Kender du den om blondinen, der skulle lave mad?
Efter det sidste år primært at have bevæget mig i det selvindførte lag i kostpyramiden, der består af proteinbarer og suppe (“Og det” sagde heksen “vil jeg kalde ‘Aftensmad'”), blev jeg i sidste uge så træt af at skulle forsvare køleskabsindhold bestående af vodka og neglelak, at jeg lavede madplan. Jo, jeg gjorde. Og ikke nok med det. Jeg lavede også seddel over ingredienserne og købte ind. Lagde flere gange ting i kurven, som jeg ikke havde den fjernest idé om, hvad jeg skulle bruge til, men stolede blindt på min liste, og forlod butikken med tre kæmpeposer. Brugte resten af dagen på at trave i fast rutefart fra stue til køkken for at kaste lange, beundrende blikke ind i blæret overskudskøleskab.
Beruset af min egen succes, besluttede jeg søndag at forberede to af ugens måltider. (Jeg burde nok her have indset, at det havde taget magten lidt fra mig. Man skal trods alt lige kravle før man kan gå.) Trak i bare tæer og forklæde, og kørte frisk basilikum og pander i stilling. Gik godt. Var totalt imponeret over eget overblik. Huskede det hele. Intet brændte på. Salt i? Tjek. Peber? Tjek.
……….
Lugter det ikke mærkeligt?
NAAAAJJ!!! Hvem fanden i helvede er den KÆMPESPASSER, der har fået den geniale idé AT LAVE SAMME FARVE LÅG TIL PEBER OG KANEL!?!!!
14. april 2008 @ 21:32
Okay Linda… Nu er der altså grund til bekymring… Det var lige præcis forvirringen omkring peber og kanel der gjorde, at vi fandt ud af at min farmor var ved at blive dement…
Men nu vi er ved bekymring, så har jeg fået træk på min bil og er ved at være helt god til at bakke med en trailer…
Mon vi skulle overveje at starte en klub for fortabte sjæle????
Håber du -ellers- har det godt.
Knus Birgitte
15. april 2008 @ 07:15
Kanel er godt, har jeg hørt. En af mine tidligere kolleger fortalte at hun i sin pure ungdom læste i et dameblad, at duften af kanel virker ekstremt tiltrækkende på mænd. Hvorefter hun og hendes veninde dryssede kanel i hovedbunden inden de gik i byen.