Nå. Men der så sket det fuldstændig vanvittige, at I allerede nu har rykket datoen for mit sidste afdrag et år frem i tid. E!T! Å!R!! Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved mig selv. Halvdelen af tiden har jeg lyst til at løbe rundt i cirkler på vejen, mens jeg sejrsjubler, den anden halvdel af tiden er jeg så overvældet, at jeg har lyst til at kravle under min dyne og gemme mig. Frida spurgte igår, hvorfor jeg ‘hele tiden græder, når du kigger på din telefon, mor?’ og det er der bare ikke et kort svar på. I er. så. mange. Og kombinationen af jeres kommentarer, jeres bidrag og alle de ord, I sender med, gør mig stille, ubeskrivelig taknemmelig – og grådlabil.
Det her kommer til at betyde, at jeg kan spare op til den ferie, jeg altid har drømt om at tage børnene med på – og faktisk kan nå det, inden de flytter hjemmefra. Det her kommer til at betyde, at jeg ikke skal have ondt i maven, hver gang vaskemaskinen siger en underlig lyd, eller en tand i overmunden føles lidt mærkelig.
Det her glemmer jeg aldrig.
I går tænkte jeg, at jeg nok hellere lige måtte ringe til banken, og “det var sgu nok meget godt, du lige ringede, Linda, for ellers var du med dén trafik blevet sat under overvågning af hvidvaskafdelingen.” Ironien i, at det er mig og ikke diverse stråmandsvirksomheder i skattely, der er i fare for at blive sat under lup, er til at tage og føle på, men alt er nu i skønneste orden, og bank-Jan har givet besked opad om, at jeg ikke er en skummel kriminel.
Der er kommet et par spørgsmål i kommentarerne til de sidste to indlæg, og jeg lover at få svaret. Jeg løber bare lidt stærkt i de her dage; der er nogle ting på arbejde, der kræver lidt ekstra, der har været et par halvvigtige møder, min bil skulle pludselig have nye dæk, og for første gang i mit liv stod jeg dagen efter op til en bil, med et fladt forhjul. Samtidig har jeg haft fat i SST, fordi jeg kunne mærke, at jeg havde brug for, at nogle af dem, der ved noget om det her, lige vinger af, at vi som faggruppe ikke er oversete superspredere, for det ville jeg være virkelig ked af.
Intet af alt, hvad jeg jonglerer er alarmerende, men jeg løber stærkt-stærkt, og der er bare lige mange af boldene, der helst ikke må falde på gulvet.
En enkelt ting vil jeg dog lige adressere i plenum, fordi flere blev bekymrede over det, og det er i forhold til mit telefonnummer. Jeg brugte et par timer på at tænke det igennem, inden jeg lagde det op, og jeg nåede frem til, at det ikke var gebyret og besværet værd at lave krumspring: Mit efternavn er ualmindelig specielt, jeg har udgivet en bog, hvorpå det står, og derfor tager det under 10 sekunder at finde mig på Krak, hvis man virkelig vil. Så jeg vægtede nemhed over risiko, fordi sidstnævnte alligevel er kronisk present med bloggen her.
Jeg vil løbe videre ud i verden – jeg havde bare lige brug for at melde ind sige, at I er de vildeste og bedste mennesker, jeg nogensinde har mødt. Når vi lukker ned på søndag og jeg har et overblik, skal jeg nok dele datoen for sidste afdrag med jer.
Jeg fatter ikke, at den pludselig er så tæt på.
TAK!!
Vi skal ikke ud noget med, at nogle skal sove på sofaer her, haha – TAK for at have spyttet i <3
Åh, hvor bliver jeg glad! Jeg har kigget med løbende og sådan håbet, at du fik/får den opbakning, du fortjener, og det gør du jo ☺️ Her må man bare sige, at du har sparet en ordentlig omgang god karma sammen ved at være den ubestridt bedste blogger i hele blogland. Jeg er så glad på dine vegne og egentlig på vores alles vegne. Alt er love – lige her i hvert fald ❤️
Jeg er så enig her – det er al den gode karma, der kommer retur til dig nu. ❤️
Præcis sådan føles det! Som om vi endelig kan give tilbage for alle dine ord og tanker. Det er lidt som en anden skrev, at det både er til dig og til alle de andre der færdes i dit kommentarfelt. Dit hjørne af internettet er det fineste der findes. Det er en ære og en kæmpe glæde endelig at få lov til at hjælpe <3
Jubiiiii!!!!!!!!
Bare Jubiiiiii!!!!!!!
♥️💞♥️Hvor er det skønt
Rørende! Og dejligt både for dig og for os at være en del af ❤️
Mit bidrag var mindre end hvad jeg kunne ønske, men i overensstemmelse med mit eget budget. Og sådan er det så smukt at mange bække små gør store sager, både i indsamlinger og i besparelser og M20XX-handlinger 😊
Det er så fint, så fint, Lone. Hver eneste bidrag er uendelig værdsat, og det glæder mig oprigtigt, at du holder “ånden” <3
Jeg kan SIMPELTHEN ikke forstå, der skal være SÅ mange, der snitter løg lige her, lige nu…! 💖
Linda, det er så fantastisk, og det er så fortjent!! Og det føles så ualmindelig skønt at kunne få lov til at hjælpe lidt til – om end ‘en buket’ er en ringe betaling for SÅ mange års underholdning i form af kloge, skarpe, sjove, skæve, aktuelle, oplysende, lærerige… indlæg på Verdens Bedste Blog 😘
Yeah🥳🥳🥳
Jubii..hvor er det fedt. Den besked gjorde mig sådan helt fysisk glad her i frokostpausen på en arbejdsdag der trækker tænder ud fordi det hele er oppe i luften.
Hvor er det godt og hvor er det fortjent.
Tak for reminder – var kommet fra det, men nu er der overført 🙂
Kære Linda,
Jeg blev glad helt ned i maven af at læse det her. Jeg har læst med i rigtig mange år, men kommenterer sjældent. Nu kunne jeg ikke lade være❤️ Tillykke, det er ualmindeligt meget fortjent, og hver enkelt beløb betyder ikke alverden for giverne, men samlet gør det jo en verden til forskel for dig, og det mærker jeg helt herud på den anden side af skærmen 😊 Tak for dig og dine altid velovervejede indlæg ❤️
Hvor er det dejligt at høre! Jeg hænger lige lidt ekstra ud i dit kommentarfelt her og lader den gode stemning af damer der vil andre damer det bedste. Tænk man kan være så glad på nogens vegne, når man aldrig har mødt dem!
Helt sikkert din gode karma der kommer tilbage til dig nu. Du har ubestridt Danmarks bedste kommentarspor – man får de følgere man har gjort sig fortjent til 😉
Det er simpelthen en fornøjelse at læse dine indlæg og dine svar til både til dem du er enige og uenige med; de er altid ordentlige og fulde af respekt.
Hvor er det dejligt, Linda! Det bekræftet én lidt i, at folk faktisk er gode og søde. Selv på internettet. 💙
Det er så dejligt at læse, sidder her på hjemme arbejdspladsen med tårene trillende, du fortjener det. kram
Så fik jeg også sendt et beskedent bidrag som TAK for en skøn blog fyldt med overordentlig velformulerede indlæg, kloge refleksioner, omsorg, humor og et velovervejet kommentarfelt, fra både dig og læserne! I mine øjne langt bedre end damebladene (som jeg ikke rigtig gider læse mere, fordi det oftest er tom underholdning, der ikke rigtig giver mig noget). Så tusind tak for det! Din champagne er så velfortjent!
Elsker elsker elsker at vi endelig kan få lov at give tilbage ❤️ Tak for dine ord. De hjælper mig ofte til at forstå mennesker og verden bedre.
Kære Linda, jeg vil så gerne sende en blomst, for jeg er trofast læser og stor fan. Men jeg bor i udlandet så det der smart mobilepay, kan jeg ikke bruge. Har du en PayPal mon?
Hej søde Lærke. Det har jeg desværre ikke – men hvor er jeg glad for at høre, at du klikker ind forbi ude fra den store verden udenfor❤️
Hov! Jeg har helt misset al det her, men jeg vil så gerne give en enkelt blomst. Hvortil?
Hej Simone.
Jeg sender dig lige en mail.
Kh
Linda