Så STOPPER I!!

Jeg er normalt stor tilhænger af at prøve at forstå. De
fleste mennesker gør det så godt, de kan, med de midler de har, uanset om vi
taler om jobs, forældreegenskaber eller venskabelige relationer.

Men når jeg hører om en præst, der ikke vil begrave en
kvinde på 74, fordi hun har levet i et homoseksuelt forhold, så bliver jeg
simpelthen så gal, at jeg må insistere på ikke at forstå. Jeg nægter.

Er det ikke meningen, at præster skal fungere som
sjælesørgere for de nødstedte, de bange og dem, der har det svært? Findes der
nogen situationer overhovedet, hvor man er mere sårbar og ulykkelig, end når
man planlægger en begravelse af et menneske, man elsker? Det tror jeg næppe. Og
alligevel tillader sådan en åndeligt forarmet idiot sig nidkært at vogte over
næstekærligheden og påstå, at den kun er for de få.

Hvad fanden er der
GALT med jer!?!

Og jeg er ligeglad med, at han har undskyldt. I fængsel med
ham. Jeg finder det fuldstændig ubegribeligt, at man med henvisning til
religion kan tillade sig at opføre sig sådan, uden nogen form for konsekvenser.
Vi har injurielovgivning, vi har øget fokus på hatecrimes, og alligevel udløser
det der ikke engang en bøde.

Det er slapt og utilgiveligt, og et sted i nordjylland
findes en kvinde, som ikke kan begrave sin mor igen, bare fordi han undskylder.

Jeg ved godt, at der findes gode præster, men ligesom det
efterhånden begynder at blive tydeligt, at sportsforeninger og institutioner
for udsatte børn og unge tiltrækker pædofile, så lader det til, at kirken
tiltrækker åndeligt indskrænkede mennesker med små sjæle, der ønsker sig
tilbage til tiden, hvor negerne hørte til bagerst i bussen, og kvinderne ikke
kunne stemme.

Til dig, nordjyske præst: Skam dig.
Og hvis himlen er et
sted for mennesker som dig, håber jeg inderligt, at jeg ender i helvede.

Published by

23 Replies to “Så STOPPER I!!

  1. Enig! Magen til indskrænket idiot skal der ledes længe efter.

    Fatter ikke at datteren kan forholde sig roligt over præsten udmeldelse – jeg havde FLEJNET ud.

  2. Og så undrer kirken sig over den faldne tilslutning?!?!

    Kan altså ikke forstå den diskussion omkring ægteskaber og parforhold af samme køn – er det ikke ligegyldig, hvis to mennesker har fundet ud af, at de elsker hinanden???

    At finde et andet menneske, som elsker en, er jo værst nok i forvejen!

  3. Man tror det er løgn!! Der findes et særligt sted i helvede for kvinder, der ikke hjælper hinanden, og der er rigelig plads til kristendomsforskruende, hjerteløse krystere. Må hun blive tæppebombet med regnbueflag og kussomatbilleder herfra til evigheden.

  4. Det er mig der skrev under annonym havde ikke lige set hvad der skete. Men de åndsboller er så livs angste at de nok en dag glemmer at trække vejret af samme grund. Tror de er så vindtørre at de ikke engang kan brænde op i helvede

  5. Er rimelig sikker på de har en god gate-control deroppe og den præst bliver seriøst ikke lukket ind. Det er ikke titlen der køber dig adgang, det er hvordan du opfører dig som menneske. Og det her er lavt!!!

  6. Fy for Søren.
    Hvis ikke kirken kan rumme alle, hvem faen ka så?

    Midt i sorgen er det bare ikke fair at man skal slås med sådanne mennesker med syge holdninger også

  7. Jeg er helt på linie med din harme. Jeg blev SÅ gal da jeg læste det og synes det er mere end ubegribeligt at der kan findes præster med en holdning i så stor strid med hvad kristendommen og næstekærlighed står for. Det er nærmest til at græde over. Og ja, han burde i det mindste have en bøde!
    Men jeg synes det er lidt urimeligt at du hiver kirken i sig selv ind i det. Grunden til at man hører om de enkelte, indskrænkede indiver som dette eksempel i landsdækkende nyheder osv. er jo, at de er undtagelsen mere end reglen. Synes det er noget vås at påstå, at kirken skulle tiltrække den slags personer generelt.

  8. Hear hear! Hva' f*ck sker der?? Magen til barnlig og "jeg-tolket-Biblen-på-min-egen-tåbelige-måde-og-du-kan-ikke-gøre-noget-ved-det"-holdning skal man dælme lede længe efter. Præsten er blevet bedt om en redegørelse i sagen. Say what? Han skal bare UD!! Evt. sendes i arbejdsprøvning som toiletrengøringspersonale på en gaybar i KBH…

  9. Linda, jeg er så enig med dig – jeg blev simpelthen så trist ved tanken om at sidde der med sin mors samlever gennem tredive år og sin sorg og så få den melding …

    Men hvis vi forventer at præster skal behandle alle deres sognebørn åbent og fordomsfuldt, skylder vi dem vel også at tro på at størstedelen af dem er netop det – åbne og fordomsfulde – på trods af én præst i Aalborg som har fået det med retten til at sige fra over for vielse af homoseksuelle galt i halsen. Gør vi ikke?

    / Louise

  10. Hvor er det godt skrevet. Dejligt at der er nogle der reagerer. Kunne ikke være mere enig. Tænk sig og opleve det i sit livs store sorg.

  11. Jeg er enig på så mange måder. Men jeg mener også, at det måske er en forkert tolkning, at præster er til kun for de svage og at sjælesørgerfunktionen er den vigtigste. Det er den ikke. Selvom man skulle mene, at det ville klæde kirken. Men jeg mener samtidig også, at diskussionen om folkekirkens berettigelse ofte skrider lidt, når man glemmer at dens fundament faktisk er biblen (som er en lille indskrænket bog) og kirkefædrene (som vist heller ikke var så åbensindede). Hvis vi vil have, at kirken skal være noget andet, end den er. Skal den jo gennemgå en ret voldsom reformation. Og det tror jeg faktisk ikke der er grobund og engagement til. Ikke kristne og ikke brugere af kirken må nok sluge et par kameler fra den side en gang imellem. Og så glæde sig over, at de ikke er en del af det fællesskab.

  12. Jeg troede det var en joke, da jeg så nyheden postet på facebook. Jeg blir så vred,det lagde den sidste dråbe af forstålse for mig. Nogen gange har jeg tænkt følgende tanke. "men hvorfor vil man giftes i kirker, når man er homosexuel, og der står i biblen det er en vederstyggeelighed?"Og da jeg læste dette med begravelsen tænkte jeg og hvad fanden skal præster bestemme disse ting for. Kirken er et offentligt hus for ALLE. Og præster der ikke vil vie, og begrave burde fyres for at udelukke folk fra samfundet (når nu kirke og stat er et) og ja de burde faktisk også alle sammen få en bøde!

  13. og så var det iflg biblen, at jesus tog kontakten op med samfundets svage og foragtede….
    Desværre har diverse religioner, og langt mere de enkelstes fortolkninger af religioner, ¢delagt det oprindelige i det spirituelle: At leve efter de grundlæggende værdier, som kan skabe et samfund i gensidig respekt og helst næstekærlighed – og at oph¢je eget sind til dybereliggende forståelse af vores ….?

    Men alle religioner spejler sig også i deres samtids værdinormer – og vores samtid har sikkert behov for at finde ud af hvilke grundliggende værdier vi ¢nsker at leve efter i dag… og dertil h¢rer næstekærlighed i alle dens positive respektfulde underst¢ttende former sikkert!

  14. I samme kirke – har kordegnen også tidligere nægtet at hejseflaget da et lesbiskpar blev viet i kirken….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.