Tænk på det som hjælp til selvhjælp

Når folk hører, at jeg er tegnsprogstolk, falder spørgsmålene altid i to etaper. Den indledende runde består af to spørgsmål:

1) ”Er tegnsprog internationalt?” (Nej) med underkommentaren ”Det var da ikke særlig smart.” (Suk) efterfulgt af:

2) ”Har du døve i familien?” (Det bliver også et nej)

Vel igennem første fase begynder folk som regel at se på deres eget fag, hvilket leder til de næste to spørgsmål:

3) ”Det må være svært med alle de fagudtryk vi bruger?” (Nope. We’re just that good.)

4) “Tegnsprog er da sådan rimelig primitivt. Der findes
ikke tegn for alt, gør der?”

Og netop i forbindelse med det 4. spørgsmål, takker jeg den gud, jeg ikke tror på for, at vi har ord som ’hygge’ og ’frikadeller’: ALLE ved fra folkeskolens engelskundervisning, at disse ikke kan oversættes direkte, og hårdt pressede indrømmer de fleste, at det trods alt ikke betyder, at det engelske sprog er primitivt og ordfattigt.

Jeg ved ikke, om det er fordi, vi er de tolke, man må spørge? Engelsk- og tysktolke, tolker for mennesker, der til forveksling ligner alle os andre, så de er ikke så interessante at udfritte. Urdu- og swahilitolke er ofte selv indfødte, der har boet i Danmark længe nok til at beherske sproget – og dem vil man ikke risikere at fornærme ved at spørge til det, der reelt er deres eget modersmål. Vi er sådan lidt… in between. Vi er ikke døve, men vi ved ret meget om sproget og døveverdenen, og derfor kan man åbenbart spørge os om alt; måske fordi det ikke er os, man fornærmer, hvis man laver et faux pas?

Ind imellem kan jeg slet ikke forklare folk, hvad mit arbejde består i. De er så overbeviste om, at mit job er at undervise døve, at de ikke hører, hvad jeg siger. ”Tolker psykologi, siger du? Jamen hvad klassetrin underviser du på?” ”Jeg er underviser ikke. Jeg tolker. Tolker. Ligesom engelsktolke. Bruxelles? You know?” ”Nå.. (lang,
uforstående pause) Jamen har du så en fast døv, du underviser?”

Jeg gætter på, at alle fag har disse hadespørgsmål, der – når ret skal være ret – bliver stillet, fordi folk gerne vil udvise interesse, men som bunder i fordomme og manglende viden. Jeg stiller dem med 100 % garanti selv.

Skal vi ikke lege en sjov leg, hvor I skriver, hvad I 1) laver og 2) ville give en 10’er for aldrig mere at blive spurgt om?