi hun troede, at han var død eller gået hjemmefra i raseri. Så lå jeg der og stirrede stift på ham i en time, fordi jeg vidste, at han i samme sekund JEG lagde mig til at sove, ville ringe med klokken.
Jeg er også begyndt at kunne overskue at have gæster uden at få stresssved på overlæben ved tanken, jeg forventer at starte til babysvømning i slutningen af næste uge (får rigeligt brug for alle dage indtil til at vænne mig til tanken om min krop i badedragt. Var ikke engang noget rart syn præ-Anton), og jeg overvejer endda at starte til noget mor/barn træning på et tidspunkt. Hvis jeg skal være helt ærlig, ville jeg træningswise hellere spinne eller kyle rundt med nogle vægte, men så længe Anton modsætter sig enhver form for rytme, er det vist noget med at finde nogle aktiviteter, som vi kan lave sammen. Og det kan da også godt være, at der ikke er SÅ meget med bækkenbunden. Eller alt for meget overdreven heppefalset, når vi bliver opfordrede til at kæmpe for at løfte vores 40 grams vægt lige én gang til; du kan godt! Man kunne håbe.
Jeg hader heller ikke ALLE mødre med overskud og idylbabyer mere. *løgn-smiley*
Og lige nu sidder jeg bare og blogger for at trække tiden ud, for når jeg er færdig, skal vi i Babysam (don’t ask.)
*Suk*
Hvis jeg nogensinde skriver en blogpost, hvor jeg proklamerer, at jeg har vænnet mig til – eller ligefrem er kommet til at sætte pris på Babysam – så bedes nogen øjeblikkeligt inddrage resten af min barsel og sende mig tilbage på arbejde.
6. januar 2011 @ 13:31
Har selv oplevet chokfinden, hvor Rasmus sov fra kl 23-09 og jeg siger dig, da jeg vågnede røg jeg over til vuggen og hev ham op. Han vågnede jo så med et skrig, men jeg var bare så forskrækket og forsovet 🙂
6. januar 2011 @ 13:31
Og hey med så lækker en filus som Anton, så er der ingen, nada, der lægger mærke til dig!
6. januar 2011 @ 13:48
Jeg HADER chok-finten.
6. januar 2011 @ 14:05
Jeg hader babysam, men gør alle ikke det egentlig?
6. januar 2011 @ 14:11
http://www.tojbamsen.dk/
Herfra blev Blondinen udstyret med det meste som spæd. Rigtigt sødt par, der har butikken. Så slipper du for BabySam – det ER et skrækkeligt sted.
6. januar 2011 @ 18:40
Alle nybagte mødre ser bizarre ud i badedragt. Og dem der ikke gør, er kun suspekt tynde, fordi deres babyer er endnu mere umulige end gennemsnitsbabyen, så der ikke er tid til hverken at sove eller spise. That's my experience.
6. januar 2011 @ 19:47
trods alt godt at vi andre ikke fordobler vægten på 49 dage ! gisp rædsel bare at tænke på det scenarium!! for det er slemt nok i forvejen. Men SUPER gået af Anton!! : – ) og er sikker på, at det er fordi, du er ved at vænne dig til det og ikke pga. søvnmangel! Håber du snart ser forbi bussen!
7. januar 2011 @ 07:37
Det er sjovt med Babysam, har endnu ikke hørt om nogen med et kærligt og livslangt forhold til butikken, der tilsyneladende alligevel har formået at skabe et afhængighedsforhold til sine kunder. Så vi hader Babysam, men erkender vi har brug for den. Well.. sådan er der vel egentlig så meget i livet der er.
7. januar 2011 @ 18:58
Godt nytår. Og tak fordi du skriver blog. Jeg fandt dig og nyder dine opdateringer, fordi dine tanker er så genkendelige. Og jeg vil påstå, at ALLE mødre har eller har haft samme tanker, uanset om de vil indrømme det eller ej.
Kender du den dame og hendes projekt?
http://www.ønskebarn.nu/
Alt godt til dig og din fine lille dreng. Klap to gange i dine hænder og han begynder i skole 😉
9. januar 2011 @ 09:24
Så er der håb forude for os andre…(Har datter på 4 uger)
Tak for en fantastisk blog, føler mig ikke så alene i barselsland når jeg kan følge dig og Anton:) Så når du sidder kl. lo.. om natten og har ondt af dig selv, så husk du ikke er den eneste;)