Opfølgning. Rigtigt blogindlæg følger, når min hjerne virker igen.
Jeg er det mest utaknemmelige røvhul i verden. For selvom
jeg på nettet kunne læse, at der worldwide dør omkring 600.000 børn om året af
den virus, Anton havde pådraget sig, var jeg alligevel ved at skrige efter 36
timer på hospitalet.
Til mit forsvar bliver jeg nødt til at supplere med
oplysningen om, at vi ikke måtte forlade vores 15 m2 store værelse pga.
smittefare, og nu ved jeg ikke, hvordan vejret har været, der hvor I var i
pinsen, men her var det fornærmende godt. Hej drivhus. Og med Anton monteret
til dropstativ (og jeg vil gå let hen over, hvordan hhv. Anton og jeg tacklede
det, da det skulle lægges) med ledning (snor? sonde?) på 1½ meter, der helst
ikke måtte snos, ved jeg ikke om I kan forestille jer, hvordan vi har hygget
os?
oplysningen om, at vi ikke måtte forlade vores 15 m2 store værelse pga.
smittefare, og nu ved jeg ikke, hvordan vejret har været, der hvor I var i
pinsen, men her var det fornærmende godt. Hej drivhus. Og med Anton monteret
til dropstativ (og jeg vil gå let hen over, hvordan hhv. Anton og jeg tacklede
det, da det skulle lægges) med ledning (snor? sonde?) på 1½ meter, der helst
ikke måtte snos, ved jeg ikke om I kan forestille jer, hvordan vi har hygget
os?
En venlig sygeplejerske forsøgte at komme os til undsætning
med 4 legoklodser og en lastbil, da hun kunne se, at vi var ved at blive psykotiske
af kedsomhed, så hvis I nogensinde i Jeopardy får kategorien ”Lege, man kan
lege med legoklodser med én hånd”, ringer I bare til Steen Jørgensen mig.
Stakkels, stakkels, stakkels de forældre og børn, der lever med hospitaler som en del af deres hverdag.
31. maj 2012 @ 08:38
Åh altså. Stakkels Jer. Får en ubændig lyst til at sende Jer noget sterilt legetøj, som I kan lege med. Håber I er kommet hjem.
Kram fra Karin
(synes ellers din hjerne ser ud til at virke nogenlunde)
31. maj 2012 @ 08:51
Åh nej!
Den var vi også igennem da Otto var lillebitte (6 måneder). Fåååårk det er ikke sjovt. Håber I kommer ovenpå snart.
Knus til jer begge
31. maj 2012 @ 16:37
Det er godt I er hjemme igen. Og hvor er jeg glad for, at der nu er to mennesker i DK, der kan rådgive i legobygning. Tror ham Steen har haft travlt!
31. maj 2012 @ 19:59
En iPad redede os fra 2,5 uge på Riget med begge ben spændt fast lige op i vejret (brækket lårben). Vi monterede iPad´en på en tværstang over sengen. Sådan fejrede vores mindste dreng sin 2 års fødselsdag…
1. juni 2012 @ 11:20
Aw man…
1. juni 2012 @ 11:29
Du har da helt ret. Stakkels jer. Det lyder skrækkeligt. Også selvom andre har det værre. God bedring til minien.
4. juni 2012 @ 10:14
Pyh. Det lyder ikke sjovt. God bedring med Anton!