Vind: Svalens Graf.

Og vinderen blev:

Nr. 14 – Anne F. Hurra og congrats! Send mig en mail (blogsbjerg@gmail.com) med dit fulde navn og din adresse, samt hvad Sissel skal skrive i bogen, så får jeg ekspederet det videre:)

(For god ordens skyld: Der står 113 og ikke 114, fordi en af kommentarerne, der er lagt, ikke var et lod.)

Jeg var en af de bloggere, der for et par måneder siden fik tilsendt Svalens Graf i
bidder. Jeg elskede den ligeså højt som Dines og Nadia. Så meget, at jeg
virkelig skal gøre mig umage for ikke at oversælge den. Men hvis jeg lige skal
trække et par elementer frem, som er med til at gøre den ekstra god, kunne det
være:

1) Sproget. Jeg lægger meget mærke til den slags. Upassende meget. Så meget, at
jeg, når jeg læser udenlandske serier på dansk, altid opdager det, når de
skifter oversættere undervejs. En historie er aldrig stærkere end sin svageste
oversætter – og jo, det må jeg gerne sige, for jeg er også tolk. Derfor er det
for mig en ekstra fryd at læse en bog, der bare er velskrevet fra ende til
anden.  

2) Historien. Jamen, den holder. Jeg sad i hvert fald hver
14. dag ude ved min postkasse og spejdede efter P&T, mens jeg bed negle og
forsøgte at regne ud, om det var butleren, der gjorde det.

3) Den giver mening at læse, selvom det er lidt tid
siden, man læste Dinosaurens Fjer. (Og hvis du også har den til gode, er du et
heldigt svin.) Samme persongalleri, men ikke så mange henvisninger til
forgængeren, at man er lost, hvis man ikke er 100 % skarp på alle detaljerne.

Og jeg ved godt, at I har haft mulighed for at vinde den
andre steder, så jeg har steppet gamet up, og tilbyder nu muligheden for at vinde
årets sejeste julegave. (Hvad? Om 20 minutter kan du ikke trække vejret uden at
inhalere en nisse i Bilka, og derfra går det stærkt) Jeg gik ind og
stalkede Sissel-Jo på facebook, og hun er et virkelig sympatisk menneske, der
udover at undlade at få udstedt et polititilhold på mig, også lovede, at hun
vil skrive en personlig hilsen til den, der skal have bogen, i omslaget.

You are *welcome*!

Så hvis du vil vinde en skøn, SKØN bog, så smid et ”Her!” i
kommentarfeltet senest mandag d. 09.09 kl. 20, så trækker jeg lod.

Go!

Published by

113 Replies to “Vind: Svalens Graf.

  1. HER!

    Og så vil jeg også gerne lige vide…
    Nu siger du:

    "Den giver mening at læse, selvom det er lidt tid siden, man læste Dinosaurens Fjer. (Og hvis du også har den til gode, er du et heldigt svin.) Samme persongalleri, men ikke så mange henvisninger til forgængeren, at man er lost, hvis man ikke er 100 % skarp på alle detaljerne."

    … betyder det så at de bliver VED med at forklare ALLE detaljer fra sidste bog?

    Jeg er knap så stor fan af "serie-bøger" hvor man får fortalt samme historie mange gange, fordi de "liiiiige skal friske din hukommelse op"… så er det her sådan en?

    God anmeldelse – en bog jeg helt sikkert vil overveje at tage med hjem fra biblioteket næste gang 😉

    btw: JA – du er tolk, du må gerne kommentere oversætteren – OG du har HELT ret! Dobbelt op på highfive til dig 😉

  2. Her! Og så håber jeg fandme den er så god som i allesammen siger, for jeg er pænt træt af, at hun popper op hos samtlige yndlingsbloggere for tiden. Ting kan også blive så hypede, at jeg laver en Rasmus Modsat på dem. 😉

  3. GLÆDELIGE JUL, manner! Den vil jeg gerne vinde. Jeg samler på bøger med forfatterens signatur i. Har ind til videre en babybog fra Maren Uthaug og en sangbog fra Hr. Skæg. Så du kan godt se, at jeg trænger til at udvide min horisont! Desuden boede vi – før vi købte hus for en måned siden – lige ved siden af Hiort Lorenzensgade som Dinosauerens Fjers hovedperson (Som jeg ikke lige kan huske hvad hedder nu) boede på. Dét er da sjovt!

  4. Anne Lotte, du er optimist, det må man give dig… En meget irriterende een, men dog en optimist, hvis du tror den kommentar udløser præmien – held og lykke i konkurrencen!
    PS. jeg råber ikke her – der er garanteret andre, der heller vil ha' den end mig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *