Status på den første uge som udearbejdende mor.
Hvis man har læst bare ét indlæg på bloggen siden april, kommer det ikke som noget chok, at jeg har glædet mig til at komme i gang igen. Men jeg har samtidig også været temmelig nervøs for det, for jeg kender godt nok et par stykker, der er kommet til at ligne nogen, der har fået lavet en helkropspeeling med en rusten rive, når de har reentreret arbejdsmarkedet med et barn on the side.
Et kort rids over dagen:
0645: Bussen kører.
0716: ”Your love is like BAAAD medicin. Bad medicin is what I need!” Motorvej.
1415: Farvel arbejde.
1530: Madpakker, vasketøj, indkøb, madlavning, forberedelse af næste dags opgaver plus alt mulig andet sexet.
Og altså. Det er ikke fordi, der er tid til at sidde og filosofere over livet, men jeg havde frygtet, at der simpelthen ikke var timer nok i døgnet til både arbejde og Anton, og at jeg derfor ville ende med at lave en Glistrup og skubbe et stadig større læs uløste opgaver fra dag til dag til dag til hele livet var væk. Og nu ER der selvfølgelig kun gået en uge, men indtil videre kan det godt lade sig gøre. Der er ikke plads til spontane indfald, og det er heldigt, at min ubetinget skarpeste spidskompetence er Optimeret Effektivitet & Planlægning, men det fungerer.
Jeg planlægger ved samme lejlighed at kurere kræft, udrydde hungersnød og en gang for alle at skabe ro i mellemøsten.
4. september 2011 @ 18:54
Der synes at være god tid til at klare de sidste tre detaljer. Det med træningen er straks mere tricky, men det går vel også med en koncentreret indsats.
4. september 2011 @ 19:06
Hahaha! Jeg elsker din "dagsplan". (Og er i øvrigt hemmelig misundelig på, at du laver madpakker dagen før!)
4. september 2011 @ 21:09
Anton har dælme en tjekket mor.
Men hvor har du dog langt på arbejde. Jeg troede, at du havde fået arbejde i Esbjerg, men det har du så ikke. Nå, men bare du er glad for det, så går det jo også. 🙂
5. september 2011 @ 04:26
Styr på det. Fedt.
Her er der også struktur og madpakker der smøres dagen før og nej der er ikke meget plads til overraskelser.
5. september 2011 @ 08:32
Eric: Jeg håber, at du har ret.
IMAB: En madpakke, der er 16 timer gammel, er en træt madpakke. Men den er stadig at foretrække frem for den mere end almindeligt stressede morgen, det udløste, da jeg aftenen forinde havde tænkt: "Ah, pjat. Det når vi sagtens i morgen tidlig."
Anne: Antons mor takker:) Det er et nyt liv med en masse transport, men heldigvis har mit kontor opgaver mange forskellige steder i jylland, og det letter det hele en del, at man kan nøjes med at køre til f.eks. Kolding, og ikke hver eneste dag skal helt til Århus.
Frederikke: Det er der nødt til at være, ikke? De der børn nødvendiggør virkelig en gameplan, som man holder sig til.
5. september 2011 @ 14:21
Jep der er fordele ved at være et struktureret og organiseret menneske – min travle hverdag er såmænd også planlagt sådan fortsat , her hvor barnet er flytter hjemmefra!! Gør bare tingene nemmere – men ok knap så spontan. Og det med træning – det skal du nok få proppet ind 😉
Og dejligt at høre at den første uge gik så fint 🙂
5. september 2011 @ 14:28
fantastisk, elsker især din tilføjelse af to-do nederst
– og glæder mig til at høre opdateringen på, hvordan du også får løst livets mysterier via super skarp strukturerings kompetence – jeg lytter og lærer oh mester Linda 🙂
5. september 2011 @ 18:44
Fedt. Jeg glæder mig. Og når du nu kører alt det der shit på rutinen, opdager du pludselig, der faktisk ER plads til sponatane an… indfald undervejs her og der. Du styrer! Det kører. Hurrah!
– Signe