Gentag efter mig: Det bliver sjovt. Det bliver sjovt. Det bliver sjovt.

Åhhh, hvor skal jeg bare have gravet mine noter fra Positiv frem og læst op på dem. På søndag tager jeg nemlig afsted til anden halvdel af mit tillidsrepræsentantkursus, og jeg giiiiider ikke. Set up’et er i forvejen ikke det bedste: Julefrokost fredag OG lørdag, træningsworkshop kl. 08:30 søndag nat og så mod Svendborg. Fuld af frisk.

Denne gang har de strukket fornøjelsen ud over 5 dage i stedet for de 3, som vi slap med på første modul. Og inden nogen sætter tænderne i struben på mig og beskylder mig for at lide af indlæringsangst: Jeg vil gerne have fuldt udfordringer på hjernen. Jeg vil gerne på kursus. Og jeg vil gerne være en god tillidsrepræsentant for mine kolleger.

Men jeg bliver så skidt tilpas af at være taget til fange et sted, hvor det eneste tilgængelige tempo er slowmotion; hvor der er flere pauser end undervisningstimer, og hvor ingen rigtig vil noget konkret med det, vi sidder og arbejder med. Jeg får menneskespat af at skulle konversere høfligt med mennesker, jeg aldrig skal se igen, fra 7 morgen til 10 aften (NEEEJ!! TEGNSPROG ER IKKE INTERNATIONALT, FOR SATAN!!) og der er lidt-til-intet signal til både mobil og internet.

Jeg vil meget hellere blive her, hvor lejligheden er pyntet med nye, überlabre glaskugler og en adventskrans som jeg selv, har lavet (aj ok, nu løber begejstringen lidt af med mig. Teknisk set har jeg ikke gjort andet end at sætte 4 lys på et fad og døbe konstellationen ’adventskrans’. Men stadig. Det er pænt.) Jeg vil hellere eksperimentere med min venindes opskrift på hvid gløgg og have god tid til at købe julegaver, der siger ’du er noget af det bedste jeg ved, og jeg er så glad for, at du er i mit liv’. Jeg vil hellere køre mine hold, end at stå alene i en mørk sal kl. 0600 zulutid. (Vi husker dog, at Svendborg er søde, fordi de lader mig låne den.)

Men det er vel .. karakteropbyggende. Eller noget.