World hold on.
Det er altid rart, at der er noget her i livet, man kan regne med, og vanen tro har det taget præcist 24 timer at bevæge sig fra ’Hele Verden Giver Mig Lyst Til At Bryde Sammen I Krampgråd-fasen’ til ’Raseri-fasen’.
I dag har jeg skrevet indlæg til Ordet Rundt, og i den forbindelse skulle jeg bruge et billede af en kvindelig leder. Googlede alle tænkelig kombinationer af ’forretning’ ’leder’ ’kvinde’ på både dansk og engelsk, og det eneste jeg fik frem, var 1.000 sider med billeder af 20-årige modeller, der legede klæd ud. ”Så sagde vi, at jeg var sådan en leder-én, der bestemte ting. Og at jeg havde jakkesæt på. Og knold. Og briller. Og var sexet. Og smilede en masse”. Kunne mærke, at her var a worthy case at kanalisere arrigskaben ud i, så jeg gav mig g-o-d tid til at google billeder af mandlige ledere. Og ganske rigtigt. Her var der dømt Målrettet Sølvræv med ansvarlige smil og overbliksmimik. Heldigt. For så kunne jeg nemlig blive pissesur over, at hvor stereotyp, vores opfattelse af ledere er: Den mandlige leder er den naturlige leder. Ham, vi uden tøven overlader beslutningerne til. Vor Store Far. Kvinderne på billederne, jeg fandt, var ligeså meget ledere, som de kittelklædte pornomodeller i JBS reklamen er sygeplejersker.
Tog en kaffepause med en veninde, hvilket bare øgede mit lager af ammunition. Hun kunne fortælle, at hende og gemalen i weekenden havde været ude for at købe bil til hende. De ved lige meget (eller lidt) om biler, men kan I gætte, hvem forhandleren henvendte sig til? Når min veninde stillede spørgsmål, kiggede han overbærende på hende på De-Voksne-Snakker-måden. Hvordan bliver man opfattet som ligeværdig partner i den samtale? Ved at afmontere sin kvindelighed hjemmefra og trække i olieplettet kedeldragt og påspændingsdildo? Det er fandme ikke rimeligt!
De sidste mange gange jeg har set billeder af kvindelige ledere, har jeg noteret mig, at de ligner nogen, der lever fra halsen og op, og bevidst har afstødt deres sex-appeal. Krøllet, udpint hår, der er permanentet ihjel, klodsede briller, røvsygt tøj i jordfarver og ingen make up. Må man ikke være hot, når man bestemmer, hvis man har bryster? Forhindrer det forretningspartnere og ansatte i at tage dig alvorligt? Og hvis det er tilfældet, hvorfor er det så – efter google-resultatet at dømme – det stik modsatte vi forbinder med kvindelige ledere?
Og don’t even get me started på, hvordan man sammensætter studieværtspar med Den Distingverede, Intelligente Han og Kønne, Men Ufarlige Hun. (Her hjælper vi så heller ikke os selv ved at tage på arbejde uden briller og spørge til om det er aber, vi kan se på skærmen.)
Om 12 timer er jeg tilbage i mit sædvanlige tolerante, forstående og overbærende jeg. Man kan evt. vente med at lægge kommentarer til i morgen.
27. april 2009 @ 19:11
Ej come on Linda. Nu skal du være rimelig. Jeg nævner i flæng sexede, attraktive kvindelige ledere i nyere dansk tid: Jytte Hilden, Pia Gellerup, Bodil Nybo Andersen og ikke mindst Lisbeth Knudsen…
Alvorligt talt. De er (måske) blevet respekteret i deres erhverv som ministre, Nationalbankdirektør og leder i en af landets største aviskoncerner, men det skyldes også at de er “afklædt” deres kvindelighed. Det ligger ikke i vores kultur at respektere den kvindelige topkvinde. Hun vil først skulle bryde barrieren ” mon hun er mere end et kønt ansigt/kavalergang (vi husker alle Lene)/modedronning?” førend vi tager hende alvorligt. Uanset hvor meget vi siger m/k, ligestilling osv. så er det ” a mans world”.
Vi andre må så bare vende “bilhandlerens” fordom til vores fordel og rede os en god pris, fordi man trods rødt hårbånd, kjole, blond hår og blå øjne har mere end kavalergang og trutmund at rykke med 😉
27. april 2009 @ 19:32
Yay – og hvad ser vi for vores egne indre blik(ke), når vi bliver bedt om at tænke på et billede af topchefer i dameundertøj?
vi lader lige tanken stå et øjeblik.
…
Hvad tænker du? En stribe mænd med rød bh på? Ja? Nej?
Pisirriterende er det!
(hey: JEG er sexet og jeg er leder. Ikke så top-ish endnu, men det kommer, bare rolig!)
27. april 2009 @ 20:07
Kære Linda. Jeg elsker din blog og dine ord – og lidt din PMS for at bringe dette emne op… så vi kan få det ud af verden! Der er intet nyt i at konstatere, at erhvervslivet har været domineret af mænd; nu er det tid til at vise, at det er en debat, der hører til i historietimerne, ikke i samfundsfagstimerne.
Vi kvinder er simpelthen ikke mere tilsidesatte, end at vi kan arbejde os ud ad det. Bu-huuh at mændene har århundreders forspring – vores nutid er nu, vi har uddannelsen og hinanden til at omsætte det! Det er forældet at tro, at mændene hugger forfremmelserne for næsen af os, eller at vi er nødt til at fravælge familie og børn og afklæde os vores kvindelighed, før vi kan make it. Jeg har en stribe eksempler i min familie og omgangskreds til at bevise det, jeg er selv på vej til af joine dét billede – og lur mig, om ikke du, Linda, og I andre gæve kvinder i dette forum er med mig.
Kvinder tæller halvdelen af Jordens befolkning – og alligevel betragter vi selv og mænd os som en minoritet. Det billede udviskes ikke, før kvinder som os spytter på den klud og danner en mudret herlighed af de gamle former.
Så spyt!
27. april 2009 @ 20:22
Uh hvor var det dejligt at få lidt ammunition til pms-arrighed! Tak >:)
28. april 2009 @ 17:21
Jeg tror nu nok at modellerne fra JBS reklamerne er sygeplejesker…. I hvert fald i mine fantasier!
Cosmo
1. maj 2009 @ 09:28
Typisk at den enste mande, der kommenterer på dette indlæg, vælger at fokusere på “sygeplejersken”. Er så enig i din arrigskab, Linda, men er også enig med Karoline i, at det er op til os selv at bryde gennem glasloftet. Og det skal ske på vores præmisser og med al den kvindelighed vi overhovedet kan rumme. Det er vores kvalitet som kvinder, der gør os til fantastiske ledere, da vi kan tage de hårde beslutninger, men på et mere empatisk grundlag. Når vi skal være ledere skal vi ikke være mænd i kvindekroppe, men 100% kvinder, med alt hvad det indebærer. Vi må stå sammen i kampen om topposterne! (Denne kommentar er skrevet 1. maj)….