Engang imellem vågner jeg, forklædt som beige, konturløs småborger. Medium, mellem og middelmådig.
Ikke utilfreds nok til at kræve mere end jeg har.
Ikke tilfreds nok til at finde ro.
Ikke pæn nok til at være ligeglad.
Ikke grim nok til at give op.
Ikke klog nok til at kunne bruge det til noget.
Ikke dum nok til ikke at opdage det.
Ikke tyk nok til at det er et problem.
Ikke tynd nok til at være tilfreds.
Ikke eventyrlysten nok til at kaste fortøjningen og sejle ud.
Stadig for rastløs til at kunne slå mig ned.
Jævn, jævn, jævn og fanget i mit eget mellem-rum, hvor der kun er to døre; den ene er jeg bange for at åbne. Den anden frygter jeg er låst.
På den slags dage føler jeg mig som tværsummen af alt, hvad Steffen B. nogensinde har skrevet.
Har lige booket en plads til dig på Positiv!
Hvis det ikke hjælper tager vi ud og bryder loven sammen :o)
Vel skrevet!
Kender godt den slags dage