I kommentarfeltet for et par uger siden spurgte Lone, om jeg/vi ikke ville prøve at skrive lidt om/kommentere på, hvordan man undgår stress og konflikter, når man skal julehygge med familien.
Fordi det på søndag er 1. søndag i advent, tænker jeg, at nu måske er et godt tidspunkt at forholde sig til det på.
Jeg skrev for 4 år siden et indlæg om netop dette, og derfor blev jeg enig med mig selv om at poste en revideret udgave af indlægget fra dengang, og så lægge op til, at I derude smider *jeres* bedste tip i kommentarfeltet. For én gangs skyld vil jeg som udgangspunkt undlade at svare jer enkeltvis; ganske enkelt fordi jeg gerne vil have kommentarfeltet til at være en idébank, og ikke et cirkustelt, hvor jeg sludrer løs i øst og vest og trækker temaet helt af sporet.
Jeg håber, I har lyst til at være med.
_________________________________
Helt overordnet gælder det om at skrue ned. SkrunedSkrunedSkruned. For det, jeg altid er blevet mest stresset af, er, når jeg i et anfald af overmod går fuld Det Lille Hus På Prærien, og kun synes, det gælder, hvis jeg laver ALT fra bunden.
Problemet med dén model er, at den aldrig bliver sådan *rigtig* hyggelig, fordi jeg brækker midt over af stress, når vi er 10 minutter inde i arrangementet.
I takt med, at mine børn er blevet større, er det også gået op for mig, hvor meget udenomstamtam, man bliver nødt til at tage højde for, hvor man ikke har ret meget at skulle have sagt. Aktuelle eksempler her – udelukkende på børnesiden – er: Forældremøder, sundhedsplejerske, tandlæge, juleklip, julestævner, salg af kalendre/til-og-fra-kort, pakkekalendre i skolen, juleafslutninger galore og en juletræsfest, som alle de andre i klassen kommer til.
Og hvor man, så længe de er små, lidt bedre kan sortere, fordi de sgu ikke opdager, hvis man sluser noget af det ud, så kan du være STENsikker på, at de snakker nok om alle tingene i skolen til at være bevidste om, hvad de andre skal med til. Derfor skal man i hvert fald gøre sig overvejelser om, hvad man beder dem forstå/forsvare, hvis man melder afbud.
Men dette understøtter sådan set stadig fint hovedpointen: Skru ned.
Og fordi det somme tider er lidt nemmere at forholde sig til livet i punktform, får I her mine egne små selv-remindere til at styre udenom den værste stress:
1. Arrangementer
Lad være med at svare på invitationer/købe billetter til arrangementer, lige når de dumper ned i indbakken. Vent. På den måde giver du selv (og børnene) mulighed for at vælge, hvis det bliver nødvendigt at skære fra. Sat op mod hinanden kan det f.eks. godt være, at svømmestævnet, det i sidste uge var livet om at gøre at deltage i, taber til juletræsfesten i hallen.
2. Skovture og juledekorationer
Del den op, så I går i skoven den ene dag, og laver dekorationer den næste. Og husk, hvad der er supposed-to-be-hyggeligt her: Hvis det er turen i skoven, kan man sagtens nøjes med den og så købe sin dekoration af nogle spejdere eller noget, i stedet for at jage rasende rundt efter det mos, man ikke har kunne sparke sig frem for i månedsvis, men som nu på mystisk vis er forsvundet, alt imens børnene bliver mere og mere sure/får ondt i benene/skal tisse/fryser/jagter hjorte i brunst/æder grankogler.
3. Julepynt
Brug en aften, hvor ungerne er lagt i seng, på at finde pynten frem, og lav et bord med den pynt, de må gå amok på værelset med. Så kan der pyntes op i skøn, fælles forening, og det bliver en aktivitet at være sammen om, i stedet for noget, der skal findes ekstra tid til. Når – ikke ‘hvis’ – nogen bliver hidsige over, at de vil have det samme rædselsfulde LED-juletræ, så bare husk, at der også havde været konflikter, hvis I havde tegnet eller lavet puslespil.
4. Pakkekalender
Gå med adventskalender i stedet for den daglige version. Minimalt stress ift. køb af gaver, man kan økonomisk tillade sig en smule mere, og man er fri for at skulle op kl 3 hver nat for at tjekke, hvad der mon er kommet i posen. (Her er det så vigtigt, at man ikke selv lader sig overvælde af juleånden og smider en ekstra pakke i en tilfældig onsdag, for så er man selv ude om det).
Har man børn, der vågner MEGET tidligt, når der er pakker i farvandet, kan man – som jeg har gjort i år – vælge at flytte adventsgaverne til fredag morgen, hvor man alligevel skal op og afsted.
5. Julebag
SÅ hyggeligt på tv. Med små børn og i virkeligheden? Not so much. Hvad var det, du hældte i skålen, Anton, fuck, de skulle have været ud nu, (nej, det er også rigtigt. Man må ikke sige fuck) PAS PÅ BAGEPLADEN, DEN ER VARM, Frida, nej!! Ikke tørre fingre i Antons hår!
Snydetricket her er færdig dej, som ungerne kan hjælpe med at forme, eller én slags småkager, hvor man i bedste tv-kok-stil har stillet alle de afvejede ingredienser frem i forvejen. Resten køber du – Karen Wolff skal også leve.
Vi har i et par år hos den lokale bager købt to slags dej, som udmærker sig ved at kunne fryses; vi laver af halvdelen og fryser den anden ned. Langt, LANGT mere overskueligt, både på produktionssiden og ift. indtag. Jeg købte for et par år siden sådan nogle mini-udstikkere med figurer på størrelse med 10-kroner. De er perfekte og gør, at børnene synes, det er sjovt og føler, at De Har Bagt. selvom de reelt bare har stukket 5 æbler, 7 stjerner og 4 hjerter ud. Fordi kagerne er så små, er de hurtigt færdige (= klar til at spise) og man slipper for børn med mavepine, fordi de ikke skal nå at smage 5 forskellige slags småkager, som alle er på størrelse med underkopper.
Og nu er det jeres tur. Hvad gør I for at bevare hyggen og den gode stemning? Ekstra rom i gløggen? (Det’ gas!) (- eller er det..?) Familiemeditationsophold i den svenske skærgaard? Melder jer ud? Eller har I nogle små tricks, der sikrer, at det er de rigtige ting, der fylder?
Jeg glæder mig til at blive inspireret.
Tak for gode råd!
Ud over alle (de meget valide) råd du selv giver, vil jeg tilføje tre ting til listen:
– Jeg har igår købt mig til 24 breve fra Nissen. Det betyder at jeg ikke død og pine SKAL opfinde nye løjer hver eneste dag, for der vil som minimum være et lille brev vi skal læse om morgenen.
– Hos os har vi gjort op med selve Juleaften, og er gået over til at holde den om eftermiddagen. Mine børn fungerer slet, slet ikke med at komme sent i seng og det er faktisk meget mere rart for alle, at vi spiser flæskestegs sandwich til frokost, danser om træ og pakker gaver ud allerede omkring kl 15. Så er der også tid til at lege med sine nye ting, inden man skal i seng. Det har virkelig minimeret konflikterne d. 24. Jeg slipper oveni for timelang køkkentjans. Det er ikke vejen frem for alle – transitioner und alles – men for os virker det!
– D. 25/12 er der ingen planer! Vi skal have nattøj på hele dagen og bare lave så lidt som muligt. I vores tilfælde gør familie traditioner, at vi er nødt til at køre tværs over landet til julefrokost d. 26, så d. 25 er altså hellig.
Da mine drenge er større end dine børn, så tog jeg for nogle år tilbage dit råd om at pakke ting ned i kasser, som var lige til at tage op. Klip til at vi nu har yngste og ældste søns julepynt i hver sin kasse. Kassen bliver sat ind på værelset og så kan de vælge helt selv, hvad de vil have op i år og hvor meget. Sidste år tog min yngste kun en farvet lyskæde, som kan gå flere gange rundt i loftet og en enkelt nisse. Forrige år lignede hans værelse Gertrud Sands stue.
Desuden kører vi med:
– Lige siden min ældstes første jul har d. 25. december været hellig og tildelt nattøj og leg med gaver og film og dyner i sofaen.
– Ungerne og jeg laver konfekt hvert år med min far. De bestemmer selv, hvor meget og hvor længe de vil være i køkkenet. Jeg sørger for lidt opskrifter på nemme ting. Når de går fra, så går min far og jeg effektivt i gang og får lavet en bunke konfekt til hele julen. Det er oftest en eftermiddag og så har min mor sørget for noget nem aftensmad, som vi spiser sammen, inden vi tager hjem. På den måde får vi både julehygget og været sammen og stadig hjemme inden kl. 19,30 på en almindelig hverdag.
– Mine forældre tager børnene i Tivoli én lørdag i december og spiser aftensmad med dem. Jeg bruger dagen på at købe de fleste julegaver. Alle er glade!
– Alle små børn får en gave kl. 15 juleaften, når vi mødes. Og så spiser vi kort tid efter Disney Juleshow.
Super godt emne!
– Jeg kigger i november (det var i denne weeekend faktisk) på hvad vi skal af julefrokoster/juleafslutning/nissegaver mm. og får det skrevet med i en december kalender, som hænges op/ligger fremme. Og så skriver jeg også på en blok hvornår jeg gerne vil nå hvad – den er ikke mere stram end at ting kan skubbes lidt. Jeg skriver en udførlig ønskeseddel på de gaver der skal købes og jeg prøver at nå det meste de næste 2 ugers tid. ved at bunke indkøb sammen, så jeg ikke farer hele byen rundt 4 gange samme weekend lige inden juleaften.
– Jeg har mærket efter og for mig betyder det at bage julesmåkager mest af alle de mange juleting man kan give sig i kast med … så jeg køber færdig dej eller laver dejen – men jeg bager en anden dag! Og så køber mig gerne fra (eller dropper helt) mange andre juleting.
-Vi kører med en “kl. 9.00 gave” der ligger klar under juletræet om Juleaftenen. Det kan være et spil, nye tegneting eller noget der kan holde børnene glade og kørende. Da de var helt små var det fx pakke Duplo – faktisk kunne det godt være den “bedste” gave fra os de fik kl. 9.00 – for om aftenen sammen med hele familien er der så meget andet/flere gaver.
-Den 25. december er pyjamasdag hos os også 🙂
God jul
Jeg kan rigtig godt lide at bage men synes godt det kan være lidt op af bakke med at stå med det selv med små/relativt små børn der så ikke gider halvejs. Så vi slår det sammen med noget julehygge sammen med mine forældre. Vi tager så hver noget dej med eller laver det fælles og ungerne er med det de orker og ellers hygger de med os på skift mens de andre bager færdigt.så er der forskellige slags kager, vi har hygget og alle har synes det var en dejlig dag..for det er lettere at være flere voksne end børn når det skal foregå (alternativt så mange børn de bare kan lege)
Vi hos også holde juleaften om dagen da ungerne var helt små fordi det kiksede totalt hvis deres rytme blev brudt. Vi dansede juletræ, de åbnede og gav gaver. Så spiste vi i ro og fred for nu var spændingen udløst
Så åbnede vi de sidste pakker og de kom i senge stille og roligt i løbet af aftenen. Vi spiser julemad som traditionen..men de sidste ting blev lavet mens ungerne legede lidt med gaver.
Er mega udfordret på skrue-ned taktikken, og ved godt at det er mine forventninger, og ikke børnenes der står i vejen.
Helt banalt: Det har hjulpet mig de senere år at bestille julegaver i god tid over nettet, så jeg ikke har skullet bruge weekendtid på at købe gaver (har ikke mulighed i hverdagene).
Tak for gode forslag, Linda og co! Mit spørgsmål var specifikt til en julehyggedag med 4 fætre-kusiner, som kan være en sprængfarlig cocktail! Men når jeg læser alle jeres gode forslag, så får det mig til at tænke, at jeg lige skal gennemgå hvad vi gør og ikke gør, og hvad jeg faktisk synes er vigtigt. Fx tager vi ikke i skoven og laver heller ikke konfekt, og det er fint for mig! Men jeg tror faktisk også godt min december kan tåle at blive skruet lidt op (med skru ned i baghovedet!) for december er slet ikke presset her, og efter en skilsmisse vil jeg gerne lave nye, gode traditioner. Så jeg vil prøve at være bevidst om, hvad der er vigtigt og vælge til på den baggrund, og med skru ned i baghovedet!
Som bidrag til juletips til travle kvinder;
Juledekorationer tager her 5 min at lave. I et stort fad/trækasse/bakke/lign sætter jeg er bred/lav vase (så den kan vandes) med hyancintløg/lign, og ved siden af led-bloklys (pga allergi og brandsikkerhed!). Udenom læsser jeg store kogler, grene med mos og smukke julekugler, der alt sammen genbruges fra år til år. Det er more is more og ligner en million på 5 min! Vasen kan skiftes ud med fx tulipaner, der kan laves en med grene og clementiner og bloklys, osv, og til nytår en flot buket og serpentiner i stedet for julekugler. Og hele fadet kan nemt flyttes.
Pakkekalender er her samlesæt, fx Lego Harry Potter slot, og i år et pokemon-puslespil delt i 24 efter inspiration her i klubben! Indpakningen er 24 store manillakuverter med smukke tal, som genbruges år efter år (kommer fra Shane Brox krea-julekalender, men ideen kan kopieres!). Så indpakning tager 24x 2 sekunder, og gensynet er glædeligt!
Nissen her er meget upålidelig, og det ved alle. Nogen gange driller han, og nogen gange er der en slikkepind i jule.strømpen. Man ved det aldrig, og det er lidt hyggeligt i sig selv. Og Nissen er aldrig stresset!
Linda, genialt med små kageforme, kan du huske hvor du fandt dem?
Jeg ELSKER ideen om at bygge op forfra, men at gøre det med alle fælderne i baghovedet. Der er virkelig belæg for at skabe noget, der er helt unikt og meningsfyldt.
Jeg elsker OGSÅ den dekoration, du beskriver. Den lyder godt nok pæn, og jeg sidder lige og tænker, om du mon kunne lokkes til at dele et billede af den i FB-gruppen, som kommentar under dette indlæg?
Og sidst men ikke mindst: Hvis du googler ‘mini udstikkere’ så får du en del forskellige at vælge imellem. Bare vær obs på, at det er de almindelige metaludstikkere og ikke de flade plastik-nogle, der bruges til marcipan og fondant.
Tjek! Har lagt et udvalg af dekorationer op, beklager min klodsede teknik med seperate fotos. Kalenderlys er med ler, men ellers er gran og lign bare stukket ned til kogler og kugler og kan udskiftes ligesom hyancinther/minigrantræ/blomstervase…
Så mange gode ideer! Jeg har et par tanker om at sænke julestressen i selve juledagene.
Vi bor i København og har familien og svigerfamilien spredt ud over Jylland og Fyn, og næsten altid er det os, der farer land og rige rundt for at se alle i julen. Det har givet os mange lange togture med DSB og 1000 gaver (vi har heldigvis fået bil nu) og en jul, hvor vi sover på 3 forskellige luftmadrasser inden vi ramte vores hjem efter 5-6 dage på farten ( og fik vi nu alle legoklodserne med?) Vi følte mest af alt, at vores juleferie var at være statist i andres hyggelige traditioner,,og jeg har tudet i afmagt og udmattelse mere end en gang. Så…. nu siger vi venligt, men bestemt til familien, at vi kører fra København d. 24. om morgenen og kører hjem igen d. 26 om aftenen, så hvis man vil have besøg, så skal det falde på de dage. Og ellers er de velkomne i København (og det er jo noget af en trussel for jyder!). Så det er ikke altid vi ser alle vores søskende i julen, og so be it! Den første jul jeg talte med min bror om det brokkede han sig, men da jeg spurgte om han ville bytte blev der stille, og siden har der været forståelse.
I december prøver jeg at nå det, der giver energi – julebagning, dekorationer og konfekt i mit tilfælde. Jeg køber ind til det dagen før, så jeg ikke brænder inde med det fordi noget andet kom i vejen. Og så køber jeg mit juletræ tidligt, også selv om vi nærmest aldrig holder jul hjemme. Elsker juletræ! Et enkelt år var træet så tørt, at det havde tabt nålene da vi nåede julen. Men pyt!
Dejligt med påmindelsen om at skrue (endnu mere) ned.
– jeg har valgt de 5 ting min datter (2,5 år) er klar til at lege med og de er allerede indkøbt. Noget brugt. Noget nyt. Det bliver til 4 adventsgaver og én formiddags-julegave den 24. Ønsker der deles med familien er spil hun kan være med til og det lidt mere nichede legetøj.
– vi er en sammebragt familie og hver del af familien har valgt traditioner til. Så vi ved hvert år, ved hvad hvornår. Nogle traditioner tager vi hver For sig. Fx. Går vi en tur efter frokost, hvor vi besøger min mors gravsted og sætter lys sammen med min moster. Vi vender tilbage og ser Disneys juleshow med resten af familien. Gåturen er en god pause for alle.
– vi kommer gerne en dag før de andre gæster, så vi lige når at lande inden huset fyldes.
Jeg kan, til dem der har nisser til at husere, varmt anbefale at invitere en “lemfældig” nisse. Sådan en, der kun driller enkelte dage, og kun giver smågaver indimellem (det virker bedst hvis børnene ikke er helt små, tror jeg). Så er der lidt mere spillerum til en fridag for nissen (og dens hjælpere) hist og pist. Et år, hvor vi hverken var halvt eller helt klar til 1. december landede der den 2. eller 3. et postkort med strandmotiv i postkassen, hvori nissen beklagede sin forsinkelse pga ferie. Det åd ungerne råt, og også de lidt fladmaste chokolader der lå i postkassen et par dage efter
Jeg smider lige selv en kommentar, som jeg glemte i indlægget: D. 24., når det begynder at trække op til aftensmad, er min søster og jeg begyndt at tage børnene med ud og gå en lille runde i kvarteret. Bare lige 10-15 minutter. Der er så mange fine lys, og ungerne er helt elektriske. Det er en god måde at få lidt af al den spændte energi ud af kroppen på, og samtidig får vores forældre lige chancen for at lægge sidste hånd på julemiddagen uden stress (hvilket godt kan være svært, når der er 3 MEGET spændte, julekulrede børn om fødderne).
For et par år siden aflivede mine kusiner og jeg den årlige 26. december familiejulefrokost. Og det har virkelig været en lise for mine juledage.
Vi er (og blev) ikke uvenner. Men vi var Næste Generation. Og mens mine kusiner, der har fået partnere og små børn, gerne ville bære traditionen videre, takkede jeg pænt nej.
Og der var ingen sure miner: de få rent bord til ny tradition med egen familie (og svigerfamilie, bonusbørn, bonusbedster osv. osv.) og jeg får lov til at lave absolut ingenting i nattøj inden jeg sædvanligvis skal møde på arbejde d. 27. Win-win!
Selvfølgelig skal man lodde stemningen, så ens eget behov for være fri tromler flertallets behov for et hyggeligt fællesskab (hvilket også blev berørt i sidste uges super gode kommentarfelt). Men traditioner kan ændre. Og det er vel også en måde at skrue ned på:)
Hos os er Nissen altid kommet med ujævne mellemrum (1 – 2) gange om ugen, enten med en lille gave i julesokken eller noget ballade. Det er den bedste måde at indgå mega stress og samtidig alligevel hygge om ungerne. Da vi har to fine arvede julesokker, har jeg ikke besværet mig med at pakke gaverne ind, da sokken har kunnet udgøre indpakningen. På den måde er der både sparet tid og penge og samtidig har vi passet lidt på miljøet.
Da drengene var små, mødtes vi juleaften til eftermiddagskaffe med pyntning af juletræ og æbleskiver på programmet. Sidst på eftermiddagen dansede vi rundt om juletræet og børnene fik deres gaver. Bagefter kunne vi alle spise lækker julemad uden nogen blev FOR spændte eller FOR trætte. Det var fantastisk:-) Når børnene blev trætte gik de i seng og de voksne kunne pakke gaver op i ro og mag.
Nu er drengene næsten voksne og vi har lavet lidt om på traditionen. Vi pynter stadig træet juleaftensdag og hygger med en gåtur og æbleskiver. Om aftenen spiser vi først kødretten, hvorefter vi danser om træet og pakker gaver op. Til sidst spiser vi ris a la mande, og har rent faktisk plads til det i maven. Denne fremgangsmåde kræver nok at der ikke er så mange samlet.
Vi er gennem årene også blevet supergode til at prioritere, hvad der er vigtigt at deltage i og få ordnet, så julemåneden ikke bliver en lang prøvelse med damp ud af begge ører. Synes faktisk vi er et ganske fint sted med en passende balance i dag.
Vi har valgt, at der først er noget i sokken, når vores datter kommer hjem fra dagpleje. Det håber vi gør, at hun ikke vil tidligt op hver morgen 🙂 Forklaringen bliver, at nissen først kommer til vores gade, når det er blevet dag og alle er taget på arbejde 🙂
Indtil videre ruller vi også med tidlig jul som flere andre her (to børn på hhv. 1 og 4, så “plejer” har ikke helt indfundet sig endnu), inspireret af min egen barndom: Om eftermiddagen danser vi lidt om juletræ, og åbner gaver til/fra de mindre børn. Derefter risengrød til aftensmad til de mindre børn, og når de så er blevet puttet (sidste år var det ved 20-tiden), så holder vi “voksenjul” med hele julemads-udtrækket, gooood tid til mange lange sange omkring juletræet, gaver blandt de voksne og til sidst risalamande.
Det kan virkelig anbefales! Ja, vi kommer sent i seng – men for mig giver det bare virkelig god mening på denne måde: mine unger er for små til at nyde en langstrakt middag, og de vil også langt hellere have risengrød end and, så det er meget bedre for alle parter, at de bare ikke er med til den del. Hvornår de “rykker op” og kan være med til hele aftenen, må vi tage som det kommer. Sidste år var den store kusine på 8 med til det hele, og der havde hun fået en alder hvor det oprigtigt var hyggeligt at have hende med – og hun var også stor nok til at kunne grine høfligt af alle vores “nå, skal vi så ikke bare droppe julegaverne i år, høhø”-onkeljokes, samtidig med at hun stadig havde den der børneglæde og spænding ved det hele, som virkelig gjorde noget godt for stemningen.
Da mine børn var små, var der pakkegaver hver dag, men jeg fik det bedste ud af besværet med reglen om, at de først måtte åbnes, når morgenmaden var spist, skoletasken pakket, tænderne børstet, ørerne renset mv… Det hele gik som en leg, og så var der tid til at hygge om udpakning inden afgang til børnehave/skole. På den måde blev mørke december en smule lettere på morsiden.
Senere (da de forstod tidsperspektivet) gik vi over til adventskalender, som alt andet lige giver mere mening, fordi der er råd til ting, der holder længere end en pakke klistermærker.
Udover det har jeg været benhård: Ingen førjulegaver, tid til at nyde julemiddagen, ingen snydemandel, tænde juletræ og synge salmer om juletræet FØR gaveåbning. Jeg er lige blevet beriget med et barnebarn og tænker, at det kan man godt gøre anderledes. Jeg var nok FOR hård, men barnebarnets far husker (og talte også dengang om) det hele som aldeles magisk og højtideligt. Det gør min datter i øvrigt også. Og nej! Det var ikke fordi, det hele var perfekt, og jeg var aldrig ordentligt forberedt.
Vi holder også tidlig jul. Den sidste “almindelige” jul vi holdt, kulminerede med at vores (dengang) 4 årige søn sank hulkende sammen på køkkengulvet lige før middagen og bad om at komme i seng – han kunne simpelthen ikke overskue mere.
Siden da er vi startet ved 15-16-tiden med at danse om juletræet. Så pakker vi gaver ud mens vi drikker champagne og spiser lidt snacks. Ved 19-20 tiden er vi så klar til julemiddag. Da vores børn var små, var der god tid til at lege med gaverne mens de voksne spiste færdig og så blive puttet når energien slap op. Nu fortsætter vi selvom børnene ikke længere er små fordi vi synes det giver sådan en god rolig julefejring med tid til at trække vejret og glæde sig over hyggen og samværet. Nu er det bare de “gamle” der går i seng i løbet af aftenen mens de unge fortsætter hyggen.
Til sidst vil jeg da lige takke dig, Linda, for den suverænt bedste blog på nettet – dine indlæg er altid læseværdige og vækker ofte stof til eftertanke på den allerbedste måde – tak for det!
Sikke en dejlig kommentar at få, Louise. Tusind tak for det!
Åh altså, det gør jo ondt helt ind i hjertet at se den scene for sig. Godt at I fandt en god løsning på det ❤️
Jeg er meget enig med plenum om at det er en stor hjælp at sætte fokus på dét, der betyder mest, og så sortere ud i resten. Hér har jeg altid elsket det årlige juleklip hos farmor og farfar, men som barn syntes jeg det var så trist at de voksne aldrig rigtigt var “med” ved krea-bordet fordi alt skulle klappes af på en eftermiddag med glögg, saks, stjernestrimler, glimmer, havregrynskugler og kaffe.
Derfor laver min mand og jeg altid juleklip over minimum en uge, sommetider med venner og familie på en enkelt eftermiddag, men resten af tiden bare med os. Spisebordet dækkes med dug, og ud spreder vi så ALT hvad huset rummer af tegnegrej, julepapir, sakse, maling, glitter og dims. Bevares – det er noget gris og vi må spise i sofaen, men omvendt får både børn og voksne god tid til at fordybe sig og kan gå til og fra, og der er slet ikke samme pres på at få lavet alt dimseri på en eftermiddag NUNUNU. Det kræver selvfølgelig lidt af logistikken, men jeg synes det er dét værd.
Jeg har ikke ord for, hvor fuldstændig OUTSTANDIG en idé, jeg synes, det her er!! Den kommer jeg til at stjæle – tak!
Altså DET HER KOMMENTAR FELT!!!
Er i øjeblikket den eneste “julekalender”, som jeg følger nøje med i…
Eneste “tips”, som jeg kan byde ind med er , at man godt kan ændre traditioner: min (engelske) mand kunne ikke forstå, hvorfor man “skal” vente til d.23. med at få juletræet ind. Så vores (nu 16 år gamle) tradition er blevet, at juletræet tages ind og pyntes, og tændes hver morgen fra d.1.december. Vi elsker det, og et godt kvalitetes-træ kan næææsten klare den december igennem…
Engang havde jeg en sød svigermor fra Iran, og første gang hun var i DK i december skulle hun jo bare sovses ind i jul, så det år kom træet ind omkring Lucia-dagen – og det blev jeg så glad for, at jeg gør det endnu 😍🎄 (og når nu det tager mig en halv dag at pynte mit kæmpe træ skal jeg da også have max ud af det 😄)
Vi tager også træet ind omkring 1. søndag i advent. Det er jo et kæmpe arbejde at pynte det træ, så vi har det også på samme måde som tbs. Der skal maks ud af det træ – Det er jo også hyggeligt at have stående
Vi har juletræet på terrassen med 1000 små lys/lyskæde, det ser så flot ud lige foran havedøren. Og så når juleferien starter tager vi det ind og beholder lyskæden på. Med pynt og det hele er det SÅ flot med de mange små lys indendørs og juleaften også med levende lys. Efter jul kommer pynten af, men træ og lyskæde får lov at stå til efter nytår.
Som altid et virkelig velreflekteret indlæg og et kommentarfelt propfyldt med brugbare input.
Her på matriklen er pigerne blevet så store (10 og 13), at ‘nissen’ luftede idéen om at tage på en meget lang ferie og istedet komme med adventsgaver. Det faldt absolut ikke i god jord, da de elsker de små gaver/drillerier/aktiviteter ‘nissen’ plejer at drysse ud over december. Pigerne blev derfor enige om i stedet for at være nisse for hinanden. De har derfor fået hvert et beløb af os, som de så kan finde tolv gaver for – de skiftes så til at give gaver til hinanden hver dag i december.
Det er simpelthen sådan en lettelse ikke at skulle ud og finde en masse små gaver, pigerne har en fest med det, og samtidig kan jeg også mærke, at jeg ligefrem har lyst til at finde på lidt sporadisk nissedrillerier og hyggelige aktiviteter.
Og altså jeg ved godt, at det bestemt ikke er alle søskende der er en i alder eller fase, hvor det på nogen måde giver mening , og vi er jo på ingen nået til december endnu, så juryen er stadig ude 😅
Jeg forstår godt hvad du mener her for der er også noget i af være en del af traditionerne og have lidt nogen af de samme referencer som alle andre. Hvis vores jul var så spiser vi havregryn om morgenen og åbner gaver sået der meget anderledes end det jul de ellers hører om. Derfor skifter det også lidt hos os nu ungerne er blevet større. Men fokus her har nok været at julen skal være lidt magisk og hyggelig…og det er ikke hyggeligt for os at spise laang aftensmad halvsent med en 3 årig der er overtræt og virkelig glæder sig til gaver. Men det har også været vigtigt at det føles som jul..så vi har også holdt fast i de traditioner vi synes de skulle have med..vi danser om juletræ (og gør det så måske lidt kortere), julen handler ikke kun om at få gaver men også at give så selvom vi andre til dels har ventet med gaverne til efter maden så har de også uddelt gaver og vi har spist fælles fordi det her er en vigtig ting så jeg tænker da bare man skal overveje hvad der er vigtigt i jeres jul og hvad der Evt. Kan flyttes lidt på en periode.
Hov..den var til Jannes svar i forhold til barnebarn 🙂 i øvrigt pakker vi her ikke adventsgaver ind men har købt to julekasser i pak i søstrene grene for nogle år siden og det ryger deri. Det sparer både papir og tid i forhold til indpakning og er let hvis noget lige skal gives en anden dag.
Jeg vil egentlig bare gerne lægge en afsluttende kommentar og sige TUSIND tak for jeres engagement og alle de gode ideer.
Jeg har lyst til at følge op og sige, at jeg er enig med de af jer, der peger på, at traditionerne også er vigtige: I det store og hele er det jo netop traditioner, gentagelser og forudsigelighed, der er med til at skabe følelsen af magi.
Men for mit eget vedkommende har det højnet min livskvalitet markant at forholde mig kritisk til, hvilke traditioner, vi holder fast i, fordi de giver mening, og hvilke vi bare blev fanget i, fordi plejer og burde.
Det, der gør julen for os hver især, skal vi holde fast i, uagtet at det koster lidt ekstra på energikontoen; det er dét værd.
Men hvis man bare bevidstløst lader sig trække med af alt det, alle andre bringer til bordet, ender man med at føle, man drukner. Specielt hvis man er den i en familie eller omgangskreds, der er underlagt et særligt vilkår, som f.eks. hvis man (som Hanne) er den, der bor langt væk, eller hvis man er den, der (som Karen Marie i julegave-kommentarfeltet) er i sorg, eller den, der (som mig) har de mindste børn i omgangskredsen: I de tilfælde bliver man ofte den, der retter ind efter flertallet, og der tror jeg, at det er ekstra vigtigt at få tunet ind på, hvad man egentlig har brug for og lyst til.
Jeg har lige taget hele Ringenes Herre trilogien (ja. Selv. Fordi mine børn åbentbart er kulturløse hedninge) og da scenen ‘Gondor calls for aid!” “And Rohan will answer!” løb over skærmen tænkte jeg på jer. For det er sgu kun fordi I hopper lige i blækhuset, når jeg hiver jer i ærmet, at de her indlæg er sjove at skrive. Så tak for bare at være så gennemført awesomme.
I er de bedste.
Tænker også altid på klubhuset med “And Rohan will answer!” Det er et meget særligt sted du har på internettet, både fordi din pen og tanker er så skarpe og fordi du passer og plejer klubhuset så flot, Linda! ❤️ Tak fordi vi må være med!
Det er det allerbedste eksempel på, hvor meget godt, positive spiraler kan gøre, Lone. Tak fordi I har lyst <3