Fuld tilfredshed eller hjernen tilbage.

Et sted derude går en gruppe af forbrugere rundt, som jeg utrolig gerne vil møde; dem som VIL snydes. Ikke pyntelyves for, som os andre, men virkelig væg-til-væg lyves for.

Jeg medgiver, at det ikke altid er lige gennemskueligt, hvad man køber. Man skal f.eks. vide lidt om, hvordan madvarer er skruet sammen for at kunne gennemskue, at man kan presse fedtenergiprocenten ned ved at øge indholdet af kalorier, så energimængden i den mad man spiser bliver højere. Væsentligt, fordi det ikke hjælper at skære ned på fedtet, hvis man samtidig skruer helt op for kalorierne, når man gerne vil tabe sig. Derfor er der ikke noget at sige til, at varedeklarationer bliver til narredeklarationer, og at mange bliver snydt.

Et andet eksempel er mobilabonnementer, som er fuldstændig pløkumulige at sammenligne. Det kræver tilbundsgående kendskab til, hvad begreber som ‘håndjern’ og ‘supershaker’ dækker over, og hvordan man indexregulerer disse, hvis man skal holde dem op imod hinanden.

Dem, der hopper i ovenstående fælder interesserer mig ikke ret meget. Skulle interessen – mod forventning – opstå, kan jeg bare kigge i spejlet.

Nej, jeg vil gerne møde de forbrugere, der er begavede nok til at oversætte og forstå udsagnet: “Caution! Hot!”, men som ikke selv kan regne ud, at kaffen er varm. Som ikke fatter spor mistanke til lånetyper med renter, der ifølge reklamerne kun kan falde, og aldrig stige (alle ved jo, at ejendomsmæglere er filantropiske underskudsvirksomheder, som bare vil dig det bedste). Som helt alvorligt mener, hvis der står Light på et produkt, så feder det ikke, heller ikke selvom det er chips. Folk, som mener, at den eneste grund til, at slankesåler(!) ikke udskrives på recept, er fordi det ved en forfærdelig fejl er undsluppet sundhedssektorens opmærksomhed, at problemet Fedme er løst, en gang for alle.

Hvem er disse mennesker? Har nogen set dem og har de særlige kendetegn? De må findes. Hvordan forklarer man ellers TV shop?