Top 5

over bilister, der skulle se at få deres eget motorvejsnet.

1) Gamle mennesker. Jeg er all for at køre pænt og efter forholdene, men 90 km/t på 130 km/t strækningerne? Marguerit-ruten venner. Det er bedst sådan.

2) Polske langturschauffører, der finder det både oplagt og rimeligt at blokere begge vejbaner over en strækning på 50 kilometer, fordi Piotr kører 20 meter hurtigere i timen end Kszysztof. Det er muligt, at man har et andet forhold til kø og kø-dannelse, når man er vokset op med planøkonomi, men mig giver det bare lyst til at køre ind i dem – hårdt – mens jeg brøler: ”KØR!KØR!KØR!KØR!KØR!”

3) – hvilket vel nærmest placerer mig i en slags underkategori til den næste gruppe: Mænd i panikalderen med dertilhørende Audier. Kig nu lige lidt frem. Der ligger 200 biler foran mig, som kører p-r-æ-c-i-s ligeså hurtig, som jeg gør. Vil du være venlig at fjerne din snude fra min kofanger?

4) Særtransporter med siloer, og deres små særtransport-supporter-so-vogne. ”Se mig! Jeg er den tynde veninde, der er vims og hyper-mobil, og jeg kører ud foran alting og spærrer for det, fordi jeg kan!”

5) Cirkusvogne. Én ting er at holde i kø på motorvejen, men noget andet er fandme at holde tilbage for gøgl og klovne!

Published by

9 Replies to “Top 5

  1. Hej dav
    Jeg vil gerne træde i karakter her! 🙂
    Det er bare ikke i orden at beskylde polske langturschauffører for at lave kø på motorvejen, når der er så mange danske chauffører, der gør præcis det samme (matematisk bliver der så mange flere danske tilfælde, da der er flere danske chauffører på vejene…). Tro mig, jeg er i familie med et par stykker og de bliver "Åh-så-forundrede" i blikket når man siger at man gerne så det der forbud mod elefant-overhalinger vedtaget. "Altså, vi vil da også gerne vise at vi kan, ikke?…"
    Jeg kan udmærket følge dig i dit had til lastbil-overhalinger, for jeg hader dem selv, men hvorfor skal det kun gå ud over de polske chauffører? Skæld dem alle ud, alle som én, så er jeg også med på den! (Det fortjener de nemlig) 🙂
    Er imponeret over dit polske navne-ordforråd – den anden hedder dog Krzysztof, med r. På den anden side… er det ikke lige meget? Ingen danskere kan udtale hans navn alligevel 😉
    Hilsner fra mig, der fik et par nationale følelser i klemme i dag 😉

  2. Hej Teresa.

    Jeg er helt ked af at måtte skuffe dig, men: Jeg havde kørt under 4 kilometer, da jeg begyndte at skrive det her indlæg i hovedet, og på 400 km blev alting af bremset af elefantoverhalinger 5 gange; hver gang af polske chauffører….

    Jeg er sikker på, at de danske – og tyske for den sags skyld – er ligeså slemme, men igår, da dette indlæg blev til, holdte de sig på måtten. Ellers havde de også fået skæld ud:)

  3. come on … slaaap nu af, Linda!
    jeg forstår fint nummer tre … de andre, jo, vel er det da irriterende meeeen, rolig nu! Og hvor mange gange i et helt liv kommer man reelt til at holde og vente på et cirkus med gøgl und alles??

    Og nu skal du jo være mor, så den der lidt utrænede tålmodighedsmuskel må du hellere træne lidt i de næste måneder. Ellers ender du med at holde ungen ud i strakt arm og overveje at slippe …. men armen ud af vinduet. Tro mig!

  4. …og så er der også lige dem, som har misset det med flette reglerne – ved fx. vejarbejde.
    Ikke at jeg er tilhænger af at man skal køre helt frem til selve fletningen, men omvendt findes der typer, som har ligget i den inderste bane i 21 km. og derfor mener at ingen – INGEN – skal ind i nærheden af deres bil…

  5. Jeg pendler dagligt – 138 km – de 120 på motorvejen.

    Da jeg læste første linje tænkte jeg: Gad vide om hun har husket dem i Audi'erne eller om hun burde have pkt 6 🙂

    Jeg giver dig ret i alle punkterne – specielt lastbiler og særtransporter samt audi ejere. Møder knap så mange cirkusvogne 🙂

    Tak for et godt smil 🙂

  6. Til Lotte B
    Naturligvis skal man køre helt frem til indfletningen – hvorfor ikke bruge kørebanen når den er der. Det giver helt klart den mest glidende trafik, hvis ALLE overholder det vel at mærke. Heldigvis har vejdirektoratet sat et skilt op på ring 3 "Ved kø: Hold vognbane indtil indfletning"…men det var jo så heller ikke din pointe, nærmest tværtimod…og JA derudover kan jeg kun give dig ret 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.