Top 5

over ting, jeg bliver vanvittig over:

– Min røgalarm, som er ved at løbe tør for batterier – og som jeg ikke aner, hvor er. Et eller andet sted i lejligheden ligger den i en kasse og udsender en gang i timen ét meget højfrekvent ‘biiip!’ Liiidt anstrengede at stå helt stille med hovedet på skrå for at lokalisere en lyd, der først har tænkt sig at lægge vejen forbi igen om 60 minutter.

– Mit gulv. Jeg bor i verdens bedste lejlighed, men mit gulv er… ret rustikt. På den uafhøvlede måde. Træder med stor præcision en splint på størrelse med et 20 årigt egetræ op i hælen en gang om ugen, hvorefter jeg a) er tvunget til at røre ved mine fødder og b) må foretage smertefuldt kirugisk indgreb med pincet i stearinlysets skær, fordi jeg har douce hyggebelysning overalt. Fucking fakir-gulv.

– Invitationer til pis og papir på FB. Jeg er en af de få, der faktisk synes, at FB er hyggeligt, men jeg gider ikke have virtuelle kæledyr, være medlem af grupper til bevarelse af bryghuse i byer, jeg ikke aner hvor ligger, elller deltage i heksejagt på mennesker som, udsat for lynjustits, bliver dømt skyldige af en masse, der for de flestes vedkommende kan skrive alt, hvad de ved om sagen på kanten af et frimærke.

– Medarbejdere i Føtex (tekstilafdelingen undtaget. Hej Gitte *vinker*). “Vil du ha en ny mælk?” Ja tak. Eftersom den der næsten er forblødt på kassebåndet, og jeg havde håbet at hjembringe mere end en dl, ville det da være dejligt. “Så kan du lige hente en, mens jeg tørrer op”. Super. Så sprinter min kæmpe træningstaske og jeg lige tværs igennem forretningen, forfulgt af hele køens SKYND-DIG!! tankeboble. Hit dog med en servicemedarbejder! Og du kan lige tro NEJ, at jeg vil pakke i mælkeinficerede poser, som du nødtørftigt har tørret med køkkenrulle. Stik mig 3 nye, tændstikben, og lad være med at se ud som om, de trækker dem af din løn!

– At blive bedt om at lokalisere fejlen på min mini. Jeg er jo teknikdebil, for fanden. Føler mig som praktikant fra folkeskolens 9. klasse, der har fået stukket skalpel og tang i hånden af den kirug, jeg følges med. Vil nogen ikke godt tage over? Jeg aner ikke, hvad jeg leder efter. “Har du tjekket batterierne?” Altså, jeg har lagt dem begge på bordet og kigget længe og insisterende på dem. De ser fine nok ud. “Hvad med din net USB?” Kom nu on. Det er 3 dage siden jeg stoppede med at kalde den ‘internetpind’. Jeg synes ikke, at det klæder kvinder at gøre sig dummere end de er, og jeg får spat af roden-i-hår-og-dumme-lille-mig prinsesse opførsel – men her må jeg simpelthen give fortabt. Hvor længe skal man rende rundt med tomt udtryk i ansigtet og blonde rottehaler, før nogen forbarmer sig?

Published by

10 Replies to “Top 5

  1. den der med røgalarmer… åhh hvor jeg kender den! jeg er en af de over-korrekte, som har placeret røgalarmer i alle rum.. dygtig ikk? : – ) HVORFOR er det så ALTID om natten, at batteriet meddeler med meget hørligt “bip”, at det skal skiftes ? og mine nøjes altså ikke med “bip” 1 gang i timen!! Jeg vågner – tænker hvad var det ? prøver at sove igen og så “bip”… så skal man så i halvsovende tilstand rundt og finde ud af, hvilken en af de djævlske tingester, der skal skiftes… og tro mig, det er svært at lokalisere. Hrmff!!! sku´ være forbudt at løbe tør for batteri om NATTEN!!
    -mette

  2. hahahaha – den der med røgalarmen; man føler sig som en solsort, der tøffer rundt efter orm. Med hovedet på skrå, mens man snigende lytter sig frem.
    Gulvet – har haft samme problem. Kostede en nedhøvling og lakering (nej, ikke det blanke stads). Og-det-dersens høvling sviner!!
    FB – enig – enig – enig. Det lader dog til at kold afvisning er noget folk (efterhånden) fatter.
    Føtex – ditto alle varehuse i kongeriget Danmark. Hvis du tager en tur til USA får du et kulturchok. Der kommer de ansatte sågu HEN til dig, uden opfordring!!, og spørger om de kan hjælpe med noget. Desuden kunne jeg gå gennem hele varehuset uden at blive puffet, skubbet eller vrisset af af andre kunder. Utroligt !
    Nu det ikke er min blog, må jeg hellere stoppe her. Men – hallo – det sidste indlæg er også rigtigt morsom – især for et ægte teknik-geni som mig ;0

  3. Har jeg fattet den rigtig – er din mini i stykker? Allerede? Arj hvor grusomt! Jeg ville gerne sende dig en af mine nørdvenner forbi, men den holder jo desværre ikke…
    “Internet-pind” – den grinede jeg meget af 😉

  4. Mette: Hvis du alligevel er oppe og lede i nat, kan du så ikke lige komme ned forbi og lede efter min? Bliver sindssyg. For real.

    Krusedullen: Kan være, at du har ret. Måske man skulle ofre en afhøvlning. Og så igen – man kunne også bare købe nogle af de der gymnastiksko, man havde som barn:)

    BB: Ja! My baby is broken. Hvordan kan det ske?! Har jeg ligget den ihjel? Aet den for meget. It’s not fair! Snøft.

  5. Grine, grine.
    Jeg har ikke røgalarm – det må da også næsten være mindre torterende at dø af røgforgiftning eller indebrænde end det, du beskriver der…
    Har heller ikke ikke-afhøvlede gulve, men nogen pæne, glatte nogen.
    Men de sidste tre er bare så godt beskrevet og det er jo lige præcis også min mening, der kom frem der.
    Nok allermest FB. Det er da de mest TÅBELIGE ting, man bliver anmodet om at sende videre eller melde sig ind i. Og det hjælper ikke spor at ignorere. Man bliver trofast ved og ved. Hrmpf.
    Og ok – jeg måtte også smile højt af din internetpind :o)

  6. Må jeg lige…
    Hvis du selv afstedkommer af få smadret din mælk i kurven, eller på kassebåndet, eller bare har været så dum at gribe en defekt mælk uden at opdage det, så er det sgu kraftedme op til dig selv at fucke ned og hente en ny.
    Hvis du vil ha’ servicemedarbejdere at your disposal hver gang du møder problemer på din indkøbstur så skrub i fucking Irma og køb ind til det dobbelte (ja Irma har faktisk personal shoppers, og så vidt jeg ved har du vist også fået dig en Irma derovre i Århus).
    Du har allerede administreret at sætte kassemedarbejderen (aka. tændstikben) på arbejde med din mælk som tydeligvis ikke holder helt tæt, men som du alligevel lader ligge på båndet fordi din uh.. ah.. tunge sportstaske tilsyneladende hæmmer din evne til selv at tænke, strudsehjerne, og nu vil du have endnu en medarbejder, med en timeløn på 44,82 til at behandle dig som royalty .
    Du skulle kraftedme tage at tænke på butiksansatte som almindelige mennesker i stedet for slaver. Men kæft hvor er det også lettere at lade sit lorte humør gå ud over en person i et servicefag.
    Hey, hvad med om du går ned på nærmeste politistation, ruller lidt øjne af dem, ødelægger deres dag og ser om de også tilbyder dig en ny mælk?

  7. På baggrund af et anonymt surt opstød, bliver jeg nødt til at sige noget – har nemlig en lille smule “insider-viden”. Der er en grund til at supermarkeder ansætter service-medarbejdere. Bl.a til at hente ting som er gået i stykker. Som man ikke altid selv er skyld i. Og som man tit først opdager når man står og skal til at betale. Det kaldes service, og det er dét supermarkederne lever af. Og det kan vist ikke diskuteres!

    Gitte.

  8. Kære ANONYME

    Jeg ved ikke hvad du forestiller dig at en servicemedarbejder får sin løn for?
    I århus får de den for at udføre det arbejde der står i deres jobbeskrivelse. Men det kan selvfølgelig forholde sig anderledes hos dig…

    Uanset hvad: hvor ER det dog billigt sluppet af dig, at skrive så hadsk et indlæg anonymt!
    Stå dog ved dine holdninger… Tsk!

  9. Kære Anonyme.

    Jeg håber, at du har det bedre, nu hvor du har fået luft. Jeg kan godt forstå, at du er vred. Det ville jeg også være, hvis jeg prostituerede mig selv for 44 kroner i timen.

    Jeg kan glæde dig med, at alting bliver nemmere, når du bliver voksen. Ikke nok med, at lønnen er bedre; du udvikler også en identitet, så du er fri for at kommentere anonymt.

    Mvh

    Linda

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.