Alarm! Alarm!
Mens jeg gik og var tyk og byggede rede, forsøgte jeg at bevare et rimelig realistisk billede af, hvad man har brug for, når man får et barn. På den ene side vil man gerne købe det hele, for alting er jo for fanden sødt i størrelse x-small, men samtidig har man heller ikke lyst til at købe så meget, at ungen må gå rundt i størrelse 56, til han fylder 5, fordi der ikke var råd til mere.
Jeg forsøgte derfor at tænke lidt økonomisk og spare hvor jeg kunne, så jeg lånte et sæt babyalarmer, som så ud til at være lige noget for mig: Hvide, robuste plastikkasser (=kan tabes) med tysk brugsanvisning (tysk holder. Altid. Det ved alle) og valgmulighederne ”Tændt” og ”Slukket”.
Så kom Anton, og on/off viste sig at være for overvældende at skulle sætte sig ind i, så efter 2 måneder havde jeg stadig ikke fundet ud af andet, end at få dem til at larme (=on) eller ikke larme (=off). Med det resultat, at altandøren bare stod åben hver gang han var ude og sove, for jeg kunne simpelt hen ikke holde ud af have dem tændt.
Jeg minder lige om, at han ankom i november. Åben dør + permafrost = meget kold lejlighed.
For en måned siden opgav jeg så, og smed 1300 kr. efter et sæt funklende, nye alarmer.
Og jeg elsker dem, som var de Antons uægte søskende. De er formidable, og ligner lidt nogle små walkie’er, hvilket jeg forestiller mig, at vi nok skal få noget sjov ud af, når han bliver stor nok til at tage fat i dem, og bede om at blive hentet ind, roger, over and out. Der er små pictogrammer på, de kan måle temperatur osv. og så lyser de, når ungen hyler, hvilket betyder, at man også kan se, at nogen er ved at gå amok derude, selvom man er i gang med at støvsuge.
Beklageligvis er de så gode, at jeg modtager signalet fra dem, der bor ovre på den anden side af karreen, hvilket er ca. 20 kilomenter væk, (fik fandme et chok første gang, jeg sad og læste, og der pludselig var en voksen, der brølede ”Hallo?! Hallo?!” på mit stuebord), men de skratter ad helvede til, når forældrene derovre tænder deres, fordi de trods alt har lidt svært ved at finde signalet gennem de tusinder af lag af beton.
Det er PISSE irriterende, og jeg ville ønske, at de ville skride over på en anden kanal.
”Hvorfor gør du det ikke bare selv?” hører jeg jer spørge. Fordi jeg var her først, så A er MIN kanal! (og lidt fordi jeg ikke kan finde ud af det.)
I dag overvejede jeg seriøst at lade Anton ligge og skrige i 5 minutter, bare for at irritere dem nok til at forføje sig.
Den store pædagog. Det er mig.
21. marts 2011 @ 14:23
Kan du ikke bare råbe ned i den "SÅ SKIFT DOG KANAL FOR HELVEDE" 🙂
21. marts 2011 @ 14:29
Aaahahaha :o)
Jeg ville gøre som UR foreslår!
21. marts 2011 @ 16:14
Jeg hørte også engang at kæresten stod inde i soveværelset og talte stille til barnet. Indtil jeg fik øje på ham ude i køkkenet. Spooky fornemmelse med fremmed stemme i lejligheden. Og så kom jeg til at tænke på, hvem der mon havde lyttet med hos mig, når jeg nogle gange var kommet til at bede barnet pænt om at sove (med knap så diplomatiske ord). Så jeg læste brugsanvisningen og fandt ud af, at det faktisk ikke var så svært at skifte både kanal og frekvens.
21. marts 2011 @ 17:38
Og hvis man er rigtig heldig kan man også følge med hos lastbilchauffører og børn, der leger politi. Og man stoler alligevel ikke helt på, at alarmen virker… Men altså, det er nu meget rart og man undgår for det meste at blive overrasket af et meget ulykkeligt barn. Som jeg og min sorte samvittighed blev det i dag. Så er det, at man dropper dagens opgaver og giver baby fuld kropsmassage, kild, kys og fuld opmærksomhed en hel time bagefter!!
/Stine
21. marts 2011 @ 18:24
Du kan uden beregning smutte forbi baby butikken hvor du købte den, og bede dem skifte kanal for dig:)
21. marts 2011 @ 18:26
Nu lyder det jo som om, at det er de samme alarmer som vores OG: Man kan skrue ned for baby-delen. Så tager den ikke ALT med i høretragten. Det med frekvensen er der ikke andet end stædighed der hjælper på..
21. marts 2011 @ 19:59
Hæ hæ. Den babyalarm har jeg også, og jeg elsker den også. Før jeg fik min første søn skulle jeg da ikke have sådan en indretning. Jeg kunne vel klare mig uden. MEN: Nej-det-kunne-jeg-ikke!
Måske gik man bort fra det gamle råd om, at ungerne skulle lære at skrige igennem, fordi det var sundt for lungerne, dengang man opfandt babyalarmen? For hvad fan… gjorde vores forældre egentlig uden babyer med opera-lunger?
Jeg hører også tit andre i alarmen, indtil jeg får sat den på kanal B. Det skyldes nok, at de alle sammen sælges i grundtilstand A, og vi er mange, der bare tænder og håber, at det virker… (skævt smil) Jeg fatter i det hele taget ikke, hvorfor baby-alarmen bliver tændt, INDEN ungen sover nede i vognen? Er det for at den anden halvdel kan lytte med og høre, at man ikke myrder barnet, selvom man har lyst? Man har jo ikke brug for at have den tændt, før man selv er klar til at gå hen i den anden ende af systemmet (=forældredelen)
Må vist skrive en egen post om baby-alarmer snart, kan jeg mærke…
21. marts 2011 @ 20:06
hahahahaha – som UR og lille t 🙂
22. marts 2011 @ 07:13
Quik vejledning til skift af kanal:
(Jeg går som en selvfølge ud fra du har samme slags alarmer som alle os andre: Super Nova.)
Forældreenhed: Tryk "M" knappen ind 2 gange, CH A eller B blinker. Indstil ønsket kanal A eller B med knapperne "pil op" eller "pil ned" (mangler symbolknapperne lige nu!). Tryk så på "OK" knappen. Apparatet går nu tilbage til normal drift.
Babyenhed: Tryk M knappen ind én gang, CH A eller B blinker. Indstil ønsket kanal A eller B med knapperne "pil op" eller "pil ned". Tryk så på OK knappen. Apparatet går nu tilbage til normal drift.
Men selvfølgelig er A jeres kanal og de andre skal bare skride over på B eller én af de mange underkanaler!!
Og jeg kan heller ikke på nogen måde undvære alarmerne. Hvis de ikke er kommet med i tasken, såååå… ja, så må hun lade være med at sove for det går bare ikke uden.
Du er sikkert klar over det, men det er jo også en mulighed, at slå lyden fra og i stedet sætte den på vibrator hvis man skal støvsuge og gerne vil undgå gasblå unge ved samme lejlighed.
En overgang fik jeg nervøse tics hver gang jeg så det blå lys – det var kun til jeg fandt ud af, at indstille følsomheden på babyenheden så jeg ikke kunne følge med i håndværkernes snak ved bagboen.
Det er en helt videnskab. Overvejer lige nu at skrive en Phd om emnet…
22. marts 2011 @ 07:15
I anti-anonymitetens navn: Sidste indlæg er skrevet af AnnePande.
22. marts 2011 @ 09:53
Vi havde et walkiesæt, som også kunne række ret langt. Jeg sad engang i en halv time (sådan føltes det) og hørte på, at nogen var ved at lære at bakke med en trailer. Tak skæbne, siger jeg bare.
22. marts 2011 @ 14:03
Kæft, nogle forrygende kommentarer! Jeg har grinet højt flere gange:)
UR: Er bare så bange for, at det udvikler sig til alarmkrig, hvor man ligger på lur om natten, og på skift chikanebrøler i skidtet hver gang man er oppe og amme.
Anne Pande Kaffekande: Du er – som dymoerne – helt, helt uundværlig!:)
22. marts 2011 @ 17:55
:o) Btw Linda læser du stadig med hos mig?
22. marts 2011 @ 18:08
Mof: Ja, det gør jeg da. Var skam inde og google kussomaten pga dig:)
23. marts 2011 @ 18:29
Tak Linda 🙂