Uncle Sam is watching you

I aftes fik jeg en advisering om, at der lå et personligt brev til mig i min e-boks fra Danmarks Statistik.

Jeg er meget pro-statistik, hvis det ellers er noget, man kan være for eller imod. Helt lavpraktisk har jeg f.eks. haft stor glæde af lønstatistikker i min tid som tillidsrepræsentant, og hvis man gerne vil nyde godt af resultaterne, må man også selv byde inde på arbejdsdelen, uanset om det er fagbevægelsen eller Danmarks Statistik, der står for den. Derfor er jeg én af dem, der faktisk indvilliger i at svare, når jeg bliver ringet op.

Brevet i min e-boks lød sådan her:

“Vi skriver til dig for at bede dig om hjælp til at udfylde et spørgeskema om dit barn og jeres familie. Undersøgelsen handler om dit barns trivsel og udvikling og du, som forælder, er den bedste til at svare på det. Du er udvalgt til at deltage på vegne af Frida.

Forældre kan opleve deres barn og dét at være forælder forskelligt. Vi sender derfor spørgeskemaet til begge forældre. Det er vigtigt for undersøgelsen, at vi hører om både mors og fars oplevelser med barnet.(..)

Klik her for at høre om undersøgelsen.

Undersøgelsen SPOR- Børns udvikling og trivsel gennem livet, gennemføres på vegne af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Formålet med undersøgelsen er at få mere viden om, hvordan man bedst støtter små børn til at få et godt liv. Du kan læse om undersøgelsen på: www.vive.dk/spor

Hvis du vælger at deltage, vil du høre fra os igen – næste gang om 2 år. Du kan når som helst trække dig ud af undersøgelsen, og du behøver ikke at fortælle hvorfor.(..)

Danmarks Statistik behandler dit svar fortroligt. Resultaterne offentliggøres i tabeller, hvor man ikke kan se, hvem der har svaret.”

Jeg klikkede beredvilligt ind på undersøgelsen, og begyndte at svare.

Allerede et par spørgsmål inde begyndte det at blive lidt mærkeligt.

Har dit barn svært ved at huske beskeder?

Skader dit barn sig selv med vilje?

Er dit barn bekymret eller bange?

Udviser dit barn en usædvanlig interesse for eller viden om seksuelle ord eller handlinger?

Er der noget ved dit barn, der bekymrer dig?

Prøver dit barn at skade andre børn, voksne eller dyr?

På godt dansk: What the fuck?

De sidste 10-15 år har vi ikke lavet andet end at snakke om, hvor forsigtige vi skal være, når vi udleverer oplysninger om os selv på nettet, og det er muligt, at jeg lige trækker en sølvpapirshat op af posen her, men jeg får sgu da nærmest associationer til de dokumenterer om, hvordan CIA indhentede viden om borgere i USA i starten af 80’erne.

Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte i forhold til, hvor problematisk, jeg synes det er, at man som offentlig institution udsender et brev, hvori man:

  • Undlader at fortælle, hvordan folk er valgt ud til at deltage i undersøgelsen.

  • Ikke med et ord nævner, hvem der er med i undersøgelsen. Er det børn fra 0-10 år? 2-18? Hvem er det?

  • Bare omtaler folks børn med deres fornavn i brevet, hvilket for mig har en virkelig kedelig undertone af, at mine private oplysninger cykler lystigt rundt på kryds og tværs i systemet

  • Vil have os til at svare på spørgsmål, som jeg har meget, meget svært ved at se, hvordan man vil lave statistik ud af? For hvis det ikke skal bruges statistisk, så vil jeg gerne vide, hvorfor det er Danmarks Statistik, der står som afsender?

  • Fortæller, at man gerne vil have begge forældre til at svare – men ikke nævner, hvordan man forholder sig til, at det vel vil give en skævvridning i de supposed to be statistiske tal, fordi der vil ligge to indberetninger på nogle børn og én på andre? (Og det er bare fint, hvis man har nogle algoritmer, der tager højde for det. Så vær lige søde at skrive det)

  • Bare laver en “Klik her, for at høre om undersøgelsen” og linker til en You Tube video (ej, men er der ikke grænser for, hvor useriøst et oplæg, man må lave??)

  • Og den fylder to gange, for i en tid, hvor man risikerer at give sin computer AIDS, hvis man klikker på et forkert link, kunne man måske godt have valgt en anden løsning?

Endelig finder jeg det fuldstændig utroligt at man i disse dataforordningstider ikke nævner med ét ord, hvordan man har fundet frem til folk, eller hvordan man vil sikre, at deres svar ikke ender hos en anden offentlig instans, der måske godt lige vil holde lidt øje med børn, der ved for meget om sex og kan lide at rive knurhår af katte.

Man henvender sig til en generation, man har gjort sig umage med at fortælle, at man ikke kan være paranoid nok, når det kommer til internettet, og mit bud er, at Danmarks Statistik ikke nødvendigvis i dag er noget, alle ved, hvad er. En organisation er ikke bedre, end de mennesker, den har ansat, og når man har brug for, at folk bruger (lang!) tid på at svare på spørgsmål af virkelig privat karakter, må man simpelthen gøre det bedre end dét der, når man forklarer, hvem man er, og hvad man vil.

Published by

12 Replies to “Uncle Sam is watching you

  1. Fik samme brev angående min 3-årige. Skyndte mig at lade være med at svare.
    Har dernæst fået det et par gange mere. Gad godt vide, om de får nogen svar…

    1. Jeg har flere i omgangskredsen, der også har fået den. Og som heller ikke svarer. Det er virkelig dumt at fyre så mange midler af på et vigtigt projekt, og så ikke følge det hele vejen til dørs.

  2. Det er mig ubegribeligt, at det er så ugennemtænkt? De beder jo om info, som de fleste velsagtens kun deler med deres allernærmeste, og det fordrer unægteligt en anelse mere respekt. Og en Youtube-video? Really?!

    Lidt i samme boldgade, så mindes jeg at vi i folkeskolen tit skulle deltage i diverse undersøgelser og udfyldte spørgeskemaer til højre og venstre. Ikke én eneste gang fik vi en opfølgning på vores besvarelser – de forsvandt bare ud af døren sammen med læreren. Jeg er sikker på de blev brugt til noget, og tænk hvor meget vi kunne have lært om os selv og hinanden hvis vi havde fået feedback?

    1. Jeg synes simpelthen også, at det nærmest er amatøragtigt. Når man nu (givetvis) afsætter ressourcer til at lave så stor (og vigtig) en undersøgelse, så begriber jeg ikke, at man ikke har en kontrolgruppe af mennesker, der lige prøver at give en tilbagemelding på, hvordan de læser materialet. Og hvis man har, forstår jeg ikke, at de ikke har reageret. Brugerfladen er også helt håbløs, hvilket også er idiotisk, når man i forvejen godt ved, at det ikke er noget folk står og tripper for at få lov at svare på.

  3. Kære Linda,
    Tja… jeg er nu ikke så nervøs for dig og mig (jeg har også fået den) og for at vores forældreevne bliver vurderet og arkiveret til senere brug (jeg arbejder ved de sociale myndigheder og vi modtager ikke datatræk fra Danmarks Statistik). I øvrigt tror jeg ikke, at der bliver lavet statistik på, hvor mange tre-årige der bevidst skader andre børn, dyr og voksne. Men oplysningerne bliver helt sikkert brugt i den SPOR-undersøgelse, som Danmark Statistik indsamler data for VIVE til. Der står jo også i brevet, at man kan læse mere om undersøgelsen på VIVE’s hjemmeside. Her kan man ganske sikkert også læse mere om indsamling af og lagring af data (det kan man i hvert fald på Danmarks Statistik’s hjemmeside).
    Nå, det der til gengæld bekymrer mig ved den (spørgeskema-) undersøgelse er hvor valid den bliver, da jeg ikke kan forstille mig hvor mange der ærligt vil svare ‘ja’ og ‘i høj grad’ til de spørgsmål du ridser op. Og hvad kan den så bruges til – og i værste fald, hvad bliver den så brugt til? At konkludere at vi har høj-høj trivsel his børn i Danmark? (jeg arbejder ved de sociale myndigheder jeg kan klart svare, at det ikke er tilfældet!).
    I øvrigt er jeg mega MEGA vild med din blog og enig med dig i de fleste perspektiver. Men ikke denne.
    Kh. Susanne

    1. Det ene udelukker heldigvis ikke det andet, og jeg er glad for alle tilbagemeldinger, fordi de giver mig mulighed for både at uddybe og at tænke over nye vinkler på de emner, jeg skriver om:)

      Jeg tænkte også over det med, at der vil være meget få, der svarer ærligt. Og på, hvordan det mon påvirker tallene, hvis den ene forælder til et barn svarer ‘ja’ og den anden svarer ‘nej’.

      Og måske er det også en bestemt, demografisk gruppe, der finder undersøgelsen problematisk og undlader at svare, hvilket jo også får betydning for resultatet.

      Så mange spørgsmål…

      Efter at have tænkt over din kommentar, er jeg nået frem til, at det er tre ting, der får mine overvågningshår i nakken til at stritte.

      Dels at jeg synes, at tingene bliver blandet sammen. Jeg synes simpelthen ikke, at det fremgår tilstrækkeligt klart af brevet, at det er DS, der indsamler og behandler svar og data på vegne af VIVE; altså, at dataene ikke flyder frem og tilbage mellem de to institutioner. Jeg synes, at det både kommer til at lyde som om tallene skal bruges til statistik, og også, at de skal bruges til at lave en mere “ikke-tal-baseret” undersøgelse af børns udvikling og trivsel.

      Dels synes jeg, at de ting, der spørges til, er underlige, når man som overskrift sætter ‘Børns trivsel og udvikling’. Det er slet ikke den undertone, jeg synes spørgsmålene har. Spørgsmål som dem, jeg har nævnt i indlægget og et andet, som f.eks. “Transporterer du dit barn sikkert” er på ingen måde spørgsmål, jeg ville forvente under dén paraply. Det ville være være spørgsmål, som kunne regnes om til statistik, f.eks. “Læser dit barn aldersvarende” eller “Hvor mange sygedage har dit barn haft den sidste måned”.

      Og endelig er brevet for personligt i tonen til mig. For jovialt og for sikker på, at det er nok bare at være DS. Jeg er med på, at de selvfølgelig ikke kan lave en statistik på, hvor mange børn i Danmark, født i 2015, der hedder Frida, uden at have data, der kan bakke det op, men at man uden videre dikkedarer har min mailadresse og mit personnummer og mine børns navne og personnumre osv. registreret, så man bare lige kan sende sådan et brev afsted, er noget, jeg kan mærke, jeg reagerer på.

      For mig ville det have gjort en forskel, hvis man havde indledt brevet anderledes. Noget i stil med:

      “Danmarks Statistik har på vegne af VIVE udvalgt 5000 tilfældige børnefamilier i Danmark. Du er udvalgt på vegne af dit yngste barn. Al databehandling vil blive forestået af DS. På vores hjemmeside (link) kan du se, hvordan vi behandler og opbevarer data”

      For selvfølgelig følger de den nye datalov, men jeg synes simpelthen ikke, at det er godt nok, at man ikke nævner det med et ord i et brev, hvori man beder folk fortælle intime, potentielt svære detaljer om deres liv.

      Men vi er forskellige, og det er givetvis kun nogle af os, der synes, at det her virker sjusket og rodet. Undersøgelsens mål er vigtigt, og det er nok egentlig bare derfor, jeg synes, det er SUPER ærgerligt, at man ikke har forholdt sig til, at modtagergruppen består af mennesker som både dig og mig, og hvis man skal have begge typer med ombord, er der nogle ting, man er nødt til at tage højde for, når man henvender sig.

      Tak for din kommentar og for at få mig til at tænke over nye vinkler.

      Kh

      Linda

  4. Jeg fik for nogen tid siden et brev fra Danmarks Statistik, der samlede data ind til samme undersøgelse – også på vegne af mit yngste barn, som er to år. Det var helt andre spørgsmål end dem, du har fået. De virkede til mere at undersøge ordforråd, søvnmønster, sikker base/tryghed ved at udforske verden i alderssvarende bidder, temperament og evne til at affektregulere og den slags, som er meget relevante trivsels-og tilknytnings-markører for børn i den alder. Jeg studsede dog over et spørgsmål, som lød noget i retning af “Kan dit barn forstå betydning af” hvis”, “så”… (fx “hvis du spiser din mad, så må du få en is”?).” For det første et meget kringlet formuleret spørgsmål – og for det andet virker det mest af alt som et trickspørgsmål. Hvilken to-årig ville kunne forstå den besked?! Ikke min, i hvert fald. Anyways – det var ikke et spørgeskema, der aktiverede min sølvpapirshat, men det tyder også på, at det var lidt mere avancerede spørgsmål til Fridas aldersgruppe end til min søns.

    1. De spørgsmål du nævner, var også den slags jeg forventede, og måske var det den forventning, der fik mig til at stejle. Men brevet og dette indlæg har i min omgangskreds givet anledning til nogle gode debatter, så lidt godt er der kommet ud af det:)

  5. Det lyder som en spørgeskemaundersøgelse, jeg blev udvalgt til at deltage i da jeg var gravid med første barn for 22 år siden. Her skulle jeg bare svare på om jeg selv nød at pine dyr og se små børn lide og tænde ild til ting og den slags. Jeg blev så arrig, at jeg skrev et meget langt, harmdirrende brev til folkene bag undersøgelsen. Og dengang var der ikke engang fokus på datasikkerhed. Men helt ærlig – hvad skulle der komme ud af sådan en undersøgelse? Hvem ville – som gravide! – svare ærligt at de elskede at pine små børn? Og hvis der så endelig var nogen der svarede, at det gjorde de, ja men, hvad så? Ville en myndighed gribe ind? Eller ville det være risikofrit at afsløre sig som psykopat ,,,, undtaget for det kommende barn i maven, forstås!? Alt det fik man ingen information om – det var bare ‘sæt kryds, ja eller nej’ Nå. Jeg forstår virkelig godt, at du stod af.

    1. Jeg fik et tilsvarende (dog ikke helt så slemt) da jeg ventede Anton, hvori jeg også skulle svare på, hvor mange hårde stoffer, jeg tog under graviditeten. Det undrer mig oprigtigt, at man vurderer, at en sådan undersøgelsen på nogen måder bliver valid og kan svare sig at gennemføre.

  6. Kære Linda. Jeg er en af forskerne, der står bag forskningsprojektet SPOR. Jeg er ked af at høre, at du føler dig overvåget ved at blive rekrutteret på denne måde. Jeg vil her prøve kort at forklare nogle af de valg vi har foretaget, som du undrer dig over.
    Undersøgelsen rekrutterer forældre til børn på 9, 12 og 24 måneder igennem et år. Vi har på nuværende tidspunkt fået mere end 40.000 svar og har en svarprocent på over 50, hvilket er rigtig flot. Vi har fået meget få henvendelser fra forældre enten via email eller telefon. Alle familier er udvalgt tilfældigt af Danmarks Statistik.
    Der ligger mange overvejelser bag den tekst, der står i info brevet, man får i e-boks. Først og fremmest skal det være kort – ellers springer rigtig mange fra. Derfor er der en masse information, som ikke står der, men som står på undersøgelsens hjemmeside, som der henvises til. Erfaringen er også, at jo mere personlig invitationen er, jo flere svarer. Man kan sagtens have flere børn, der har den rette alder til at deltage, derfor sætter vi barnets navn ind i brevet, så det er tydeligt, hvem det handler om. Vi ved også, at middelklassemødre er meget flinke til at svare på sådanne spørgeskemaundersøgelser, men det er sværere at rekruttere familier med fx kortere uddannelse. Derfor gør vi rigtig meget for at få netop de grupper, der er sværere at rekruttere til at svare. Fx ved at gøre teksten kort. Der er også mange, der kan have svært ved at læse invitationen og som foretrækker fx en video. Derfor har vi fået produceret en video, med information om projektet, da vi ønsker at give tilstrækkelig oplysning til alle. YouTube er det medie, som langt de fleste bruger til at distribuere videoer.
    Vi ved meget lidt om fædre, derfor vil vi meget gerne have svar fra både mor og far. Vi kommer naturligvis til at håndtere dette på en fornuftig måde i forhold til analyserne.
    I forhold til de spørgsmål, der indgår i skemaerne, så ligger de tæt op af formålet med undersøgelsen. Der er forskellige spørgsmål alt efter barnets alder. Mange af spørgsmålene indgår i validerede spørgeskemaer. Det er et samlet sæt af fx 15 spørgsmål som tilsammen undersøger fx hvor stresset man føler sig som forælder. Vi bruger disse internationalt anerkendte skemaer, for at sikre en høj datakvalitet. Dette betyder også, at vi skal stille alle spørgsmål i det enkelte skema og ikke må udelade spørgsmål. Vi har selvfølgelig overvejet nøje, hvad der spørges til. Og når vi laver store brede undersøgelser som denne, kommer vi ikke udenom at spørge til mere ubehagelige ting som fx vold i familien og misbrug. For det forekommer jo i danske familier, og vi har en særlig forpligtelse til at forske i, hvordan vi bedst hjælper familier, der har det svært. Erfaringen er, at langt de fleste svarer rimeligt ærligt på spørgsmål.
    Håber, at dette svarer på de fleste af dine spørgsmål.

    1. Kære Maiken.

      Tak for dit uddybende svar.

      Jeg er ikke i tvivl om, at der ligger mange overvejelser bag både undersøgelsen og måden, man henvender sig til de potentielle deltagere på. Når I har en svarprocent på over 50, tyder det jo også på, at I har grebet det an på en måde, der giver mening for mange af dem, I gerne vil have fat i.

      Jeg anfægter på ingen måde undersøgelsens vigtighed, eller kvalifikationerne hos folkene bag den. Jeg er sikker på, at man kun har fagligt kompetente mennesker med ombord, og at der i dén ende intet er at komme efter.

      Det, jeg stejler over, at diskrepansen mellem både tonen i brevet og indholdet i spørgeskemaet, samt det, man giver udtryk for at ville undersøge og det, der spørges til.

      Når der f.eks. i brevet står, at man gerne vil kigge på børns udvikling og trivsel, så opfatter jeg det som noget ganske andet, end hvad jeg forstår, når du skriver: “Vi har en særlig forpligtelse til at forske i, hvordan vi bedst hjælper familier, der har det svært.” Det synes jeg er to meget forskellige ting.

      I undersøgelsen står der, som indledning til del 2, hvor de fleste af de spørgsmål, jeg gengiver i indlægget er hentet fra: “Spørgsmålene på de næste sider omhandler forskellig adfærd, som børn kan have” Men om man “transporterer sine børn sikkert” eller “hygger sig sammen under måltidet” synes jeg ikke hænger sammen med dét oplæg. Og slet ikke, når en af svarmulighederne er “Markér hvis dette bekymrer dig”.

      For mig bliver resultatet, at jeg sidder med en følelse af, at man forsøger at snige noget ind ad bagdøren ved at underspille alvoren i det, man spørger til, og det er dét, jeg stritter på.

      Ift. at holde brevet kort og henvise til en video og en hjemmeside, synes jeg også stadig, at det kunne være grebet anderledes an. Man kunne have lavet links undervejs i brevet til nogle af de forklaringer du giver her, så mistroiske typer som mig både kunne se, at man faktisk har forholdt sig til disse ting, og gerne vil svare på dem. Og så synes jeg stadig, at det er mudret, om man vil lave statistik eller undersøgelse. På hjemmesiden skriver I:

      “Dine svar er strengt fortrolige.  Vi ser ikke på de enkelte besvarelser, men bruger dem i statistiske analyser sammen med de andre forældres besvarelser. Vi håber på at få ca. 30.000 småbørnsfamilie til at deltage i SPOR. Resultaterne præsenteres derfor på en måde, hvor man ikke kan se, hvem der har været med i undersøgelsen, eller hvad enkelte personer har svaret.”

      Præsenteres for hvem? Og der er stor forskel på, at svare anonymt og præsenteres anonymt. Med den type spørgsmål, undersøgelsen indeholder, synes jeg, at den sondring er yderst relevant. Frida er verdens mest gennemsnitlige barn ift. at følge udviklingen beskrevet i alle lærebøgerne, og når jeg har det underligt med at svare, tænker jeg, at sandsynligheden for, at man har lyst til at svare, hvis man har et barn, der udviser bekymrende adfærd, er meget, meget lille. Og så får man vel ikke rigtig tegnet et retvisende billede alligevel, tænker jeg?

      Men nu kommer du nærmest til at stå på mål for den samlede undersøgelse, og det er ikke rimeligt. Og fordi man efter sådan en omgang godt kan glemme, at jeg startede med at skrive, at jeg ikke anfægter dine og jeres kvalifikationer, vil jeg bare gerne gentage det. Det gør jeg virkelig ikke. Men min gamle psykologilærer sagde altid: “Du siger ikke det, du siger. Du siger det, de andre hører du siger” og her hører jeg noget helt andet, end det, I siger. Det er egentlig bare det, der er min pointe.

      Tak for din kommentar, og rigtig god aften.

      Mvh

      Linda

Skriv et svar til Linda Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.